På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Orienteringsmøder om OK2017

OK2017. I de kommende uger holder DI 10 orienteringsmøder for medlemsvirksomheder om industriforliget, forhandlingssituationer og de lokale lønforhandlinger.

10 møder i hele landet

Den 12. februar 2017 indgik CO-industri og DI en aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. Der forhandles i disse dage mellem DI og 3F’s Transportgruppe om gennembrud på normallønsområdet.

I den anledning inviterer DI til 10 orienteringsmøder forskellige steder i landet, hvor medlemmer af virksomhedens ledelse kan få yderligere information om aftalerne samt status for de øvrige forhandlinger.

Bliv klar til lokale lønforhandlinger

Møderne bidrager også til forberedelse af de lokale lønforhandlinger på mindstebetalingsområdet ved at give et overblik over den økonomiske situation og den aktuelle lønudvikling.

Vælg formiddag eller eftermiddag

Møderne finder sted i perioden fra den 6. marts til den 24. marts 2017. Nogle som formiddagsmøder og andre som eftermiddagsmøder.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i det møde, som ligger i dit område, er du velkommen til at tilmelde dig et af de andre.

DI forventer, at møderne varer højst to timer.

Forud for morgenmøderne vil der være morgenbrød fra kl. 9.00. Ved eftermiddagsmøderne vil der være kaffe og kage fra kl. 14.00.

Tilmelding

Du er velkommen til at tilmelde flere ledende medarbejdere fra virksomheden.

Hvis du har spørgsmål om arrangementet, kontakt venligst Lene Christensen på tlf. 33 77 47 26 eller Linn Falck på tlf. 33 77 46 59.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 23-02-2017 OPDATERET: 04-09-2017