Udspil og høringssvar

Læs høringssvaret her. 

Læs høringssvaret her.

Det danske datatilsyn offentliggjorde den 30. januar sin længeventede afgørelse i sagen om 53 kommuners brug af Google Workspace i folkeskolen. I afgørelsen vurderer Datatilsynet, at der ikke er hjemmel til at videregive personoplysninger til alle de formål, der videregives til i dag.

Som repræsentanter fra industrien og leverandører til det offentlige Danmark har vi læst afgørelsen og fulgt debatten med stor interesse. Med dette brev ønsker vi at udtrykke vores bekymring for, at afgørelsen vil få vidtrækkende og utilsigtede konsekvenser for kvaliteten af it-understøttelsen i det offentlige. Samtidig stiller vi os til rådighed med henblik på at bibringe teknisk indsigt og finde konstruktive løsninger.

Chromebook-sagen vedrører et område, der af god grund optager rigtig mange, nemlig beskyttelsen af vores børns data. Der skal ikke herske tvivl om, at børn og unge nyder krav på særlig beskyttelse under GDPR. Det både kan og skal vi værne om i Danmark. Samtidig er det vigtigt at understrege, at sagen i sin kerne ikke handler om data om det enkelte barn som sådan.

I lighed med de danske kommuner frygter vi imidlertid, at sagen får langt bredere konsekvenser udover folkeskoleområdet - og i sidste ende hæmmer den offentlige sektors produktivitet og evne til at levere stadig bedre velfærdsydelser til borgerne.

Derfor er det afgørende, at vi får en oplyst debat om problemstillingerne og mulige løsninger.

Du kan finde det åbne brev her. 

Brevet er afsendt i samarbejde med IT-Branchen, EdTech Denmark, Capgemini, Aeven, FrontDesk, OptimumIT, GlobalConnect, Microsoft, KPMG, EG, Accenture, EY, Ordbogen A/S, Netcompany, E-Boks, Trifork og Systematic. 

Læs høringssvaret her.

I forhold til de stillede spørgsmål kan vi anføre følgende generelle betragtninger:

• Teknologierne er i en større og mindre grad fortsat i en udviklingsfase og de er dybt afhængige af interaktion med udenlandske aktører. Det bemærkes at danske aktører typisk er mindre og mere nicheprægede, hvorfor de er dybt afhængige af at kunne samarbejde med lignende ni-chevirksomheder rundt omkring i verdenen.
• I takt med den hastige udvikling inden for de nævnte teknologier, så rejses tilsvarende behov for øget forskning, der også vil fremtidssikre og understøtte udvikling af robuste teknologiske løsninger i Danmark.
• Vi foretrækker klare og transparente regler på området, så det er tydeligt for virksomhederne hvordan de skal indrette sig.
• Beskyttelse af it-infrastruktur er generelt en bekymring særligt for mindre virksomheder i for-hold til at sikre erhvervshemmeligheder. Derfor er fokus på cybersikkerhed til SMV’er vigtigt at fokusere på.
• Videre kan det anføres, at adgang til investeringer og stærk efterspørgsel er relevant i forhold til at udvikle teknologierne i Danmark – navnlig hvis der mod forventning sker en afskærmning af teknologierne i forhold til omverdenen. I så fald bliver virksomhederne mere afhængige af det offentliges efterspørgsel og støtte.
• Der er bekymring for, at eksportkontrol mod enkelte lande kan føre til, at de lande der er om-fattet af eksportkontrol yder massiv statsstøtte for at udvikle teknologien, de er afskærmet fra, og derved opstår der på sigt en ulige konkurrence på det globale marked.
• Kompleksiteten i de globale teknologiværdikæder er store og vi er i Danmark dybt afhængig af globale forsyningskæder af alt fra medarbejdere, hardware og software. Fx er kompleksiteten af de globale chip-værdikæder meget stor. Større mikrochip-producenter kan være afhængige af op til 16.000 underleverandører, og værdikæden indeholder omkring 50 afgørende forsy-ningsled fra råstoffer til den endelige chip.
• I forhold til AI kan det anføres, at en række konkrete initiativer er relevante i forhold til at ud-vikle dem, herunder muligheder for test og afprøvning af konkrete løsninger

Læs høringssvaret her.

Regeringen er netop udkommet med deres nye folkeskoleudspil. 

I DI Digital har vi med special interesse læst den del af udspillet, der handler om at sætte en retning for brugen af digitale læringsmidler i folkeskolen. 

Det er afgørende for, at undervisningen er i tråd med den virkelighed, som vores børn kommer til at møde i deres arbejdsliv, der uden tvivl vil være fyldt med digitale værktøjer.

Vi er enige med regeringen i, at brugen af digitale læringsmidler eller skærme i undervisningen skal være pædagogisk og didaktisk velbegrundet.

Vi er glade for, at regeringen vil opprioritere dialog og samarbejde med de aktører der udvikler de digitale læremidler. 

Vi har sendt et brev til undervisningsminister Mattias Tesfaye, hvori vi kvitterer for, at regeringen ønsker at prioritere dialogen med aktører, der udvikler læremidler, og stiller medlemmernes viden og indsigt til rådighed i de kommende drøftelser.

Læs brevet her.

Vi retter henvendelse på baggrund af forslag til EU-forordning om forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn [KOM(2022) 0209], også kendt som CSA-forordningen. Som organisationer med praktisk erfaring og viden indenfor telekommunikation, jura, cybersikkerhed og dataetik er vi dybt bekymrede over forslaget og især den danske regerings hidtidige positive indstilling overfor forslaget. Vi opfordrer dig derfor til at lytte til den massive internationale kritik af
forslaget.

Brevet er henvendt til justitsministeren.

Henvendelsen til justitsministeren er underskrevet af Ingeniørforeningen IDA, Teleindustrien, It-Politisk Forening, Dansk Erhverv, IT-Branchen, Justitia, DI Digital, PROSA, Rådet for Digital Sikkerhed, Amnesty International, DataEthics, Dansk IT samt professorerne Jens Myrup Pedersen (AAU), Ivan Damgård (AU), Thomas Hildebrandt (DIKU), lektor Christian D. Jensen (DTU) og journalist og debattør Anders Kjærulff.

Læs det åbne brev her.

