På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

DI vil løse trafikkaos på motorvejene

DI Transport vil komme det nuværende trafikale kaos med kilometerlange bilkøer og lastbilchauffører, der undgår motorvejene, til livs. Bulldozere, udbygning af infrastrukturen og kørsel i nødsporene er på dagsordenen.
Den nuværende situation på motorvejene koster samfundet penge og nedsætter trafiksikkerheden, lyder det fra DI Transport.

Publiceret: 23.05.2016
Af Mia Sanberg Svenningsen mail

Alt for mange samfundskroner går tabt, når folk sidder i kø på motorvejene. Derfor vælger mange lastbilchauffører motorvejene fra, og flere vognmænd pålægger endda deres chauffører at køre omveje for at undgå forsinkelser på grund af den stillestående trafik.

Som en reaktion på den udvikling, har DI Transport nu foreslået, at man sætter bulldozere ind for at rydde op efter trafikuheld, når en lastbil er forulykket, eller når ødelagte personbiler skaber lange køer. For ifølge Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, er de daglige bilkøer på motorvejene problematisk både for sikkerheden og økonomien.

- Hver gang en lastbil holder i kø i en time koster det minimum 721 kr., men tit koster det endnu mere, fordi lastbilerne transporterer varer, som skal leveres inden for et bestemt tidspunkt, og ellers koster det dem dyrt, fortæller Michael Svane.

Trafiksikkerheden bliver også nedsat, når de store lastbiler bevæger sig ud på de mindre veje, for vejene er ikke bygget til tung trafik. Det skaber flaskehalse ved lyskryds og risikoen for, at fodgængere og cyklister kommer til skade bliver større, lyder det fra branchedirektøren.

Flere forslag fra DI

Forslaget har bred politisk opbakning og støtte fra FDM, Landdistrikternes Fællesråd og transportforsker Mogens Fosgerau. Men det er ikke det eneste, der kan gøres for at løse det trafikale kaos.

- På længere sigt ser vi gerne, at man udbygger infrastrukturen og udvider blandt andet E45, motorvejen på Fyn og Helsingørmotorvejen, hvor problemet er særlig stort, med ekstra spor i hver retning, siger Michael Svane.

Vejdirektoratet har for nyligt gennemført en analyse af kørsel i nødspor på ti udvalgte motorvejsstrækninger i Danmark, hvor der er mest trængsel. Og det kan på kort sigt være en løsning på problemet, lyder det fra DI Transport.

- Kørsel i nødsporet kan være relevant på de motorvejsstrækninger, hvor det er svært at komme frem, og hvor der ikke umiddelbart er mulighed for finansiering af en egentlig udbygning af vejen, siger Michael Svane.

På længere sigt ser vi gerne, at man udbygger infrastrukturen og udvider blandt andet E45, motorvejen på Fyn og Helsingørmotorvejen, hvor problemet er særlig stort, med ekstra spor i hver retning
MICHAEL SVANE, BRANCHEDIREKTØR I DI TRANSPORT
Yderligere info:
Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 4652
Mobil: +45 4036 1348
E-mail: misvdi.dk
PUBLICERET: 23-05-2016 OPDATERET: 08-12-2017