På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Video: En ud af fire tror Danmarks dage som rigt land er talte

Danmark har i årtier været af et verdens rigeste lande. Men ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker tror, at det er slut indenfor 10 år. Skal Danmark fastholde sin position i velstandskapløbet, kræver det politisk reformkraft og en åben verden, mener eksperter.
Klik og se video. Her kan du høre, hvad forbipasserende på Odense Banegård ser i krystalkuglen. Video: Marie Victoria Nedergaard.

Publiceret: 25.09.2017
Af Peter G. H. Madsen mail

”Nogen fremstiller det som om, at vi kører på afgrundens rand. Det gør vi ikke. Men vi har kurs imod den, og vi kan se den.”

Sådan lød det fra den afgående socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen i 1979. Det var dengang oliekrisen, de offentlige udgifter og samfundsøkonomien havde sendt dansk økonomi til tælling.

Meget er sket siden da. Godt nok er der også i dag underskud på de offentlige finanser, men vi tjener hver eneste måned milliarder på vores samhandel med udlandet, og vi indtager i dag en plads som det 9. rigeste land i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Ikke desto mindre er der en god del af danskerne, der tvivler på, at Danmark også i fremtiden vil høre til i verdenseliten målt på økonomisk velstand.

I en rundspørge til 1.019 danskere foretaget af Epinion for Dansk Industri svarer 25 procent, at de ikke tror, at Danmark vil være et af verdens rigeste lande om 10 år. 62 procent tror stadig, at det er tilfældet, mens 13 procent svarer ”ved ikke”.

Professor i statskundskab Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School (CBS) er ikke så pessimistisk som den fjerdedel af danskere, der tror, at Danmark vil ryge ud af de riges rækker. Men han er helt enig i, at Danmarks position som et af verdens rigeste lande er alt andet end given.

– Skal jeg pege på én ting, der har været bestemmende for Danmarks rigdom, så er det de politiske beslutninger og den politiske reformkraft. Derfor er det også bekymrende, når politiske partier og den offentlige debat signalerer, at tiden med reformer bør ende. Viljen og evnen til at gennemføre reformer er altafgørende, hvis Danmark skal vedblive med at være et af verdens rigeste lande, siger han.

Læs også: Reformer har gjort Danmark 130 milliarder kroner rigere 

Åbenhed og teknologi bringer Danmark frem



Går du tilbage i tiden, er det også tydeligt, at det er alt andet end en naturret, at Danmark skal være et af verdens rigeste lande.

Som professor ved Syddansk Universitet Paul Sharp, der næste år udgiver en bog om forklaringerne på Danmarks udvikling til et af verdens rigeste lande, påpeger, så har Danmark ikke nogen særlige fordele, eksempelvis naturressourcer, der kan forklare Danmarks position som et af verdens rigeste lande. 

– Skal man have forståelse for, hvorfor nogle lande bliver rige og andre fattige, skal man kigge på historien. Man kan ikke bare sige, at der er nogle, der gør noget galt. Man skal i høj grad også kigge på, hvad de rige gør rigtigt, siger han.  

I Danmarks tilfælde er det rigtige i høj grad knyttet til to ting, mener Paul Sharp.

– For det første handler det om en åbenhed overfor omverden. For det andet handler det om evnen til at brede idéer og nye teknologier ud, så det kommer hele Danmark til gavn, siger han.

Eliten viste vejen

Paul Sharps forskning viser, at der i slutningen af 1700-tallet flytter en række fremsynede landmænd til Danmark fra Tyskland. De kommer med en række nye metoder og teknologier og en ny måde at tænke på. Blandt andet havde de en stærk tro på, at centralisering af produktionen kunne gøre landbruget mere effektiv. Det fik stor betydning i datidens økonomi, hvor landbruget spillede en væsentligt større rolle end i dag.

Samtidig kommer de tilrejsende med en klar idé om, at forskning og vidensudveksling kan gøre en positiv forskel, som også kommer andre til gavn. Eksempelvis arrangerer de kurser og seminarer på deres gårde og godser, og de grundlægger en række videnskabelige foreninger.

– Det vigtige er, at Danmark er åben overfor udlandet og har en befolkning, der er klar på at tage imod nye idéer og arbejdsmetoder.

Samtidig er der i Danmark en stor forståelse for, hvad udlandet gerne vil have. Åbenhed er nøgleordet, siger han og tilføjer, at nogle af de samme mekanismer også gør sig gældende i industrien, hvor den videnskabelig tilgang vinder frem.

– Man tænker hele tiden på, hvordan man kan gøre tingene bedre og smartere. Det har man været ekstremt gode til i Danmark, siger han.

Skal Paul Sharp nævne en ting, der kan true Danmarks rigdom, er det da også, at verden igen bliver mere lukket.

– Uanset, hvor videnskabelige man er, så batter det ikke meget, hvis de politiske forhold gør, at man ikke kan sælge sine varer til udlandet, siger han.