Kunstig intelligens vil vende op og ned på vores verden og
vores arbejdsmarked. Der er ikke længere tale om en forudsigelse
om en fjern fremtid. Tværtimod er vi på vej ind i den
næste industrielle revolution, hvor udviklingen og anvendelsen
af kunstig intelligens vil tage til og medføre fundamentale
forandringer i hele vores samfund.

I Dansk Industri ønsker vi, at Danmark kommer stærkest
muligt gennem den næste store industrielle revolution og
indtoget af kunstig intelligens. Det gør vi bedst ved at omfavne
forandringerne og sikre, at de store samfundsændringer sker
med afsæt i dansk kultur og værdier.

Forudsætningen for, at dette lykkes, er, at danskerne, dansk
erhvervsliv og den offentlige sektor begynder at forstå, anvende
og udvikle kunstig intelligens. For kun på den måde kan
vi være med til at diskutere og forme de løsninger og regler,
som hele verden kommer til at agere under i fremtiden. For AI
skal naturligvis reguleres, i særdeleshed på europæisk plan.
Dette bør ske med afsæt i nogle klare hegnspæle for, hvilken
anvendelse vi som samfund ikke tolererer – samtidig med,
at der skabes gunstige forhold for de anvendelsesformer, vi
ønsker mere af.

DI ønsker at bidrage til dette arbejde ved at fremlægge 24
konkrete anbefalinger til, hvordan man skaber det bedste
fundament for kunstig intelligens på tværs af alle sektorer i
Danmark, samt hvordan man politisk kan styrke rammerne for
erhvervslivets udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og
samtidig skabe en tidssvarende offentlig sektor.

Læs udspillet her. 

Af DIs bemærkninger til ordningen fremgår det bl.a. at hver omfattet virksomhed skal vurdere, om indtægter fra hver enkelt aktivitet er bidragspligtig. Vurderingerne vil derfor være ressourcekrævende.

DI finder desuden, at loven også bør omfatte tjenester fra tredjelande, idet de efter DIs opfattelse bør have samme betingelser som danske tjenester.

Derudover bemærker DI, at det bør være en forudsætning, at ansøgeren overholder forpligtigelserne i Kulturbidragsloven, for at kunne opnå støtte fra de medfinansierede puljer.

Læs det fulde høringssvar her.

DI Støtter op om Kommissionens meddelelse om Web 4.0 og virtuelle verdener og er overordnet set positiv over for den strategi, som præsenteres. 

DI finder det positivt, at Kommissionen vil skabe en værktøjskasse til bekæmpelse af forfalskning for at give indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder vejledning.

DI vil også gerne opfordre den danske regering til at være fremadskuende og ambitiøs med Danmarks nationale ambitioner for uddanelse af IKT-specialister.

Læs det fulde høringssvar her.

DI støtter muligheden for offline betalinger, der kan fremme anonymitet. Hvis den digitale euro skal sikres en god udbredelse, er det essentielt at sikre privatlivsbeskyttelsen fra start.

DI noterer, at det private marked er indtænkt en rolle i udbredelsen. Det er afgørende for udbredelsen, at befolkningen kan fortsætte med at anvende private betalingsløsninger, fremfor der etableres et nyt centralt offentligt system.

Læs det fulde høringssvar her.

DI vil gerne understrege vigtigheden af, at der i den konkrete udmøntning af vilkårene for ordningen lægges vægt på, at det er de publicistiske udgivelser fra magasinhuse, som i dag ikke modtager mediestøtte, og som i dag ikke er omfattet af nulmoms, som tilgodeses.

Læs det fulde høringssvar her.

DI Digital finder det positivt, at Finanstilsynet fokuserer på at skabe en stærk finansiel stemme samt at papiret adresserer hele et bredt finansielt område.

DI Digital, Finansforbundet og CPH Fintech er positive overfor Finanstilsynets forslag til, hvad der kan blive god dataetisk praksis i fremtiden.

Det anbefales desuden at anvende eksisterende gode værktøjer som D-mærket, så virksomheder kan støttes i deres arbejde med dataetik. Derudover henledes opmærksomheden på, at medarbejderperspektivet bør adresseres yderligere i papiret.

Læs det fulde høringssvar her.

DI Digital støtter op om formålet med forslaget, med forbehold for, at vi endnu ikke har gennemført en udtømmende granskning af samme. 

DI Digital ser dog mulige faldgruber i forbindelse med forslaget, herunder at der vil være omkostninger forbundet med at skabe transparens. Det er nødvendigt at tage omkostningerne i betragtning i den videre proces.

Læs det fulde høringssvar her.

DI mener, at nye gebyrer eller skatter indenfor sektoren for elektronisk kommunikation ikke kan berrettiges, idet digitale virksomheder indenfor EU allerede investerer anseeligt i udvikling samt komplementær infrastruktur.

DI anerkender dog vigtigheden i, at den digitale kløft skal lukkes, således at den digitaliseringen af samfundet rammer alle hjørner af EU. 

Læs hele DI-Digitals høringssvar om fremtidens elektronisk kommunikations sektor her. 

I DI byder vi al teknologi og innovation, der kan sikre den fortsatte vækst for virksomheder i EU, velkommen. 

DI mener desuden, at Europa-Kommissionen bør anerkende, at de juridiske rammer om det europæiske erhvervsliv oversvømmer virksomhederne med nye juridiske krav. Disse EU-reguleringer udfordrer den enkelte virksomhed.

DI ser både problematikker og potentialer forbundet med de virtuelle verdener, hvilket du kan læse af hele positionspapiret her.

Læs høringssvaret her.

DI støtter størstedelen af de foreslåede ændringer, men har nedenstående kommentar:

Det foreslås, at minimumshastighederne sættes op til 1 Gbit/s download. Kravet får den konsekvens, at mobile teknologier bliver endnu sværere at etablere med støtte fra puljen. Helt konkret kan det betyde, at nogle adresser i restgruppen dækkes med en teknologi, der er for dyr i forhold til det problem, der skal løses. I og med at restgruppen bliver mere spredt, er mobile teknologier i stigende grad relevante at dække med.

DI finder det derfor bekymrende, at mobile teknologier igen de facto ekskluderes i bredbåndspuljen.

Læs hele DI's høringssvar vedr. bredbåndspuljen her.

DI finder det overordnet tilfredsstillende, at DSM-direktivet ikke ændrede på grundlæggende elementer i aftalelicensen, men tværtimod understøtter, at kollektive aftaler er en hensigtsmæssig måde at skabe klarere rettigheder på.

