Analyser

Relevante alternativer til gas i danske produktions- virksomheder

Viegand Maagøe har for Dansk Industri undersøgt de tekniske og økonomiske muligheder for at udfase gassen fra industrien.

Analysen viser, at der er et stort potentiale for konvertering fra gas til elektricitet: Industriens gasforbrug kan reduceres fra 25 til 5 PJ i 2030 ved elektrificering.

Men økonomien i elektrificeringen tilsiger dog, at gasforbruget kun reduceres med 4 PJ frem mod 2030. Indenfor simple tilbagebetalingstider på op til 6 år, svarende til perioden frem mod 2030, kan gasforbruget reduceres med 4 PJ frem mod 2030.

Rapporten konkluderer, at prisforholdet mellem el og gas er ugunstigt i forhold til elektrificering. Derudover finder rapporten, at usikkerhed på udbygning af elinfrastruktur og risiko for brown-outs opleves som en blokering for elektrificering og giver behov for at opretholde en gasløsning, der kan supplere elektrificering.

Mulighederne og tilskudsbehov for udfasning af gas fra industrien er undersøgt ved brug af data fra Energistyrelsens Erhvervskortlægning 2022 og undersøgelser af 17 konkrete casevirksomheder, som i stort omfang er såkaldte ikke-beskyttede gaskunder. Virksomhederne er fordelt på 7 brancher og har et samlet gasforbrug på 7 PJ, svarende til 14% af industriens gasforbrug.

Skrevet af:

Viegand Maagøe

Relateret indhold