03.05.24 DFL Nyheder

Producentansvar: Registrering af emballage

Den 1. juli 2025 træder et udvidet producentansvar for emballage som bekendt i kraft. Men bemærk, at fra 1. april - 31. august 2024 gælder en vigtig indledende registreringsforpligtigelse.

Registreringsforpligtigelsen betyder kort og godt, at alle virksomheder, der markedsfører emballerede produkter, skal registrere sig i Dansk Producentansvar (DPA).

Man skal registrere sig med CVR nr., kontaktoplysninger og eventuelt tilknytning til en kollektivordning (se nedenfor).

Udover at registrere kontaktoplysninger består forpligtigelsen i, at man registrerer den mængder emballage, man forventer at sætte på det danske markedet i løbet af 2024 fordelt på materialefraktioner (pap, papir, jernholdige metaller, aluminium, glas, plast, mad- og drikkevarekartoner og træ). Desuden skal man angive, om emballagen ender som husholdnings- eller erhvervsaffald, samt om det skal sorteres som farligt affald eller restaffald.

For registrering i producentregistret betales et engangsgebyr på 1.000 kr. pr. producent til DPA. Registrerer man sig ikke i tide, vil det være strafbelagt.

Bemærk VANA har udviklet en guide til de, der melder sig som medlemmer, om hvad og hvordan man foretager registreringen.

Se Bekendtgørelse om registrering og indberetning af emballage her

Producent-ansvaret for emballage og kollektivordninger

Producentansvaret for emballage betyder grundlæggende, at virksomheder skal sikre, at deres emballage bliver indsamlet og leveret til et sorterings- og genanvendelsesanlæg.

Da de færreste virksomheder selv ønsker at indsamle, sortere og levere deres solgte emballage til genanvendelse, påtager de sig ansvaret bedst ved at melde sig i en kollektivordning som f.eks. VANA

Det er DI’s anbefaling at vælge VANA, da de kan håndtere det økonomiske, praktiske og juridiske ansvar på vegne af virksomhederne.

Se andre kollektivordninger under Dansk Producentansvar – DPA.

Relateret indhold