Derudover finder DI det positivt, at der i dele af det fremsendte lovforslag er foretaget en direktiv-nær implementering.

Læs DI's høringssvar her.

EU’s dataøkonomi i fare på grund af hastværk i forhandlingerne.

Forordningen er kompliceret og forhandlingerne går meget hurtigt i øjeblikket, som betyder, at der ikke er tid til at lave den nødvendige grundige analyse af ændringerne i teksten. Teksten giver fortsat anledning til uafklarede spørgsmål, og DI er sammen med europæiske erhvervsorganisationer særligt bekymret for at virksomheders forretningshemmeligheder kan udhules, som følge af forslaget.

Læs hele brevet til digitaliseringsministeren her.

Klimakrise, corona, krig i Europa, geopolitisk opbrud og begyndende recession. Samfundet undergår i disse år nogle forandringer, som er svære at begribe, og som stiller store krav til os som mennesker og til, at vi som samfund formår at håndtere udfordringerne og omstille os.

I de kommende år skal vi f.eks. finde løsninger på udfordringer inden for den grønne omstilling, og sundhedsvæsnet
skal tilpasses forandringerne i samfundet, alt imens det demografiske tryk og manglen på hænder om muligt gør denne opgave betydeligt sværere. 

Som det ser ud lige nu, klæder vi ikke vores nuværende og
kommende ansatte på til den enorme opgave, de står overfor. Vi underviser børn, uddanner unge og efteruddanner voksne til et samfund, hvor digitale løsninger ikke spiller en
nævneværdig rolle. I folkeskolen kan eleverne – til trods for mange års forberedelse – kigge langt efter teknologiforståelse som fag og faglighed. De fleste videregående uddannelser formår ikke at lave de vigtige koblinger til en digital
grundforståelse. På universiteterne afviser vi kvalificerede ansøgere til flere af de specialiserede it-uddannelser. Efter og videreuddannelse og digital opkvalificering fravælges, fordi der mangler fornyelse og digital nytænkning.

For at inspirere til politiske drøftelser om digitale kompetencer har DI Digital samlet en række konkrete policy-forslag, som er den digitale branches forslag til, hvordan vi kan
løfte de digitale kompetencer og dermed også sektorens
indspark til de kommende politiske drøftelser om, hvordan
vi uddanner til morgendagens samfund.

Læs udspillet her. 

DI støtter fuldt ud op om Europa-kommissionens mål om at skabe en ensartet retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online. DI opfordrer til, at der anlægges en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatser for opsporing, indberetning og fjernelse af ulovligt materiale på nettet ses i sammenhæng med forebyggende indsatser, herunder udvikling af værktøjer, der understøtter, at børn kan færdes online i et sikkert, trygt og privat miljø.

Læs hele høringssvaret her.

Høringssvar vedr. lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansksproget indhold (Kulturbidragsloven)

DI takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høringen. DI har følgende be-mærkninger til udkastet:
Administration af ordningen
Af bemærkningerne i udkastet til lovforslag fremgår det, at kun dele af omfattede me-dietjenesteudbyderes bruttoindtægt vil være bidragspligtig. Det vil i praksis medføre, at hver omfattet virksomhed skal vurdere, om indtægter fra hver enkelt tilgængelig-gjort film, serie og program mv. er bidragspligtig. Omfanget af vurderingerne forven-tes at være ressourcekrævende, og det må formodes, at der vil opstå situationer, hvor det er vanskeligt at fastslå, om indtægten fra et givent indholdselement er bidragsplig-tigt eller ej.

Læs hele høringssvaret her.

I takt med, at den digitale udvikling finder vej til flere og flere brancher, stiger også behovet for, at andre end it-specialisterne har gode digitale kompetencer. DI har med en analyse sat fokus på behovet for digitale kompetencer hos profiler, der har en samfundsvidenskabelige universitetsuddannelse.

Den viser, at der i stærkt stigende omfang er behov for, at samfundsvidenskabelige profiler også har gode digitale kompetencer, så de kan bygge bro mellem kerneforretningen og den digitale omstilling. 43 % af alle jobopslag rettet mod samfundsvidenskabelige kandidater i den private sektor efterspørger en digital profil (Højbjerre Brauer Schultz for DI, 2020).

Læs hele udspillet her.

DI takker for høringen og skal indledningsvist bemærke, at det er vigtigt med en indsats i forhold til at sikre alle dækning med digital infrastruktur. Den digitale sammenhængskraft er vigtig for samfundet, ikke mindst fordi det er essentielt, at man skal kunne drive virksomhed i alle dele af landet. Digitalisering er ganske enkelt et konkurrenceparameter for langt de fleste virksomheder.

DI mener dog fortsat generelt, at bredåndspuljen i større omfang kunne baseres på markedsvilkår ligesom – og det vil vi gerne fremhæve – den bør kunne være mere teknologineutralt udmøntet. Endelig mener vi, at der politisk bør tages stilling til om statsstøtte via puljen skal gå til etablering af bredbånd i sommerhuse.

Læs hele høringssvaret her.

DI bakker op om, at man med EU Kommissionens forslag om Dataforordningen får tydeligere regler for adgang til data og datadeling. Det kan være med til at skabe rammerne for en egentlig databaseret økonomi i EU. Det vil afhjælpe en række situationer, hvor købere af et givent produkt i dag er begrænset i deres handlemuligheder, fordi de ikke har adgang til de data produktet generer.

Det bør dog bemærkes, at ”data” som her reguleres, dækker over mange forskellige typer data, herunder blandede datasæt, hvoraf persondata allerede er omfattet af GDPR-reglerne. Det kan derfor være nødvendigt at præcisere visse dele af forordningen i forhold til, hvilke typer data der er tale om, således at reglerne er tilpasset forholdene i den enkelte sektor.

Det bemærkes, at det ikke fremgår tydeligt på alle fronter, hvordan Dataforordningen spiller sammen med anden lovgivning på området herunder DSA, DMA og generel konurrenceret, AI, e-evidence, Privacy Shield & CLOUD Act forhandlinger, e-Privacy, NIS2, cloud rulebook og DGA. 

Læs hele høringssvaret her.

Som DI anførte i vores forrige høringssvar vedr. henstillingen til Medlemsstaterne vedr. mikrochips, støtter vi helt overordnet EU-Kommissionens strategi vedr. mikrochips.

