På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Når ejerskab og virksomhed smelter sammen

Kom med, når DI torsdag den 12. april 2018 sætter fokus på de ejerledede og familieejede virksomheder.

De ejerledede og familieejede virksomheder udgør en helt særlig organisationsform, fordi det typisk er svært at skelne mellem ejerne og virksomheden – de kan være mere eller mindre smeltet sammen til ét.

Samtidig er denne organisationsform den mest dominerende i Danmark. De ejerledede og familieejede virksomheder tæller ikke bare mange af Danmarks små og mellemstore virksomheder, men også nogle af Danmarks allerstørste virksomheder. En række virksomheder fortsætter med at være familieejede generation efter generation. Andre er stiftet for nyligt og fortsætter ikke nødvendigvis i familien i al fremtid, men lukker, sælges eller børsnoteres i stedet på sigt. Nogle af virksomhederne vokser, andre gør ikke.

Kom og bliv klogere på, hvad der forklarer denne udvikling, debattér med centrale politikere og eksperter og få inspiration til din egen virksomhed.

Den første del af dagen bliver vi klogere på de ejerledede og familieejede virksomheders markante bidrag til dansk økonomi. Hør en række virksomheder og Niels Bohr professor Morten Bennedsen, som i mange år har forsket i, hvordan disse virksomheder egentlig opnår deres succes?

Del dine egne og hør om andres erfaringer – hvad mener du, der er det helt særlige ved ejerledede og familieejede virksomheder i Danmark?

Vi spørger også politikerne, hvordan de vil sikre de bedste rammevilkår? Mød finansminister Kristian Jensen, erhvervsminister Brian Mikkelsen, og hør en debat mellem folketingspolitikerne Thomas Jensen (S), Torsten Schack Pedersen (V) og Andreas Steenberg (R).

Sidst på dagen stiller udvalgte eksperter skarpt på en række spørgsmål og giver dig værktøjer, som du kan tage med hjem.

Som afslutning på dagen får du mulighed for at deltage i én af fire sessioner:

Session 1: Det gode ejerskifte
Advokat Michael Serup og partner i Bech-Bruun og assisterende professor ved Center for Ejerledede Virksomheder Ellen M. Korsager

Session 2: Vækst gennem professionelle bestyrelser
Professor og direktør for Center for ejerledede virksomheder Niels Westergård-Nielsen og chefkonsulent Jan Vinther, DI Ledelsesudvikling og Produktivitet

Session 3: Tænk nyt
Chef for DI’s internationale virksomhedsrådgivning og udenlandske kontorer Jacob Kjeldsen

Session 4: Øg eksporten
Chefkonsulent Jeppe Falck, DI

Se mere her: https://www.danskindustri.dk/konference/sessioner/

Tilmelding

Du kan tilmelde dig konferencen via dette link.

Har du et praktisk spørgsmål?
Kontakt image
Sekretær
Tlf: +45 3377 3602
E-mail: mahodi.dk
PUBLICERET: 05-02-2018 OPDATERET: 09-04-2018