På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Overskudsvarme: Aftale på plads

Partierne bag energiaftalen har taget de vigtige, første skridt mod at udnytte mere af industriens overskudsvarme til opvarmning af flere danske boliger. Et samlet Folketing indgik den 28. marts 2019 en aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme. Det er godt for klimaet, husholdningerne og virksomhederne, at vi udnytter den varme, som ellers vil blive sendt ud i den blå luft. Men det er afgørende, at partierne bag aftalen holder sig fra at indføre dobbeltregulering af overskudsvarme, mener DI.

Hovedpunkterne i aftalen er, at overskudsvarmeafgiften omlægges til en fast afgift på 25 kr./GJ for både ekstern og intern overskudsvarme, hvilket er en sænkning fra 35 kr./GJ for intern udnyttelse af overskudsvarme. For ekstern overskudsvarme åbner aftalen op for en afgift på 10 kr./GJ, såfremt virksomheden vælger at certificere overskudsvarmen.

Hvis en leverandør af overskudsvarme forærer overskudsvarmen bort, lægger aftalen op til, at den formelle indbetaler af overskudsvarmeafgiften kan ændres fra virksomheden til forsyningsselskabet.

Derudover videreføres overgangsordningen for anlæg fra før 1995 i 15 år, mens øvrige anlæg får mulighed for fastlåsning af overskudsvarmeafgiften i 15 år for eksisterende ekstern overskudsvarme.

Aftalen åbner desuden op for, at  afgiftsfritagelsen givet til anlæg fra før 1995 kan overføres til nye anlæg, såfremt der samlet set er en energi- eller miljømæssig effekt ved dette.

En udfordring for overskudsvarmeaftalen har været diskussionen om prisregulering. Her har Skatteministeriet ønsket en relativ stram prisregulering, men det har forligspartierne ikke kunnet blevet enige om. Den konkrete udformning af prisreguleringen skal derfor aftales i efteråret 2019.

DI mener, at det bør være op til leverandøren af overskudsvarmen og det enkelte fjernvarmeselskab frit at kunne indgå en aftale, og dobbeltregulering på området skal undgås.
Kontakt image
Seniorchefkonsulent
Tlf: +45 3377 3579
Mobil: +45 2924 4591
E-mail: jedpdi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 02-04-2019 OPDATERET: 02-04-2019