Det er vigtigt med en kortsigtet indsats, som henstillingen er et udtryk for, men samtidig er den mere langsigtede indsats i form af meddelelsen og selve forordningen ligeledes vigtig.

Nærværende høringssvar er et svar for så vidt begge sidstnævnte retsakter.

I forhold til meddelelsen, der italesætter selve strategien støtter DI indsatsen og herunder de 5 overordnede indsatser:

1. EU skal styrke sin førerposition inden for forskning og teknologi

2. EU skal opbygge kapacitet i forhold til at innovere, udforme, fremstille og emballere avancerede og energieffektive chips.

3. EU skal øge produktionskapaciteten inden 2030.

4. Afhjælpe mangel på akutte færdigheder.

5. Udvikle et globalt kendskab til globale forsyningskæder.

Læs hele høringssvaret her.

Ved brev af 9. februar 2022 har Justitsministeriet sendt udkast til tre bekendtgørelser om logning af teledata i høring (sagsnr. 2021-10-0758). På vegne af Teleindustrien, DI Digital, Dansk Erhverv og IT-Branchen (herefter ”høringsparterne”) skal vi hermed
fremkomme med vores bemærkninger:

1. Pligtsubjektet for bekendtgørelserne - § 1 i alle bekendtgørelser

2. Udkast til Bekendtgørelse om generel og udifferentieret registrering og
opbevaring af trafikdata

3. Udkast til Bekendtgørelse om generel og udifferentieret registrering og
opbevaring af oplysninger om en slutbrugers adgang til internettet

4. Udkast til Bekendtgørelse om opbevaring af registrerings- og opbevaringspligtige oplysninger

5. Generelt – reglerne bør samles i én bekendtgørelse

6. Ophævelse af den nuværende logningsbekendtgørelse

Læs hele høringssvaret her. 

DI takker for høringen og skal indledningsvist konstatere, at der fortsat er en betydelig midlertidig forsyningskrise i forhold til at få leveringer af mikrochips.

Vi kunne allerede i juni sidste år konstatere, at problemet var udtalt idet 65 pct. af de virksomheder, der anvender mikrochips i deres produktion sagde, at de manglede dem. Derfor har vi også i noget tid efterspurgt politisk handling på både nationalt og europæisk niveau.

Derfor er det positivt, at man fra EU-Kommissionens side gør en indsats for at løse denne midlertidige krise. DI kan støtte, at der henstilles til at træde sammen i en ekspert gruppe (6), indsamle oplysninger (7), prioritere forsyningsproblemer i kritiske sektorer (8a), koordinere indkøb som vi så under corona-krisen 8(b), samarbejde med 3. lande (8d) samt underrette EU-Kommissionen i (9).

Delen omkring at etablere eksportkontrol (8c) er vi dog uenige i. Det lange sigte i chip-acten handler om at tiltrække investeringer til EU, og her bliver investorer mødt af et modsatrettet signal i form af mulige eksportkontrolforanstaltninger, som kan ramme deres produktion. Det betyder, at EU’s indsats på kort sigt i form af henstillingen kan underminere indsatsen på det lange sigt. 

Læs hele høringssvaret her.

I DI er vi opmærksomme på de problemer, der kan knytte sig til sociale medier herunder udfordringer i forhold til demokrati og ytringsfrihed, ulovligt indhold og beskyttelse af børn og unge mv.

Lovforslaget er primært afgrænset til tidsfrister for ulovligt indhold. DI er enige i, at det er afgørende, at ulovligt indhold fjernes så hurtigt som muligt på sociale medier.

Mens DI er enige i problemstillingen, er vi ikke enige i metoden. Når man sætter markante frister for nedtagning af ulovligt indhold, risikerer man at skade ytringsfriheden og den demokratiske debat, fordi resultatet meget vel kan blive, at indhold fjernes for at overholde tidsfristen og for at imødegå et bødekrav – selvom et ordentligt gennemsyn meget vel kan vise, at indholdet er fuldt legitimt. Sat på spidsen kan det endda lægge op til systematisk misbrug fra grupper, der søger at modarbejde bestemte typer af indhold. Forslaget kan derfor ende med at modarbejde sit eget formål.

DI vil i stedet foreslå, at benytte de metoder til fjernelse af indhold, som man er - eller bliver - enige om på europæisk plan i den såkaldte Digital Services Act (DSA). Her er der
bl.a. en øget anvendelse af ”trusted flaggers”, som sikres en ”fast lane” til at anmelde ulovligt indhold og dermed fremmer en hurtig fjernelse. ”Trusted flaggers” er per definition troværdige og nedsætter behovet for vurdering og gennemsyn hos det sociale medie. Målet er, at denne metode kan fjerne indhold hurtigere end de frister, der lægges
op til i lovforslaget.

Læs hele høringssvaret her. 

DI skal overordnet bemærke, at vi støtter at konkurrencen på bredbåndsmarkedet forbedres, som foreslået. Man må konstatere at bredbåndsmarkedet har haltet efter andre sammenlignelige markeder i forhold til at skift af udbyder. Det gælder fx på mobilmarkedet og forsikringsmarkedet hvor man som slutbruger kan henvende sig til sin nye udbyder, og lade denne forestå skift af leverandør. Det betyder bl.a., at man kan reducere administrativt bøvl og ikke mindst den nedetid, der måtte være i forbindelse med et skift. For en virksomhed er nedetid kritisk og derfor er DI generelt positiv overfor denne regulering.

DI har naturligvis foretrukket at skift af udbyder skete via en brancheaftale, men eftersom en sådan ikke har kunnet etableres støtter DI det næstbedste, nemlig en
regulering af udbyderskiftet.

Læs hele høringssvaret her.

DI takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høringen. DI støtter op om det grundlæggende formål bag forordningen, som er at fastsætte og harmonisere regler for gennemsigtighed i politisk reklame i EU samt at beskytte personer, når personoplys-ninger behandles i forbindelse med politisk reklame.

Det er vigtigt for den demokratiske debat, at der – ikke mindst i en digital medievir-kelighed – er tillid hos borgerne til de demokratiske budskaber og de demokratiske processer som politisk reklame er en del af. Det giver reglerne i forordningsforslaget gode forudsætninger for at understøtte, og derfor er det DI’s opfattelse, at forordnin-gen opstiller gode rammer for at opnå de oplistede formål.

