Udskrevet den: 22.10.2018
URL: https://di.dk/dibusiness/nyheder/Pages/Kvindekvoter-eller-ej.aspx?printType=1

Kontakt: Mette Fjord Sørensen
Publiceret: 08.03.2017

Kvindekvoter eller ej?

Kønskvoter er ikke nødvendige, mener Dansk Industris underdirektør Charlotte Rønhof, mens Enhedslistens Pernille Skipper fastholder, at de er et vigtigt middel.


Af Leny Malacinski mail

Der er kommet flere kvinder i de danske bestyrelser. Beregninger fra Erhvervsstyrelsen viser, at andelen af kvinder i de børsnoterede selskaber ligger på 20,1 procent.

Dansk Industris opgørelser viser, at kvinder udgør 26 procent af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i de største danske børsnoterede selskaber, de såkaldte Large Cap-selskaber. 

Spørgsmål til Pernille Skipper (Ø):


Andelen af kvinder i bestyrelser er steget. Er det ikke tegn på, at man kan nå langt uden politisk indgriben?
- Det er et voldsomt problem, at kvinder ikke er bedre repræsenteret i erhvervslivets top. Både fordi det vidner om nogle barrierer, som kvinder støder på, der ikke rammer mænd, og fordi vi som samfund mister viden og kompetencer. Derfor er det skønt, at det ifølge DI’s tal går i den rigtige retning. Men jeg er bekymret for, at man fra DI’s side bruger de her tal til at afblæse kampen og erklære problemerne for løst. Det lyder flot med 26 procent kvinder, som bliver fremhævet igen og igen, men tallet for kvinder i alle børsnoterede selskaber er stadig kun 15,9 procent. Så jeg synes, at champagnepropperne skal blive på lidt endnu.

Kvoter er et voldsomt indgreb i en virksomheds egen mulighed for at vælge bestyrelsesmedlemmer. Hvorfor er det så en god idé?
- Mange tænker, at kvoter vil betyde, at kvinder vil blive valgt på grund af deres køn. Jeg ser det sådan, at der må være kvinder, der i dag ikke bliver valgt på grund af deres køn, når der er så få i erhvervslivets top, forskningsverden og andre steder. Kvoterne er en metode til at tvinge os alle sammen, herunder de enkelte virksomheder, til at få fjernet de blinde vinkler og kigge efter de dygtige kvinder, som er derude, og som ikke bliver set i dag. For mig og Enhedslisten handler det ikke om midlet men om målet – mangfoldighed i samfundets top. Når det er sagt, kan jeg heller ikke lade være med at nævne, at alene truslen om kvoter måske har været noget af det mest effektive til at få erhvervslivets top i gang. Uden kvotediskussionen var der nok ikke sket så meget, som der trods alt er sket.

Hvad, mener du, er den største hindring for flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv?
- Jeg tror, at ”rip rap rup”-effekten er stor. Vi er for dårlige til at spotte de talenter, der ikke ligner os selv. Men jeg tror også, at en dårlig balance mellem familie og arbejdsliv betyder meget. Kvinder har stadig et enormt ansvar i hjemmet og for børnene, ligesom danske mænd er enormt ringe til at tage barsel. Det betyder, at kvinder kommer bagud på både lønnen, pensionsopsparingen og karrieren.

Ser du ingen ulempe ved kønskvoter?
- Den største ulempe er vel, at mange får den idé, at kvoterne i sig selv er målet. Det er de ikke. Kvoterne er et middel til at løse et stort problem og kan ikke stå alene. Ulighed i barsel, uligeløn, hverdagssexisme og seksuel chikane på arbejdspladserne skal også håndteres. 

Læs også: Kvinder indtager toppen af dansk erhvervsliv

Spørgsmål til underdirektør Charlotte Rønhof, DI:


Hvorfor er DI imod kvoter?

- Kvindekvoter er et politisk indgreb i virksomhedernes ledelsesret, og politikere skal meget nødig blande sig i, hvordan virksomhederne skal ledes, og hvordan bestyrelserne sammensættes. Det må være op til virksomhederne og deres aktionærer. Desuden viser erfaringerne fra Norge, som har indført kvindekvoter, at det er et virkeligt dårligt eksempel til efterfølgelse, hvis man vil øge andelen af kvinder i de øverste ledelseslag. I Norge kom der 40 procent kvinder i bestyrelserne, for det krævede loven, men det har ikke medført flere kvinder i virksomhedernes øverste ledelseslag.

Hvad skyldes stigningen i andelen af kvinder?
- Dels vælger flere kvinder nu uddannelser, der retter sig mod en karriere i det private erhvervsliv. Dels har virksomhederne også gennem flere år været opmærksomme på at rekruttere mangfoldige kompetencer og baggrunde til bestyrelserne, for eksempel ved at få internationale bestyrelsesmedlemmer og kvinder ind. Den danske lovgivning, hvor virksomhederne selv skal sætte frivillige måltal for andelen af kvinder i bestyrelserne, har formentlig også haft en effekt.

Hvis lovgivningen har haft en effekt, hvorfor så ikke kræve mere lovgivning?
- Fordi der er stor forskel på at bede virksomhederne rette ind efter et tal og så bede dem selv sætte deres eget måltal. I dag må virksomheder selv sætte deres eget måltal, men det skal være ambitiøst og realistisk. Dertil kommer, at den positive udvikling i høj grad kan tilskrives andre faktorer end lovgivningen.

Skyldes de færre kvinder i ledelse ikke bare, at kvinder ikke vil det nok?
-  Vi kan se, at der fortsat kommer flere kvinder ind i virksomhedernes daglige ledelse – det vil sige som direktør, CEO eller Vice President. Men vi hører stadig fra flere virksomheder, at kvinder vælger ledelse fra, fordi nogle ikke ønsker den ekstra arbejdsbyrde, der jo oftest følger med, når man bliver leder. Min teori er, at det i dag er blevet mere ildeset at være væk fra familien, og det især får kvinderne til at vælge familien til og ledelse fra. Hvorfor ikke se på, hvordan familierne får frigjort tid derhjemme, så de både har tid til karriere og familie? I Danmark er det dyrt at få råd til hjælp i hjemmet til for eksempel rengøring og håndværksopgaver, og derfor vil en lavere topskat være et tiltrængt frihedsbrev, som kan frigøre tid for både mødre og fædre derhjemme og dermed forhåbentlig også give mere tid til kvinders karriere. 

Læs også: Flere kvinder når toppen - men stadig grund til kvindekamp

Charlotte Rønhof
Underdirektør i DI siden 2000
Uddannet mejeriingeniør fra Landbohøjskolen
Tidligere ansat i Landbrugsraadet og Fødevareministeriet
Har en række bestyrelsesposter, blandt andet hos Dansk Design Center, Professionshøjskolen Metropol og Faculty of Science, Københavns Universitet.

Pernille Skipper
Politisk ordfører, socialordfører og ligestillingsordfører for Enhedslisten
Uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2011

Læs også: DI vil sætte ord på mangfoldighed og trivsel