Regionalforening

DI Østjylland

DI Østjylland repræsenterer virksomhederne i Aarhus, Skanderborg, Syddjurs og Favrskov kommuner. Vores medlemmer arbejder inden for en lang række brancher som f.eks. fremstilling, service, transport, handel, IT og rådgivning.

Når en virksomhed melder sig ind i DI, bliver den automatisk medlem af den lokale DI-regionalforening. Den ledes af en bestyrelse med lokale virksomhedsledere. I DI Østjylland arbejder vi med at finde langsigtede løsninger på de udfordringer, som går igen hos DI-medlemmerne i området. F.eks. følger bestyrelsen op på DI´s store årlige analyse Lokalt Erhvervsklima, hvor resultater og forbedringsmuligheder diskuteres med kommunerne.

Fokusområder for DI Østjylland:

  • Bedre fremkommelighed står højt på agendaen for DI Østjylland. Udvidelse af E45 på hele strækningen fra Vejle til Randers har højeste prioritet.
  • Mobilitet ind, ud og gennem især Aarhus skal forbedres for såvel pendlere som for varetransport. Op mod 10 pct. af Danmarks samlede eksport går ud fra Aarhus Havn. Det har derfor stor betydning for hele Danmark, at der er gode veje til og fra havnen.
  • Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, bl.a. specialister fra udlandet, er vigtig for virksomhederne. Der skal derfor være et internationalt miljø, der tilgodeser den type arbejdskraft.

DI Østjylland arbejder målrettet med at danne alliancer med de vigtigste lokale aktører. Det er f.eks. kommunerne, erhvervsskolen og de lokale erhvervsråd. På regionalt niveau samarbejder vi med andre DI-Regionalforeninger og regionale medier. Endelig samler vi viden sammen, som DI kan bruge til at arbejde for bedre erhvervsforhold i alle dele af Danmark.

Arrangementer:

DI Østjylland afvikler flere arrangementer for vores medlemmer. Det største arrangement er vores store årlige erhvervstræf i april/maj. Her mødes virksomheder, politikere og erhvervsorganisationer om de vigtigste emner for områdets udvikling.

Lokale mærkesager

Download

Bestyrelse

Se bestyrelsen for DI Østjylland

Lokale alliancer

I DI Østjylland har Favrskov kommune indgået lokale alliancer.

Michael Jul-Nørup Pedersen

Michael Jul-Nørup Pedersen

Teamleder

Regionalforeningskonsulent

Lars Bøgeskov

Lars Bøgeskov

Presserådgiver

Presserådgiver

Di nyheder