I forbindelse med det videre arbejde med at fastsætte regler på området bemærker DI, at der især bør være fokus på at indføre entydige definitioner af begrebet politisk reklame, som gør det nemt for de involverede aktører at fastslå, hvornår der er tale om et politisk budskab, der er omfattet af de nye krav.

Læs høringssvaret her. 

DI takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lov. Indledningsvis fremsættes en række generelle betragtninger, hvorefter følger kommentarer og spørgsmål til udvalgte bestemmelser i kronologisk rækkefølge. Afslutningsvis følger branchespecifikke
kommentarer.

Generelle betragtninger:
DI bakker op om beslutningen om at implementere tilgængelighedsdirektivet i dansk ret som en minimumsimplementering, ligesom vi mener, at der er behov for at foretage en ex-post måling af konsekvenserne. Der er ingen tvivl om, at de økonomiske konsekvenser af lovgivningen vil være store for erhvervslivet. Kommissionens konsekvensanalyse, som lå til grund for direktivforslaget, var desuden mangelfuld, og der er ifølge de europæiske industriorganisationer ikke belæg for, at forskellige tilgængelighedskrav er årsag til væsentlige indre marked barriere. Samtidig støtter DI selvfølgelig hensigten om at gøre det
nemmere for personer med handikap og andre funktionsbegrænsninger at deltage i samfundet.

Læs hele høringssvaret her. 

Som det fremgår af vores tidligere høringssvar støtter vi de oplistede mål, men kan gentage tidligere nævnte kommentarer:

Kvanteteknologi: Det bør være et centralt fokus i den europæriske kvanteambitionen, at der sker en tæt inddragelse af den brede industri, hvor der allerede nu er fokus på teknologien f.eks. indenfor life science, kemi mv.

Offentlig digitalisering: Erfaringer viser, at det er uhensigtsmæssigt, ikke mindst for tilslutningen til målene, at det bliver mål i sig selv at digitalisere, og det kan overvejes, om man kunne tilføje kvalitetsparametre til de enkelte målsætninger; fx 100% online and userfriendly provision of key public services available for European citizens andBusinesses.

Læs hørringssvaret her.

DI vurderer grundlægende, at lovforslaget er for omfattende, komplekst, omkostningsfuldt og med en for hastig ikrafttrædelse.

Flere af disse forhold kan forbedres, og vi vurderer at en udsættelse af ikrafttrædelsen er vigtig, da der er tale om en omfattende omstilling.

Behovet for at sikre politiet gode redskaber er helt forståeligt, men det er vigtigt at der samtidig tages hensyn i forhold til erhvervslivet, og en sådan balance synes ikke at være helt opnået i nærværende forslag. 

Læs hele hørringssvaret her.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics (herefter Industrien) har ifm. Udarbejdelsen af den reviderede blankmedieordning afgivet høringssvar. I høringssvaret vil Industrien fremlægge argumentation for følgende forslag til ændringer i Lovforslaget:

1. Kategorisering af forskellige produktkategorier bør følge Blankemedieudvalgets anbefalinger.

2. Der bør indføres en generisk afgiftssats på alle digitale lagringsmedier, så der kun er to niveauer for afgiften (for hhv. løse- og integrerede lagringsmedier) ligesom Blankmedieudvalget anbefalede.

3. Kulturministeriet bør fremlægge beregningsgrundlaget for kompensationsniveauet og taksterne,

4. Taksterne per enhed bør reduceres for at mindske grænsehandel og forbrugernes omkostninger.

5. Arbejdsgiverbetalte enheder der bruges privat bør ikke inkluderes i ordningen om et år.

6. Evalueringen bør baseres på forbrugeradfærden og der bør indarbejdes en tydelig grænse for hvornår privatkopieringsadfærden på enkelte enheder og privatkopieringsadfærden generelt er på et niveau, hvor afgiften bør udfases ift. hensynet om minimal skade for rettighedshaverne.

Læs høringssvaret her. 

DI sætter pris på muligheden for at afgive skriftlige bemærkninger til høring om Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Styrkelse af passikkerheden i Danmark m.v.).

DI støtter lovforslagets intention om at styrke passikkerheden i Danmark ved blandt andet at kræve fysisk fremmøde ved udlevering af nyt pas.

Imidlertid finder DI det vigtigt, at sikre selvbetjeningsløsninger til fysisk afhentning af nyt pas baseret på digital identifikation fortsat skal være mulig.

DI opfordrer kraftigt til, at det sikres i udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen, at sikre digitale identifikationsmidler som f.eks. 2 faktor identifikation med NemID/MitID og telefonkode omfattes og fortsat kan anvendes ved afhentning af nyt pas i de situationer, hvor pasansøgeren ikke er i besiddelse af et tidligere udsendt pas. Det gør lovgivningen mere digitaliseringsklar, og man opnår en effektivitetsbesparelse i Borgerservice og en bedre service overfor borgeren. Samtidig sikrer man sig, at allerede udviklede og
afprøvede løsninger fortsat kan bruges. 

Læs hele høringssvaret her. 

Dansk Industri har sammen med de nordiske arbejdsgiverorganisationer, Svenskt Näringsliv, Elinkeinoelämän keskusliitto og Næringslivets Hovedorganisasjon lavet et udspil vedr. EU-Kommissionens forslag til Digital Markets Act (DMA).

Organisationerne mener at konkurrencedygtige digitale markeder og bidrag til innovation, effektivitet og investeringsvillighed kræver en lovgivningsmæssig ramme, der giver klare og forudsigelige resultater. 

Læs hele udspillet her. 

Fintech-branchen i Danmark skaber vækst og vidensarbejdspladser. Siden 2015, er antallet af danske fintech-virksomheder vokset fra 71 til 280 – og der er skabt mere end 1600 jobs. Finanssektoren og fintech blev i 2020 udpeget som en af de danske styrkepositioner af Erhvervsministeriet.

Men hvis udviklingen skal fortsætte, kræver det bedre betingelser for at tiltrække talent og de rigtige kompetencer til at understøtte den fortsatte udvikling i virksomhederne. Copenhagen Fintech Policy, som Dansk Industri, Finansforbundet, Finans Danmark, Forsikring & Pension og Copenhagen Fintech står bag har udarbejdet 9 anbefalinger til Folketinget om styrket adgang til talent for fintech i Danmark.

