Her på siden kan du løbende læse om projektets fem ankervirksomheder.
Vi har en ambition om at blive en førende bæredygtig udviklingspartner for vores kunder, hvilket forudsætter, at vi kan omsætte bæredygtighedsbegrebet til konkrete metoder og processer ud fra hvad der er væsentligt at arbejde med igennem hele værdikæden. CEO Anders Kold, Mekoprint A/S
Som en konsekvens af vores ESG-strategier, handlingsplaner og CO2 reduktionsmål er det evident, at vi kender påvirkningen og aftrykket fra vores samarbejdspartnere i hele værdikæden. Vi er nødt til at have sikkerhed for, at vi får de rigtige data, så vi kan sikre, at vi er på rette spor samt at vores kunder ved, at deres byggeri eller anlæg er præcist så bæredygtigt som aftalt. Bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen, CG Jensen
Hartmanns værdikæde består af flere hundrede virksomheder på tværs af mange lande. Nye og effektive processer for samarbejdet med værdikæden er en afgørende forudsætning for at få et større overblik over vores samlede samfunds- og bæredygtighedsansvar inden for miljø, det sociale aspekt og governance. CEO, Torben Rosenkrantz-Theil
I Kohberg arbejder vi vedvarende og fokuseret på at optimere og effektivisere alle processer i vores virksomhed og produktion. Som fødevarevirksomhed har vi et ansvar for at reducere spild - og ikke kun på egen bane, men også i forhold til vores kunder. Her er det afgørende for os at sikre en tæt dialog med vores samarbejdspartnere samt en målrettet indsamling, håndtering og anvendelse af data fra hele vores værdikæde. CEO Kohberg Bakery Group, Søren Bender Egesborg
Vi ser frem til at få sparring på hvordan vi videreudvikler vores leverandørstyring og får sat due diligence i system. Det er noget, som stadig er nyt for mange. Vi har en del leverandører, som vi arbejder tæt med, men vi har også behov for at kigge længere tilbage i leverandørkæden, så vi får overblik hele vejen fra minedrift til færdigt produkt. Sustainability Manager, Jesper Jerland