Affald og ressourcer
DI vejleder medlemsvirksomheder i at manøvrere i lovgivning om affaldshåndtering.
Affaldshåndtering er et af de områder, som EU-landene er blevet enige om at sætte fælles rammer for - også for at sikre, at de virksomheder, som beskæftiger sig med det, har så ens vilkår som muligt. Siden 2010 har kildesorteret erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse (herefter kaldet genanvendeligt erhvervsaffald) været konkurrenceudsat. Det betyder, at det ikke længere er kommunerne men virksomhederne, som producerer det genanvendelige affald, der derved selv er ansvarlige for, at det bliver håndteret korrekt.
Affaldsdirektivet og de 5 affaldsrelaterede direktiver
EU har fastsat de overordnede rammer for affaldsreguleringen i affaldsdirektivet og andre regler for specifikke affaldsfraktioner og overførsel af affald. Reglerne skal sikre miljøbeskyttelsen, men skal også sikre, at de virksomheder, som beskæftiger sig med affald, har så ens vilkår som muligt.
Sammen med EU's handlingsplan for cirkulær økonomi offentliggjorde EU-Kommissionen et forslag til revision af de seks affaldsdirektiver, der skal understøtte overgangen til en cirkulær økonomi. Konkret drejede det sig om direktiv 2008/98/EF om affald, direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Det væsentligste i revisionen af affaldsdirektiverne, som er juridisk bindende, var nye og meget ambitiøse målsætninger om genanvendelse af husholdningsaffald samt ændring af målemetoder og definitioner. Desuden foreslås der ændringer i producentansvarsreglerne.
WEEE - elektronisk og elektrisk affald
WEEE omhandler affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er en kompleks blanding af materialer og komponenter, der på grund af deres farlige indhold og hvis de ikke styres korrekt, kan forårsage store miljømæssige og sundhedsmæssige problemer.
Desuden kræver produktion af moderne elektronik brugen af knappe og dyre ressourcer (f.eks. omkring 1 pct. af det samlede guld i hele verden bruges til deres produktion). For at løse disse problemer blev der indført to lovbestemmelser: Direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet) og direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet).
I EU anvendes WEEE som en betegnelse for affald, der stammer fra elektriske og elektroniske produkter, herunder computere, mobiltelefoner og hårde hvidevarer (Waste from Electrical and Electronic Equipment). I EU er der fastsat rammer for producentansvar, der betyder, at det er producenter/importører af elektronik, der er ansvarlige for håndteringen af indsamlet, brugt elektronik. Elektronik bliver typisk kasseret når det er itu, af kosmetiske grunde eller pga. teknologisk udvikling. Alene i Danmark bliver der indsamlet ca. 71.000 tons WEEE årligt.
De praktiske opgaver forbundet med producentansvaret i Danmark bliver varetaget af kollektive ordninger, herunder afhentning af brugt elektronik hos virksomheder og på genbrugspladser. Det indsamlede WEEE eksporteres typisk til udlandet – eventuelt efter en forbehandling i Danmark. På udenlandske anlæg bliver det oparbejdet med henblik på genindvinding som ressourcer. Den brugte elektronik indeholder både guld, sølv og kobber samt en række sjældne jordarter.
Regler for WEEE
Gennem en række tiltag, herunder WEEE-direktivet og Ecodesign Direktivet, vil EU’s medlemslande reducere mængden af elektronikaffald, øge genbrug af elektriske og elektroniske produkter og højne kvaliteten af ressourcegenindvinding.
Generelt set giver WEEE-reglerne producenten og / eller importøren af elektrisk og elektronisk udstyr ansvaret for at organisere og finansiere behandlingen af elektriske og elektroniske produkter på en miljømæssig forsvarlig måde, når de bliver til affald. Producenterne og importørerne er desuden nødt til at indberette oplysninger til et national producent register.
I Danmark er det DPA-system, som registrerer de mængder elektronik, som markedsføres, og giver på den baggrund de enkelte producenter (eller på deres vegne: de kollektive ordninger) besked om, hvilke affaldsmængder, de skal afhente på genbrugsstationer m.v. Betalingen til DPA er et gebyr, som er godkendt af miljø- og fødevareministeren. Alle virksomheder med producentansvar skal betale gebyr til DPA.
WEEE-direktivet opstiller herudover en række nationale mål for genanvendelse og indsamling af brugt elektronik. Hvert medlemsland i EU skal nå et indsamlingsmål, hvor 65 pct. af al elektronik sat på markedet i 2019 skal indsamles – og for bestemte produktkategorier skal specifikke genanvendelsesmål nås (75 – 85 pct. afhængig af produktkategori).
Den frivillige aftale om WEEE
I sommeren 2013 indgik miljøministeren, en række erhvervsorganisationer og de kollektive ordninger ”Den frivillige aftale om WEEE”. Formålet var at sætte
fokus på mulighederne for at fremme ecodesign af elektriske og elektroniske produkter og skabe incitament for bedre og øget sortering, genbrug og genanvendelse af brugt elektronik. Den frivillige aftale om WEEE belyste gennem en række projekter potentialer og barrierer for at fremme cirkulære forretningsmodeller og ecodesign for elektronik.
