På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Staten barberer indbringende forskningsfonde

Danmark skærer ned på de fonde, virksomhederne får mest ud af, viser en ny DI-analyse. Virksomheden Infuser hører til dem, der har haft gavn af offentlige forskningsmidler.

Lars Nannerup har med virksomheden Infuser formået at gøre en universitetsopfindelse til en eksportvirksomhed i vækst. Men det havde været langt vanskeligere, hvis ikke Innovationsfonden havde hjulpet ham. Foto: Infuser

Publiceret: 24.01.2017
Af Rikke Brøndum mail

Danmark har de sidste ti år afsat milliarder til forskning og brugt mindst én procent BNP på at investere i ny viden. Men fordelingen af pengene sætter DI nu spørgsmålstegn ved i en ny analyse. 

Den viser nemlig, at bevillingerne på statens årlige finanslove har taget et markant dyk de sidste syv år. Fra at udgøre 0,88 procent af Danmark BNP i 2009, er de nu faldet til 0,76 procent. 

Alene fra 2015 til 2016 måtte den statslige forskning af med 1,4 mia. kr., og det er især gået ud over de statslige fonde som blandt andet Innovationsfonden, Markedsmodningsfonden og det såkaldte EUDP-program, der støtter udvikling af ny energiteknologi. Når Danmark alligevel bruger mindst en procent af sin BNP samlet set, skyldes det, at kommunerne og regioner har øget deres investeringer i forskning og fået flere forskningsmidler fra EU.

Læs hele analysen her: Statslige investeringer i forskning og udvikling
 
- Men det er et problem, at de statslige fonde bliver beskåret. Det er nogle af de bedste instrumenter til at få meget ud af forskningsinvesteringerne, fordi de er med til at bygge bro mellem ny viden og erhvervslivet, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI og uddyber:
 
- De statslige fonde er baseret på landsdækkende konkurrence om midlerne, hvilket betyder, at kun de bedste projekter får støtte. På den måde er vi med til at sikre, at vi får mest mulig gavn af de offentlige forskningsinvesteringer.    

Læs også: "Vi skal leve af ny forskning og viden"

Fra universitet til eksportsucces

Én af de virksomheder, der er opstået via Innovationsfonden, er Infuser, der laver luftrensningsanlæg på baggrund af en ny teknologi, der blev opfundet på Københavns Universitet for fire år siden. Lars Nannerup købte licensrettighederne af universitetet og startede efterfølgende virksomheden Infuser. Men det havde været vanskeligt, hvis ikke han havde fået hjælp af Innovationsfonden og andre offentlige midler, som med i alt 16,6 mio. kr. i støtte og lån var med til at skyde hans forretning i gang. Efterfølgende har han modtaget 80 mio. kr. i kapital fra private investorer fra udlandet. 

- Hvis ikke vi havde fået støttemidlerne, havde vi haft langt vanskeligere ved at komme i gang. I modsætning til andre investeringsfonde er blandt andet Innovationsfonden målrettet til udvikling af ny teknologi, hvilket jo er det, vores samfund skal leve af. Så den her type af ordninger er i virkeligheden godt købmandskab for det offentlige. De er katalysatorer for, at vi kan tiltrække international kapital, og at universiteternes opfindelser ikke bare bliver i laboratoriet, men kommer ud at arbejde i samfundet og skaber arbejdspladser, siger Lars Nannerup, adm. direktør i Infuser, som i dag har 30 ansatte, heraf flere forskere. 
 
Udover Innovationsfonden har virksomheden for nylig hentet 1,5 mio. kr. fra Markedsmodningsfonden til et projekt, der skal hjælpe fødevarebranchen med holde sig bakteriefri og på den måde undgå eksempelvis listeria. 
 
- Med de penge i hånden kan vi langt lettere gå til udenlandske investorer og få yderligere kapital til projektet, siger Lars Nannerup.

Læs også: 600 forskningsmillioner ligger klar

 

Sløjf uduelige ordninger 

Men skal staten øge bevillingerne til de statslige forskningsfonde, skal politikerne finde pengene et andet sted. Her er det ifølge DI oplagt at se på nogle af de mange offentligt finansierede erhvervs-fremmeordninger i regioner og kommuner, der skal hjælpe virksomheder i vækst. Omkring 250 forskellige aktører på tværs af landet tilbyder deres hjælp til iværksættere og mindre virksomheder, men ifølge Charlotte Rønhof er det langt fra alle, virksomhederne får lige meget ud af.
 
- Vi skal altid være meget omhyggelige med, hvad vi bruger skattekronerne til. Her kan man med fordel fokusere en række af erhvervsordningerne og i stedet prioritere midlerne til forsknings-projekter, siger hun og henviser i øvrigt til, at DI i sin 2025 plan anbefaler regeringen, at forskningsinvesteringerne frem mod 2025 løftes til at udgøre 1,5 procent af BNP.

Læs også: Erhvervsklynger i overflod

- Med de penge i hånden kan vi langt lettere gå til udenlandske investorer og få yderligere kapital til projektet. 

LARS NANNERUP, ADM.DIREKTØR, INFUSER
Yderligere info
Kontakt image
Chef, forskning, videregående udd. & mangfoldighed
Tlf: +45 3377 3797
Mobil: +45 5213 2312
E-mail: mfjdi.dk
PUBLICERET: 24-01-2017 OPDATERET: 15-12-2017