På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
1. VÆLG EN ELLER FLERE ARBEJDSOPGAVER, DER EGNER SIG TIL IGU
  • Virksomheden kan aftale et IGU-forløb med en flygtning inden for områder, hvor der i overenskomsten er en EGU-sats (erhvervsgrunduddannelsessats) eller elevsats. Det kan f.eks. være industri, lagerarbejde, chauffør eller rengøring.
2. FIND EN KANDIDAT
  • Jeres kandidat skal: Være flygtning eller familiesammenført med en flygtning; Være mellem 18 og 40 år; Have haft lovligt ophold i Danmark under fem år; Ikke have været ansat på jeres virksomheder tidligere (virksomhedspraktik og løntilskud undtaget); Ikke tidligere have gennemført et IGU-forløb. Jeres virksomhed kender måske allerede en kandidat, der egner sig til et IGU-forløb. Det kan f.eks. være en virksomhedspraktikant, der opfylder betingelserne og kan overgå til IGU.
3. INFORMÉR DINE MEDARBEJDERE
  • Jeres virksomhed skal fortælle jeres samarbejdsudvalg, alternativt samtlige ansatte, at I opretter et eller flere IGU-forløb.
4. LÆG EN UDDANNELSESPLAN OG SEND DEN IND
5. OPRET IGU-AFTALEN
  • Når I har fundet jeres kandidat og lagt en uddannelsesplan, skal I oprette en IGU-aftale på VITAS, som er Beskæftigelsesministeriets ansøgningssystem for virksomhedsrettede tilbud. I skal vælge ordningen Integrationsgrunduddannelse og give oplysninger om arbejdsområde samt løn- og ansættelsesvilkår.
6. SØRG FOR, AT MEDARBEJDEREN BLIVER MELDT TIL UDDANNELSE
  • I aftaler indbyrdes, hvem der melder medarbejderen til de enkelte uddannelser.
7. SÆT DEN NYE MEDARBEJDER I GANG
  • Medarbejderen er nu ansat hos jer de næste to år. I betaler løn jf. den EGU-sats, der er i jeres overenskomst. Hvis der ikke er en EGU-sats, betaler I elevlønnen i overenskomsten.
8. FÅ EVENTUELT STØTTE TIL OPLÆRING
  • Hvis I vurderer, at jeres virksomhed skal bruge ekstra ressourcer på at hjælpe IGU-medarbejderen i gang, kan I søge om økonomisk hjælp til mentorstøtte gennem det lokale jobcenter.
9. ANSØG OM BONUS
  • Hvis I har opfyldt betingelserne for IGU-forløbet, kan I få en bonus på op til 20.000 kr., når medarbejderen har været ansat i seks måneder, og yderligere 20.000 kr., når IGU-forløbet er gennemført.
10. GIV MEDARBEJDEREN ET IGU-BEVIS
  • I skal udstede et bevis til medarbejderen, når IGU-forløbet er gennemført.
Ring til DI's hotline 3377 3390 og få hjælp