Læs anbefalingerne her. 

DI ser Kommissionens forslag til regulering af kunstig intelligens som en mulighed for, at EU-landene skal være de bedste i verden til at bruge data og kunstig intelligens på en ansvarlig måde

DI bakker op om en risikobaseret tilgang til regulering af kunstig intelligens, ligesom vi støtter, at kravene vedrørende højrisikoanvendelsen i produkter bygger på principperne bag New Legislative Framework (NLF). Endelig anerkender vi bestræbelserne på at sikre overensstemmelse mellem kravene i forordningen om kunstig intelligens og anden produktregulering.

DI finder det afgørende for reguleringens succes og europæiske virksomhedernes muligheder for at skabe konkurrencedygtige kunstig intelligens løsninger, at der arbejdes videre med forslaget for at skabe mere klarhed på disse områder.

Læs hele høringssvaret her. 

DI vurderer, at markedet har vist sig effektiv i Danmark til at sikre den bedste dækning i EU.

DI er generelt skeptisk over for en statsstøttet bredbåndspulje, idet offentlige midler kan risikere at fortrænge private investeringer eller skævvride konkurrencen på markedet.

Læs høringsvaret her. 

Dansk Industri er overordnet glade for meddelelsen. Vi støtter tilgangen til at sætte konkrete mål og fyrtårne og styre efter dem – dog skal målene være rigtige. DI har konkrete kommentarer til målene nedenfor.

DI er enige i, at EU bør basere sin tilgang til et digitalt samfund på tydelige europæiske værdier. DI er enige i visionen om, at ingen virksomhed eller indbygger skal efterlades i det digitale samfund – det er vigtigt for at sikre en bred anerkendelse og optag af teknologi at ingen områder eller grupper efterlades.

DI vil dog understrege, at det er essentielt, at erhvervslivet bliver hørt i denne proces, hvor man fastsætter principper herfor. Grundlægende europæiske principper kan føres ud i livet på forskellig vis på det digitale område, og det er essentielt, at erhvervslivet er med til at udforme definitionerne, således, at man sikrer, at de kan udføres i praksis på en måde, så man ikke skaber uhensigtsmæssige barrierer for erhvervslivet. Man kan overveje om ikke visionen også bør være, at principperne også kan føre til forøgede erhvervsmuligheder, som vi fx har set inden for den grønne omstilling.

Læs hele høringssvaret her. 

DI takker for modtagelsen af ovennævnte høring.

Hastigheden, som samfundet digitaliseres i, og erfaringerne fra det eksisterende NIS-direktiv retfærdiggør det nye forslag, som et led i EU’s bestræbelser på at skabe den nødvendige cybersikkerhed i unionen. Samtidig ses der fortsat talrige eksempler på, hvilke skade hackerangreb og cyberkriminalitet kan påføre vores samfund. Håndteringen af COVID-19 i form af massivt hjemmearbejde har kun tydeliggjort digitaliseringens betydning for, at samfundet fungerer, og at vi digitaliserer med det nødvendige fokus på cybersikkerhed. DI kan derfor kun bifalde, at Kommissionen prioriterer cybersikkerhed.

DI finder det positivt, at der med forslaget etableres en ramme for europæiske virksomheder, myndigheder og organisationers modstandsdygtighed og beredskabskapacitet indenfor cybersikkerhed, så virksomhederne fremadrettet undgår at blive mødt med uens krav til cybersikkerheden i de forskellige EU medlemslande.

DI ser også frem til at blive hørt ved den danske nationale implementering af direktivet.

Læs hele høringssvaret her.

DI hilser det velkomment, at de kreative branchers ophavsrettigheder, med direktivet og med det fremsendte udkast til implementering, opnår bedre beskyttelse online. Ved fastsættelsen af regler og vilkår for et sådant marked for rettigheder online finder DI, at der så vidt muligt skal være en fornuftig balance mellem beskyttelsen af rettighedshaverne og mulighederne for at håndhæve beskyttelsen på den ene side og muligheden for digital forretningsudvikling på den anden.

Læs høringssvaret her.

DI er positive over for den foreslåede regulering, men det skal generelt bemærkes, at det er vigtigt, at reguleringen, som foreslået, alene omfatter de største gatekeepers og ikke finder anvendelse på iværksættere og SMV’er, herunder nye platformsvirksomheder. Eftersom det uomtvisteligt vil svække innovationen og muligheden for at skabe nye platformsvirksomheder.

Læs høringssvaret her. 

DI vurderer, at forslaget til Digital Services Act generelt sætter fornuftige hjørnesten for den fremadrettede regulering af digitale tjenester, herunder forsøger at håndtere flere af de udfordringer, som platformsøkonomien indeholder ift. salg af ulovlige produkter og/eller formidling af ulovligt indhold på platforme, samtidig med at ytringsfriheden respekteres.

Læs høringssvaret her. 

DI støtter behovet for en lovgivning, der øger sikkerheden i
den danske teleinfrastruktur. Teleinfrastrukturen er kritisk
samfundsinfrastruktur og det er væsentligt at beskytte den
mod eventuelle sikkerhedsrisici.

DI vurderer, at det er vigtigt at finde en balance mellem at
sikre klassificeret viden samtidig med at oplyse sagen grundigt.

Læs høringssvaret her. 

DI Digital anbefaler kommuner at styrke det lokale med det digitale. De 20 gode råd er relevante for alle kommuner på tværs af landet.

Rådene dækker både, hvordan kommunerne kan fremme den lokale digital velfærd og erhvervsservice, samt fremme mobil- og bredbåndsdækning.

Læs alle de 20 råd her.

Læs høringssvaret her

DI foreslår at den nye bredbåndsmålsætning fokuserer på anvendelse af bredbånd - ikke bare dækning.

Der skal yderligere være målbarhed hvert år, og et fokus på mobil og 5G parathed - ikke bare fastnet.

DI ønsker at Danmark skal være blandt de førende i EU på udrulning og anvendelse af den digitale infrastruktur. Læs hele udspillet her.

DI støtter den generelle LRAIC proces og understreger, at det er vigtigt at opretholde incitament til opbygning af digital infrastruktur. Beregnede niveauer synes at overstige det, vi mener er den normale kommercielle prisfastsættelse.

DI er bekymret for, at samfundet oplever et betydeligt velstandstab, hvis det beregnede scenarie bliver gennemført.