Den frivillige aftale om WEEE formulerede på baggrund af projekternes resultater fire overordnede anbefalinger:
1. Lad markedet sikre bedst mulig udnyttelse af WEEE i en cirkulær økonomi
2. Fjern barrierer for cirkulære forretningsmodeller i lovgivningen
3. Indsamlings-, sorterings- og behandlingssystemet for brugt elektronik skal forbedres
4. Undgå differentieret betaling af oparbejdningsomkostninger på enkeltprodukter
Direktiver vedrørende emballage og emballageaffald
Dette direktiv indeholder foranstaltninger til begrænsning af produktionen af emballageaffald og fremmelsen af genanvendelse, genbrug samt andre former for nyttiggørelse af emballageaffaldet.
EU indledte for første gang foranstaltninger for forvaltning af emballageaffald i begyndelsen af 1980'erne. Direktiv 85/339 / EØF fastsatte regler for produktion, markedsføring, anvendelse, genbrug og genopfyldning af beholdere af væsker til konsum og bortskaffelse af brugte containere. For at imødegå miljøaspekterne af emballage og emballageaffald begyndte en række medlemsstater at indføre deres egne foranstaltninger på dette område.
Som følge heraf opstod der en forskellig national lovgivning, en situation, der krævede harmonisering på europæisk plan. For at harmonisere de nationale foranstaltninger vedrørende håndtering af emballage og emballageaffald og for at forebygge eller mindske dets indvirkning på miljøet blev direktiv 94/62 / EF vedtaget. Direktivet tog sigte på at yde et højt miljøbeskyttelsesniveau og at sikre det indre markeds funktion ved at undgå hindringer for handel og konkurrenceforvridning og konkurrencebegrænsning.
Læs mere her
Producentansvar
Producentansvaret medfører forpligtelser for producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, samt batterier og biler. Her skal du opfylde producentansvarets krav for at kunne markedsføre eksempelvis elektrisk og elektronisk udstyr på det danske marked.
Det betyder bl.a., at du som producent eller importør skal indsamle og håndtere elektronikaffald svarende til de mængder, som du markedsfører på det danske marked.
Producentansvar på miljøområdet omfatter el-skrot (WEEE), batterier og biler. Det er muligt, at flere produktkategorier følger, særligt i tilknytning til cirkulær økonomi-pakken. Producentansvarsordningen administreres i det daglige af Dansk Producentansvar-system (DPA-system). Implementeringen af dansk producent-ansvar er til debat med fokus på fremtidige ændringer. Producentansvar for el-skrot, biler og batterier er implementeret i Danmark. EU-direktivet for el-skrot er blevet revideret, og i den forbindelse er der vedtaget en ny bekendtgørelse. Indsamlingsordningerne for batterier er blevet vurderet med fokus på effektivisering af de kommunale ordninger.
Sommeren 2018 blev der vedtaget lovgivning i EU om producentansvar på emballage. Dette producentansvar skal være implementeret senest i 2025, og DI bidrager til arbejdet med dette.
EU-Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi
I december 2019 fremlagde EU-Kommissionen sin grønne pagt (New Green Deal), som er en køreplan for at gøre EU's økonomi bæredygtig. Den politiske ambition er at gøre klima- og miljøudfordringer til muligheder på tværs af alle politikområder.
I marts 2020 fremlagde EU-Kommissionen både en europæisk industristrategi og en handlingsplan for cirkulær økonomi . Begge udspil har til formål at fremme den grønne omstilling af Europa og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
Handlingsplanen om cirkulær økonomi indeholder mange initiativer på tværs af politikområdet. Med handlingsplanen varsler EU-Kommissionen, at den i 2021 kommer med lovforslag om bæredygtig produktpolitik, at den vil styrke forbrugernes muligheder for at træffe bæredygtige forbrugsvalg, og at den vil skubbe på for at fremme grønne offentlige indkøb i medlemsstaterne.
Ecodesigndirektivet
Formålet med ecodesigndirektivet er at fremme energieffektive produkter og materialeeffektive produkter. I praksis gør direktivet det ved at stille minimumskrav til produkterne, så f.eks. de værste energislugere forbydes.
Direktivet blev vedtaget i 2009, og i starten handlede kravene alene om energieffektivitet, men i de senere år er der også stillet krav, der handler om holdbarheden af produkter, f.eks. krav om, at det skal være muligt at købe reservedele til produktet. Direktivet vedrører såkaldte energirelaterede produkter, men i EU-Kommissionens handlingsplan om cirkulær økonomi lægges op til, at flere typer af produkter skal omfattes.
HENVISNINGER TIL LOVGIVNING
Her kan du læse mere om forskellige lovgivninger og bekendtgørelser vedrørende affaldshåndtering.
Bekendtgørelse nr. 148 af den 8. februar 2018 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.
Bekendtgørelse nr. 1453 af den 7. december 2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer.
Bekendtgørelse nr. 1337 af den 8. december 2019 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra (Bilskrotbekendtgørelsen).
Yderligere hjælp
Du kan finde yderligere hjælp hos Erhvervsstyrelsen her.
