Hvor er de digitale ambitioner i regeringens nye folkeskoleaftale?

I DI Digital læste vi den med en vis skuffelse. Der er nemlig langt mellem de digitale ambitioner i aftalen, og det er ærgerligt i en tid, hvor de digitale løsninger fylder mere og mere i det samfund, som vi skal klæde børnene på til at leve og arbejde i.  

En time forinden folkeskole aftalen blev lanceret, overværede jeg H.M. Kongen, tre ministre, EIFO og Novo Nordisk Fonden  præsentere Danmarks nye AI-supercomputer – "Gefion”, som skal styrke udviklingen af nye teknologiske løsninger på de store samfundsudfordringer, f.eks. klimaet eller ny behandling af alvorlige kroniske sygdomme. 

Her gav både H.M. Kongen og de tilstedeværende ministre udtryk for, at vi skal satse på digitalisering, hvis vi vil fastholde Danmark som et innovativt og velhavende samfund. 

Når vi på samme dag bliver præsenteret for et supercomputerprojekt, som griber fremtiden og en folkeskoleaftale, der synes at ville bremse den digitale udvikling i skolen står jeg tilbage med ét spørgsmål: Hvornår hoppede kæden af? 

Et af de bærende elementer i folkeskolenaftalen er, at regeringen vil indkøbe flere bøger, for at ‘medvirke til en bedre undervisning uden skærm’. Helt præcist afsættes der en halv milliard til skolebøger, for at sikre mindre skærm i undervisningen. Der ikke noget galt med bøger som undervisningsmiddel, tværtimod, men hvorfor skal det være på bekostning af relevante digitale læremidler, som kan bidrage med noget andet til elevernes læring end de trykte bøger?  

Brug af digital læring i undervisningen rummer store muligheder for at styrke undervisningen og fremme den enkelte elevs læring og motivation. Det handler ikke om, at elever SKAL sidde med en skærm mellem hænderne hele tiden, men om at vi bruger digitale læremidler, hvor det løfter undervisningen, hvor det giver mening – ligesom vi skal gøre det med lærebøger. Samtidig har vi et ansvar for, at vores børn og unge er klædt på til fremtiden, og de skal klædes på til at begå sig digitalt, og til det arbejdsliv der venter dem.  

For det andet har regeringen valgt, at faget teknologiforståelse alene indføres som et valgfag – eller med andre ord, et fag for de allerede interesserede elever. Det er godt, at teknologiforståelse er kommet på de unges skoleskema, men DI og snart sagt samtlige interessenter rundt om folkeskolen har i årevis argumenteret for indførelsen af teknologiforståelse som et obligatorisk fag allerede i indskolingen. Teknologiforståelse som et valgfag kommer til at forstærke et uhensigtsmæssigt teknologisk A og B hold, og man forpasser dermed en mulighed for at styrke de digitale og teknologiske kompetencer i vores samfund bredt set. Kompetencer, som erhvervslivet har skreget efter i flere år. Yderligere risikerer vi, at det kun er drengene der vælger faget – og så bliver pigerne hægtet helt af den teknologiske udvikling.   

Der er gode elementer i aftalen – som f.eks., at man vil knytte et tættere bånd mellem erhvervslivet og skolerne, ved bl.a. obligatorisk erhvervspraktik, som åbner en vigtig dør ind til erhvervslivet, så eleverne kan få en føling med, hvad de kan beskæftige sig med i fremtiden.  

Men aftalens manglende trit med vores samfunds digitale udvikling og efterspørgsel er bekymrende, set fra mit ståsted.  

For at sikre, at Danmark forbliver konkurrencedygtigt og finder de stærkeste løsninger på samfundets udfordringer, er det helt afgørende, at folkeskolen som minimum er på omdrejningshøjde med den digitale virkelighed, og at vi klæder vores børn ordentligt på.  

I en fremtid, hvor vi skal løse vores problemer sammen med supercomputere, kunne man også have ønsket sig større digitale ambitioner for folkeskolen.