Læs hele høringssvaret.

DI velkommer lovforslaget og forslagets fokus på at stimulere investeringer gennem øget konkurrence og større forudsigelighed. Fokus på at stimulere 5G-udbredelsen er ligeledes meget værdsat.

DI anbefaler, at der hurtigt skabes klarhed over, hvordan man forventer at regulere 5G-nettet på sikkerhedsområdet, uagtet at nærværende lovforslag ikke implementer direktivets artikler på sikkerhedsområdet.

Læs hele høringssvaret.

DI foreslår en principiel målsætning om at hver husstand ud-gør et afgrænset marked, men set i lyset af de administrative byrder hermed, foreslås en mere operationel tilgang hvor man tager de 21 foreslåede delmarkeder og supplerer dem med de største kommuner i Danmark.

Læs hele høringssvaret her. 

DI støtter grundlæggende Kommissionens tilgang til regulering af kunstig intelligens, men vurderingen er, at det er en mangelfuld skala, hvis den alene opererer med højrisiko kunstig intelligens tjenester, der underlægges regulering og lavrisiko kunstig intelligens tjenester, der ikke gør.

Der er behov for flere niveauer til at afdække anvendelsen af kunstig intelligens. En væsentlig risiko ved kun at have to niveauer er, at alt for mange tjenester unødigt placeres som højrisiko tjenester.

Læs hele høringssvaret.

Dansk Industri er generelt positive for den nye datastrategi fra Kommissionen. DI anerkender, at europæiske borgere, virksomheder og myndigheder har ringere adgang til data sammenlignet med internationale konkurrenter og nationer. Vi anerkender også, at der er behov for, at data i større omfang kan indsamles og anvendes med respekt for EU-regler og i større omfang bør kunne underlægges europæisk retshåndhævelse.

Udfordringen bliver at få bragt de mange politiske redskaber, som Kommissionen bringer i spil, til faktisk at kunne fungere i praksis. Det er for Dansk Industri vigtigt, at Kommissionens arbejde understøttes, og det bør samtidig overvejes, om der er nationale løsninger eller økosystemer, der kan bruges til at skabe den sammenhæng, der er nødvendig for at få tiltaget til at virke i praksis. Herunder villighed til at medinvestere sammen med EU i konkret infrastruktur.

Læs hele høringssvaret.

Erhvervsstyrelsen har foretaget en evaluering af den kommercielle coax-aftale på TDC’s net.

DI har gennemgået evalueringen og har en række konkrete bemærkninger, men kan støtte det grundlæggende udgangspunkt for reguleringen om, at kommercielle aftaler er at foretrække, hvor disse kan træde i stedet for en regulering.

Læs hele høringssvaret.

Erhvervsstyrelsen har den 18. december sendt udkast til produktmarkedsafgrænsning for marked 3 i høring med frist den 31. januar 2020.

Generelt støtter DI Digital udkastet til produktmarkedsafgrænsning og herunder, at man går fra marked 3a og 3b til en opdeling i henholdsvis høj og lavkapacitetsbredbånd. DI Digital forventer, at denne opdeling efterfølgende vil kunne være med til at fremme konkurrencen på markedet. Konkurrencen vil kunne fremmes yderligere, hvis man også definerede organiserede kunder som et nyt marked 3O.

Læs hele høringssvaret.

DI fulgte forhandlingerne om P2Bforordningen tæt og støtter forordningens formål om at sikre gennemsigtighed og retfærdighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester/platforme. Det er DI’s opfattelse, at lovgiverne med forordningen har ramt en hensigtsmæssig balance, hvor erhvervsbrugere får bedre vilkår og det nødvendige niveau af gennemsigtighed uden, at forordningen griber unødigt ind i aftalefriheden.

DI kunne dog i forbindelse med forhandlingerne konstatere, at hovedparten af interessenterne alene havde fokus på de helt store såkaldte ”tech giganter” og styrkeforholdet til deres erhvervsbrugere. For de mindre platformes vedkommende er styrkeforholdet ofte omvendt af det, der var afsættet for forordningen, nemlig at det er udbyderne af varer eller services, og ikke platformene, der har den stærkeste position. Den store underskov af mindre platforme blev mere eller mindre overset i forhandlingerne og endte med at blive omfattet af et regelsæt designet til en virkelighed, de ikke kan genkende. DI finder det relevant at gøre opmærksom herpå også i denne sammenhæng.

Læs hele høringssvaret.

Først og fremmest skal der lyde en tak til Energistyrelsen for at adressere spørgsmålet om private 5G-net, som led i den kommende 5G-auktion. Navnlig den hurtigt organiserede konference den 18. december 2019 var vigtig, for at kunne adressere spørgsmålet ordentligt og med god inddragelse af alle industri-interesser. 

Nogle af landene omkring os har ikke valgt at dedikere frekvenser til private 5G-net til industrien, mens andre har. Spørgsmålet har betydning for dansk konkurrenceevne, og derfor er det relevant at få afdækket behovet i Danmark som led i frekvenstildelingsprocessen.

Vi må konstatere, at der er konkret efterspørgsel efter lokale/private 5G-net, men ikke med en modenhed, der gør, at et endegyldigt designvalg kan lade sig gøre i 2020. Derfor bør en fleksibel løsning anvendes, ikke mindst i forhold til hvilke bånd, der er de mest relevante. DI opfordrer til, at der bliver god mulighed for at drøfte konkrete løsninger i dybden med både telebranchen og det bredere erhvervsliv.

Læs hele høringssvaret.

DI er generelt meget tilfredse med Justitsministeriets fokus på styrkelsen af trygheden og sikkerheden i Danmark. DI anerkender ydermere behovet for øget tv-overvågning og at også politiet skal tage ny teknologi i anvendelse til understøttelse af deres arbejde og til bekæmpelse af kriminalitet samt højne samfundets sikkerhed.

DI er generelt meget tilfredse med Justitsministeriets fokus på styrkelsen af trygheden og sikkerheden i Danmark. DI anerkender ydermere behovet for øget tv-overvågning og at også politiet skal tage ny teknologi i anvendelse til understøttelse af deres arbejde og til bekæmpelse af kriminalitet samt højne samfundets sikkerhed.

Læs hele høringssvaret.

DI er generelt meget tilfredse med Justitsministeriets fokus på styrkelsen af trygheden og sikkerheden i Danmark.

