29.04.24 Vi rådgiver dig Nyheder

Temu stormer frem på det danske marked

Første kvartal er bag os, og det var et kvartal, der inkluderede januarudsalg, valentines dag, påske og en aggressiv marketing kampagne, som fik en ny kinesisk shopping app på danskernes radar. De danske online forbrugere har handlet igennem – men hvor?

Temu – har fået ”Return on Investment og kom i Top tre 

Den kinesiske shopping app Temu indtog stort set alle digitale annonceflader i første kvartal. Danskerne reagerede og sendte Temu i Top tre på danskernes hitliste for webshops. Det betød, at en anden kinesisk shopping app, nemlig Shein, røg ud af Top 10 – og endte på en 11. plads. Shein fik ellers kæmpet sig ind på danskernes Top 10 i andet kvartal 2023 og har derfra haft en fast plads på hitlisten – altså lige indtil første kvartal i 2024. 

Om Temu

Temu er en online markedsplads, der drives af det kinesiske e-handelsselskab PDD Holdings. Temu tilbyder stærkt nedsatte forbrugsvarer, som for det meste sendes til forbrugere direkte fra Kina, eller fra et lager i Sverige.

imagett1ai.png

Danske webshops i Top 10 

Af webshops med dansk oprindelse  kom Matas, Proshop, nemlig.com og Magasin også i Top 10. Det er tre færre danske webshops end i samme kvartal i 2023, hvor Saxo, DSB og Coop også var at finde på danskernes Top 10 hitliste. Bemærkelsesværdigt er det dog, at 69% af danskerne samtidig mener, at deres seneste onlinekøb blev foretaget i en dansk webshop. Det tyder på, at de danske forbrugere ikke kan gennemskue, om webshoppen er af dansk oprindelse eller ej.

Danske virksomheder taber – det er et wake up call 

At en, for de fleste danskere, ukendt ny spiller som Temu på bare et halvt år kan bane sig vej hele vejen fra Østen og ind på de danske forbrugeres favoritlist – er et wake up kald af de store.

Det er det, fordi det understreger, at danske virksomheder får kamp til stregen og taber terræn på den digitale handelsplads. Danske virksomheder skal kunne stå distancen på den digitale konkurrenceevne både nationalt og internationalt. Det er ikke bare vigtigt, men det bliver endnu vigtigere i takt med, at flere danskere handler online, og endnu vigtigere i takt med at mere af verdenshandlen foregår online. En fjerdedel af verdens detailhandel foregår online og er i vækst på årsbasis med ca. 8%. Konkurrencen skærpes kun.

Læs også: DI: Vi har værktøjerne til at stoppe ulovlig og farlig nethandel – brug dem

Hvad mener DI & hvad gør DI

DI har fået Gorrissen Federspiel til at lave juridisk redegørelse og skabe overblik på gældende lovgivning på området. Se mere om det her Notat - platformsregulering

Gældende EU-lovgivning fastsætter et tæt net af regulering for onlineplatforme. Derfor har danske og europæiske myndigheder allerede i dag en lang række værktøjer til at gribe ind over for markedsføring og salg af ulovlige produkter, som sælges på onlineplatforme til danske og europæiske forbrugere – hvoraf nogle af værktøjerne er helt nye, bl.a. gennem Digital Services Act. Hvis vi hurtigt og effektivt skal dæmme op for ulovlige varer fra tredjelande, som sælges online, mener vi i DI, at vi skal have et langt større fokus på øget forbrugeroplysning samt styrket markedsovervågning og håndhævelse af den allerede omfattende lovgivning gennem de mange værktøjer, vi allerede har i dag.

Branchefællesskabet DI Handel var vært ved et dialogmøde, hvor en række relevante myndigheder og organisationer mødtes for at drøfte, hvordan vi får styrket markedsovervågningen, håndhævelsen og forbrugeroplysningen. For danske og europæiske myndigheder skal have de tilstrækkelige forudsætninger – herunder ressourcer – for at føre tilsyn med produkter fra tredjelande. Kontaktperson for dialogmødet er DI Handels jurist Marie Asmussen maas@di.dk

Vi bliver nød til at se det som et wake up call. Vi kommer ikke til at vinde kampen om onlinehandel gennem mere reguleringer i Europa, men ved at håndhæve den vi allerede har og ved at investere, innovere og prioritere vores digitale salgskanaler.

Læs også: De danske online forbrugere har handlet igennem – men hvor og hvad?​

Når danske forbrugere vælger Temu over Magasin, så handler det om pris. Men ikke den pris de fleste forbrugere også er optaget af  – miljøomkostningen. Der skal vi som forbrugere, huske vores gode intentioner og når noget tilbydes billigt, kan konsekvenserne af det køb i virkeligheden være dyrt betalt i forhold miljøet og andre faktorer. Som forbruger har vi også et ansvar. 

Men danske virsomheder skal også være opmærksomme på, at når danske forbrugere vælger Zalando over Temu, så handler det ikke om pris - men om kundeoplevelsen. På kundeoplevelsen vinder man fx på den hurtige levering, de mere bæredygtige løsninger, muligheden for kontakt med kundesupport og tillid til produkterne.

Læs også: Hvordan kan AI reducere returvarer?

Om DI e-commerce

DI e-commerce er en tværgående medlemsservice, der leverer viden, analyser, events og fællesskab til alle medlemmer af Dansk Industri, så DI´s medlemmer er på forkant og kan træffe smarte forretningsbeslutninger. Læs mere om os her.

Relateret indhold