Læs også: Eksport er nøglen til højere produktivitet

En lukket verden er en fattig verden

Betydningen af åbenhed og handel slår ikke kun igennem for Danmark. Tværtimod gælder det for hele den vestlige verden, at når grænserne lukkes og institutioner bryder ned, så stopper fremskridtet.

Det ser man blandt andet i den britiske økonom Angus Maddissons imponerende gennemgang af verdensøkonomien siden år nul.  
Maddisson peger på tre grunde til, at verdens rigdom er blevet mangedoblet i løbet af de seneste århundreder.

For det første er der evnen til at udnytte jorden, for det andet er der international handel og kapital, og for det tredje er der teknologisk og institutionel innovation. Det slående ved Maddissons opgørelser er imidlertid, at i de århundreder eller årtier, hvor den internationale samhandel bryder sammen, der falder velstanden også både for nationer og individer.

Ifølge Maddissons opgørelser var Danmarks rigdom en smule under det globale gennemsnit i de første tusinde år efter Kristi fødsel. Derefter steg Danmarks rigdom til lidt over gennemsnittet i verden – uden dog at komme i nærheden af førertroppen, der udgjordes af de store handelsnationer og kolonimagterne Holland, Belgien og Storbritannien. Og selv i år 1900 ligger Danmarks velstand målt per indbygger markant under de rigeste lande, der på daværende tidspunkt var Storbritannien, New Zealand og USA.

Første gang Danmark når et velstandsniveau, der er på niveau med gennemsnittet i Vesteuropa, er i 1897.

Læs også: Eksport skaber 775.000 job 

Politisk reformkraft er afgørende



I nyere tid er det særligt i slutningen af 1980’erne, at det for alvor rykker, mener professor Ove Kaj Pedesersen fra Copenhagen Business School.

– I slutningen af 1980'erne, bevæger vi os ind i en konkurrencestatlogik med omfattende reformer af arbejdsmarkedet. Det er der, hvor den politiske beslutningskraft viser sig afgørende. Det er det, som daværende statsminister Poul Schlüter (K) starter på, og som Poul Nyrup Rasmussen (S) viderefører, siger han og tilføjer.

– Der er ingen tvivl om, at Danmark gennem de seneste cirka 30 år er blevet ledet på en ganske flot måde. Det er ikke let at være politiker, men de har gjort det godt.

Det understreges også af en analyse fra DI, som viser, at alene de seneste 10 års politiske reformer i 2020 vil have gjort Danmark 130 mia. kr. rigere.

Samtidig står det klart, at den globale udvikling i retning af stadig mere samhandel og samarbejde er kommet Danmark til gavn. Og skulle det ske, at den udvikling vender, kan det komme til at koste dyrt, mener Ove Kaj Pedersen. 

– Med Brexit og Trump er spørgsmålet, om vi kan forvente de samme forudsigelige omgivelser, som Danmark og de danske virksomheder har nydt godt af i de senere år. Jeg mener, at vi skal takke Vorherre for, at vi er med i EU, så vi trods alt stadig har et relativt stort ”hjemmemarked”, siger han.

Danmark er verdens 9. rigeste OECD-land

Ifølge den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s undersøgelser er Danmark lige nu ganske godt kørende. Den seneste opgørelse fra organisationen viser, at Danmark har den 9. højeste indkomst per indbygger med et bruttonationalprodukt pr. indbygger på 49.810 amerikansk dollar, svarende til ca. 310.000 danske kroner ved vekselkursen i skrivende stund.

Skal Danmark fastholde positionen kræver det, at der bliver investeret massivt i et nyt teknologiapparat og at reformkraften i samfundet fastholdes, mener Ove Kaj Pedersen.

– I de senere årtier har vi investeret massivt i uddannelse og sundhed. Men nu handler det altså om også at investere i nye maskiner og ny teknologi. Her er det afgørende, at det offentlige og det private spiller sammen, hvis vi skal fastholde vores konkurrencedygtighed, siger han og tilføjer:

– Der er et backlash i forhold til den reformkraft, der har været i de sidste 20 år. Nu skal beskyttelsesstaten fremmes og arbejdskraften beskyttes. Men historien har vist, at politikerne er gode til at træffe de rigtige beslutninger, der fremtidssikrer Danmark, selvom den offentlige debat peger i en anden retning.

Læs også: Fem topchefer svarer: Sådan ruster virksomhederne sig til fremtiden

Skal jeg pege på én ting, der har været bestemmende for Danmarks rigdom, så er det de politiske beslutninger og den politiske reformkraft

PROFESSOR OVE KAJ PEDERSEN, CBS.
Yderligere info
Kontakt image
Direktør
Tlf: +45 3377 3090
Mobil: +45 2585 3216
E-mail: keddi.dk
PUBLICERET: 25-09-2017 OPDATERET: 14-12-2017