DI er dog af den holdning, at en grundlæggende forudsætning for at øge overvågningen i det danske samfund er, at der tages hensyn til privatlivets fred, og at der skabes balance mellem de muligheder øget tv-overvågning giver samt de begrænsninger, der bør være i henhold til almindelige menneskers private færden. Påvirkes borgernes og virksomhedernes frihedsrettigheder, bør der som modvægt indføres styrkede retsgarantier.

Læs hele høringssvaret:

DI er generelt meget tilfredse med DIFO’s aktuelle opgavevaretagelse i forbindelse med administration af .dk. DI er særligt glade for DIFO’s fokus, styrkede indsats og resultater i forhold til at højne samfundets it-sikkerhed og til at bekæmpe internetkriminalitet.

DI er dog af den holdning, at hensynet til retssikkerheden i vores samfund er afgørende, også når adfærden i vores digitale samfund reguleres. DIFO som forening bør derfor ikke foretage yderligere suspenderinger af domænenavne, uden at det sker med baggrund i myndighedsafgørelser eller retslige afgørelser, end hvad der allerede er muliggjort i vilkå-rene for brugsret til et .dk-domænenavn.

Læs hele høringsvaret.

Det frekvenspolitiske rammemandat sætter bl.a. rammerne for, hvilke hensyn Energistyrelsen kan varetage i forbindelse med frekvensadministrationen. DI Digital vurderer, at der mangler to essentielle hensyn i rammemandatet:

- Hensynet til, at konkurrencen fungerer efter tilladelsesudstedelsen ved frekvensauktioner.

- Hensynet til, at Energistyrelsen engagerer sig aktivt i forhold til den offentlige drøftelse af sundhedseffekter vedr. EMF.

Læs hele høringssvaret.

Digitalisering og teknologi former og præger i stigende grad vores samfund og velfærdsudvikling, og er en af nøglerne til fortsat bæredygtig udvikling i Danmark og resten af verden. Hvis vi forstår at bruge den rigtigt. 

Vi skal aktivt formulere de digitale visioner, som vi vil bruge teknologien til at indfri, og ikke lade os styre af hverken blind teknologibegejstring eller frygt for teknologien. Derfor er der brug for ideer til, hvad vi kan gøre med teknologien, men også for, hvad vi bør gøre med teknologien.

Med initiativet "Danmarks digitale fremtid" ønsker vi en diskussion af visionerne for vores brug af teknologi i det danske samfund på dagsordenen. Vores ønske er, at den samtale giver genlyd i hele landet, fra klasseværelserne over produktionshallerne til plejehjemmene og til Christiansborg.

Læs oplægget.

DI støtter som udgangspunkt alene en frivillig tilslutning til Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste, som nævnt i oven-stående høringssvar. Grundlæggende ser DI den foreslåede mulighed for at udstede påbud om tilslutning til netsikkerheds-tjenesten som problematisk både for retssikkerhed og konkur-renceevne for virksomheder i Danmark samt for Danmarks ev-ne til at tiltrække og fastholde internationale virksomheder.

DI foreslår generelt et øget samarbejde mellem CFCS og it-sikkerhedsbranchen om at forbedre sikkerheden for det gene-relle erhvervsliv, se forslag nedenfor. 

DI er positive over for, at man i bekendgørelsen har forsøgt at præcisere flere af de punkter, som DI tidligere har kommenteret på. DI har alligevel en række konkrete bemærkninger jf. nedenfor.  Læs høringssvaret her.

Copenhagen Fintech og DI's Fintech panel lancerer tre konkrete anbefalinger til at øge udbuddet af udenlandsk talent i Danmark.
Læs anbefalingerne her
Læs mere om panelet her

DI støtter som udgangspunkt alene en frivillig tilslutning til Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste. DI stiller sig uforstående overfor, at der skal anvendes offentlige ressourcer på gratis at tilbyde disse nye forebyggende it-sikkerhedstekniske undersøgelser og ydelser i forbindelse med aktivt cyberforsvar, som i forvejen tilbydes på det private marked. DI understreger vigtigheden af, at nationale initiativer som dette lovforslag (og tilhørende initiativer, som udmøntes i forlængelse heraf) harmoniseres og spiller sammen med internationale initiativer i regi af EU og i globale sammenhænge. Læs høringssvaret her.

DI støtter, at der lægges op til tætte samarbejder mellem EU, medlemsstaterne og den private sektor. Netop det indgående samarbejde er nødvendigt sammen med en indsats for, at ressourcer arbejder i samme retning, hvis Europa på sigt skal konkurrere med USA og Kina om at tiltrække og udvikle annovative AI-virksomheder og kompetencer.
Læs høringssvaret her:

DI anerkender, at der fastsættes regler for ”hostingtjenesteydere”, herunder regler for rettidig omhu for, påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, indberetninger til myndigheder, proaktive foranstaltninger og opbevaring af indhold og dertil knyttede data.
Læs høringssvaret her:

Generelt støtter DI fælles EU-regler for at beskytte de publicistiske og kreative branchers ophavsrettigheder i en digital tidsalder.
Læs høringssvaret her:

DI har forståelse for ønsket om gøre op med licenssystemet, som er socialt ubalanceret, og som giver fripas til sortseere. DI vil gerne kvittere for, at finansieringen er fundet ved en mindre regulering af personfradraget
Læs høringssvaret her:

DI støtter Kommissionens hensigt om at etablere fælles europæiske retningslinjer for fjernelse af ulovligt online indhold.
Læs høringssvaret her:

DI har 10 konkrete anbefalinger til fremtidens public service. Udgangspunktet er, at public service skal konkurrencesættes for at skabe innovation og vækst og for at give bedre plads til de private medievirksomheder.
Læs udspillet her:

DI har afgivet høringssvar til høringssvar til forslag til databeskyttelsesloven. DI fokuserer på fire hovedbudskaber i høringssvaret.
Læs høringssvaret her:

Effektiviseringer af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Læs udspillet her:

Gode internetforbindelser er forudsætningen for digitalisering og fremtidig vækst i Danmark.
Læs udspillet her:

Læs DI's høringssvar til bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne.
Læs høringssvaret her:

Dansk Industri anbefaler i et nyt strategisk udspil at øge investeringerne i brugen af computerprogrammer, internet og fjernundervisning i undervisningssektoren.
Læs udspillet her: