På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Mere bioplast i emballage eller byggematerialer? Vær med til at kvalificere bioøkonomipanelets anbefalinger til regeringen.

Tirsdag den 26. marts inviteres du til en workshop om anbefalinger til regeringen, om hvad der skal til for at fremme brugen af biologiske ressourcer. Dette er for eksempel bioplast i emballage eller som materiale i byggesektoren. Alle virksomheder er meget velkomne, uanset hvor i værdikæden man befinder sig eller størrelsen på virksomheden.

Workshoppen er en god anledning til at komme i dialog med andre virksomheder og forskere om et emne i rivende udvikling. Og ikke mindst er det en lejlighed til at bringe budskaber og gode idéer videre til regeringen.

Det er Miljø- og Fødevareministeriet, Vækstfonden og Innovationsnetværket for Bioressourcer (INBIOM) der inviterer til workshoppen om Det Nationale Bioøkonomipanels potentielle anbefalinger om biopolymerer. Bioøkonomien handler om at bruge bæredygtig biomasse bedre og mere intelligent herunder til helt nye formål i højværdiprodukter.

Hvad er Det Nationale Bioøkonomipanel?

Panelet har til opgave at rådgive regeringen om udviklingen af bioøkonomien i Danmark. Panelet skal anvise konkrete tiltag - fra landbruget og fiskeriets produktion, til forarbejdning og til forbrug, som kan fremme den bæredygtige bioøkonomi, hvor ressourcer og produkter udnyttes til gavn for miljø, klima, vækst og beskæftigelse. 

Bedre udnyttelse af ressourcer

Målet med cirkulær økonomi er at udnytte ressourcerne bedre – og en af metoderne er at bruge flere fornybare ressourcer. Mange virksomheder arbejder allerede cirkulært og ønsker at komme videre ad den vej – men hvordan? Er det mere viden, bedre teknologi eller stærkere samarbejde på tværs af værdikæden, der skal til, hvis fossile ressourcer skal skiftes ud med biologiske? Eller er det derimod lovgivning, der skal fjernes eller justeres, for at virksomhederne kan komme i gang?

Disse spørgsmål kan du være med til at diskutere på workshoppen d. 26. marts

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3024
Mobil: +45 4070 6911
E-mail: lobudi.dk
Du kan tilmelde dig på hjemmesiden for Innovationsnetværket for Bioressourcer (INBIOM).
Tid, sted og pris

Sted:
Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, Kbh S

Pris:
Gratis

Tid:
26. marts 2019, kl. 12:00 til kl. 17:30

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 14-03-2019 OPDATERET: 14-03-2019