Løftet i den offentlige sektor er blevet permanent
De sidste tre år er der blevet mere end 37.000 flere offentligt ansatte. Løftet er sket inden for mange forskellige dele af den offentlige sektor, herunder især på områder, der ikke er corona relateret. Fx er der kommet flere pædagogmedhjælpere, SOSU’er og ikke mindst administrativt personale, hvoraf en stor del er akademikere.
Efter at have været omtrent uændret fra 2011 til 2019 er den offentlige beskæftigelse steget med mere end 37.000 fra 2019 til 2022. Det har undervejs været italesat som en konsekvens af COVID19-pandemien. Men de seneste tal for udviklingen gennem 2022, hvor der ikke længere burde være nogen nævneværdigt behov for ekstra ansatte som følge af corona viser, at det midlertidige løft i den offentlige beskæftigelse, er endt med at blive perma-nent.
Anm.: Den offentlige beskæftigelseseffekt af corona er de skraverede områder. De er beregnet ved at antage, at hele stigningen i beskæftigelsen i sundhedsvæsenet og halvdelen af stigningen i daginstitutioner fra 2019 til 2020 er drevet af corona, mens det i 2021 er beregnet som forskellen mellem den faktiske udvikling og et forløb med lineær tilpasning fra 2020 til niveauet efter corona (2022q2). 2022 er skøn pba. nationalregnskabstal for K1-K4.
Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og Dansk Industri
Finansministeriet har også gentagne gange undervurderet stigningen i den offentlige beskæftigelse, og vi kan nu konstatere, at det skete igen i 2022, hvor det seneste skøn fra Økonomisk Redegørelse (ØR) fra august ligger 6.400 under det faktiske antal offentligt ansatte. Det betyder, at der i 2022 var 37.000 flere offentlig ansatte end i 2019, og der er intet, der tyder på, at antallet af offentlige ansatte i 2023 falder, som det forudsættes i Økonomisk Redegørelse. Det seneste tal viser derimod, at der i januar 2023 var 1.700 flere offentlige ansatte sammenlignet med december 2022.
Anm.: Den skønnede offentlige beskæftigelse i 2023 er beregningsteknisk beregnet på baggrund af den højest mulige offentlige forbrugsvækst i 2023 (råderummet) og et uændret forhold mellem varekøb og lønsum.
Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.
Udvikling i offentlig ansatte opgjort på jobfunktioner
Der er nu også kommet detaljerede tal for udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem til og med juni 2022, hvor der ikke burde være nogen nævneværdig aktivitet drevet af COVID19. For at undgå at tilfældige udsving i en enkelt måned påvirker resultatet, ser vi på udviklingen fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2022. I denne periode er den offentlige beskæftigelse steget med 35.000 personer.
Der er kommet flere offentligt ansatte inden for mange forskellige områder. Den største stigning er sket inden for administration, hvor både staten, regionerne og kommunerne har øget antallet af ansatte. Samlet set har stigningen været på ca. 9.600 personer, hvoraf omtrent 60 pct. er akademikere1. I 2. kvartal 2022 var beskæftigelsen inden for hospitaler, daginstitutioner samt hjemmehjælp og plejehjem knap 17.500 højere end i 4. kvartal 2019.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.
Langt hovedparten af stigningen i den offentlige beskæftigelse er sket i kommunerne, hvor antallet af ansatte er steget med ca. 15.500 personer. Det svarer til, at mere end fire ud af ti af nyansættelserne er sket i kommunerne.
I kommunerne er der kommet ca. 6.500 flere ansatte, der udfører pædagogisk arbejde/medhjælp på skoler og i daginstitutioner. Stigningen er hovedsagelig sket blandt pædagogmedhjælpere. Samtidig er antallet af ansatte, der udfører omsorgsarbejde/social- og sundhedsarbejde (SOSU’er) steget ca. 5.400 personer, mens antallet af akademikere i kommunernes administration er steget med mere end 1.100 personer.
Imidlertid er det regionerne, der med en fremgang på 10.000 ansatte har oplevet den største relative fremgang i beskæftigelsen på 7 pct. Her er der bl.a. kommet godt 2.000 ekstra læger og mere end 600 ekstra SOSU’er. Omtrent 1/3 af stigningen kan henføres til, at antallet af laboranter mv.2 er steget med ca. 2.300 personer, hvilket kan indikere, at der fortsat er et lille bidrag fra ansatte relateret til testindsats i andet kvartal 2022. Men vi kan dog på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelsen frem til november 2022 konstatere, at selv hvis der efterfølgende er skaleret yderligere ned på disse områder, så har der ikke har været et fald i den samlede offentlige beskæftigelse. Tværtimod må beskæftigelse i givet fald være steget mere på andre områder.
Kilde: DI-beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.
På statens område har der været en massiv stigning i antallet af ansatte inden for administration. Stigning har været på ca. 6.600 personer, hvilket svarer til omtrent 20 pct. Eksempelvis er antallet af akademikere steget med ca. 3.000 personer, mens der er kommet ca. 2.000 flere, der udfører almindeligt
kontorarbejde. Derudover er der kommet ca. 2.300 flere ansatte, der arbejder inden for videregående uddannelse.
Kilder til offentlig beskæftigelse
Der er i denne analyse anvendt forskellige kilder til at opgøre den offentlige beskæftigelse. For det første er der anvendt den offentlige beskæftigelse fra nationalregnskabet. Den er anvendt, da det blandt andet er den, som
Finansministeriet skønner over for de kommende år. Sidste observation for nationalregnskabet er 4. kvartal 2022.
Med den offentlige beskæftigelse fra arbejdstidsregnskabet er det muligt at opdele på sektorer og brancher samtidig med, at data offentliggøres forholds-vist hurtigt. Sidste observation for arbejdstidsregnskabet er 4. kvartal 2022.
Der er anvendt data for lønmodtagerbeskæftigelsen, som går frem til januar 2023, for at få den seneste udvikling med. Her her DI desuden adgang til registerdata, som giver mulighed for at se på mere detaljerede opgørelser. På registerniveau er denne statistik dog ikke offentliggjort lige så langt frem i tiden som de andre statistikker. Sidste observation for lønmodtagerbeskæfti-gelsen på registerniveau er juni 2022.
Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort på månedsbasis, mens nationalregnskabet og arbejdstidsregnskabet er på kvartalsbasis.
Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Industri
|
Ændring i offentlig beskæftigelse i hhv. staten, regionerne og kommunerne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Kilde: DI-beregninger på baggrund registerdata fra Danmark Statistik. |
Fodnoter
- Personer i jobfunktioner, hvor der forudsættes viden på højeste niveau inden for det pågældende område.
- DISCO-koderne: "Teknikerarbejde inden for det farmaceutiske og medicinske område" samt "Andet tekniker- og assistentarbejde inden for sundhedsområdet".
