På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Ender din emballage i tyske skraldespande?

I Tyskland skal bøder på mellem 100.000 og 300.000 euro motivere virksomheder til at registrere deres markedsførte emballage i LUCID-databasen. Det er konsekvensen efter, at op i mod halvdelen af markedsført emballage i Tyskland, ikke har efterlevet lovkravet om at være tilmeldt et kollektivt affaldsindsamlingssystem.

Emballageloven VerpackG træder i kraft 1. Januar 2019, og opretter myndigheden Zentralle Stelle, som er blevet sat til håndhæve registreringspligten og løse dette free-rider problem. Som led i håndhævelsen og administrationen oprettes databasen LUCID, som alle der markedsfører indpakkede produkter skal registrer sig i.

Formålet er at sikre deltagelse i de såkaldte ’kollektive ordninger’, der har til opgave at øge genanvendelsen og indsamlingen af emballageaffald på vegne af de virksomheder som markedsfører indpakkede varer.

Hvem skal registre sig i LUCID?

Det er ’producenten’ der har pligt til at registre sig, og desuden indgå i en kollektiv ordning for korrekt behandling af emballageaffaldet. Spørgsmålet er bare, hvem der er klassificeret som producent. Danske virksomheder med forretning i Tyskland skal være opmærksomme på:

  1. Producerer man fysiske produkter i Tyskland, og er de i så fald emballeret/pakket ind?
  2. Er man Importør af fysiske produkter i Tyskland, og er de i så fald emballeret/pakket ind?
  3. Ender emballageaffaldet, som følge af en af de ovenstående aktiviteter, typisk som husholdnings- eller husholdningslignende affald (f.eks. hos skoler, restaurationer, kontor, hospital etc.)?

Hvis du svarer ja til et af ovenstående spørgsmål, vil du sandsynligvis skulle tage stilling til dette nye system.

Man kan læse mere og registre sig i LUCID her. Er du i tvivl om dine pligter under VerpackG kan du med fordel læse guiden, som er skrevet af Zentralle Stelle.

 

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 4619
Mobil: +45 2348 1809
E-mail: jummdi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 03-12-2018 OPDATERET: 04-12-2018