På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Feriegarantiordning

Virksomheder kan benytte en feriegarantiordning, hvis de er omfattet af en overenskomst med regler om feriegaranti. Dette er tilfældet i langt de fleste overenskomster samt Lederaftalen.

Virksomheder, som er omfattet af en overenskomst med en feriegarantiordning, kan holde feriepengene i virksomheden, for de medarbejdere, der er dækket af overenskomsten. Garantiordningen giver jer således en likviditets- og rentefordel.

På flere overenskomster bl.a. Industriens Overenskomst kan virksomheden vælge mellem at indbetale til FerieKonto, hvis de foretrækker det, eller benytte sig af feriegarantiordningen. Visse overenskomster kræver dog, at man bruger feriegarantiordningen.

Hvis I benytter feriegarantiordningen, betyder det, at I udbetaler feriepenge svarende til den ferie, der skal holdes. Medarbejderen anmoder om at få udbetalt feriepengene via borger.dk. I kan kun udbetale feriepenge til medarbejderne med frigørende virkning, når medarbejderen har anmodet om feriepenge på borger.dk.

Digital løsning

Med den nye ferielov skal alle virksomheder fremover indberette feriedata via e-indkomst til Feriepengeinfo, uanset om virksomheden er omfattet af en feriegarantiordning eller indbetaler til FerieKonto.  Medarbejderen kan logge på borger.dk, og se hvor meget feriegodtgørelse, der er til rådighed. Medarbejderen kan også anmode om feriegodtgørelse via borger.dk.

Det er derfor ikke længere muligt at benytte fysiske feriekort.

Medarbejdere, der er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, skal udfylde en blanket på borger.dk. Se link til højre på siden.

Attestation af feriekort

Medarbejdere under de fleste overenskomster, herunder Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, kan selv attestere deres ferie, og dette følger de samme regler som FerieKonto. Medarbejderen attesterer på tro- og love, at vedkommende ikke modtager sociale ydelser, samtidig med at der holdes ferie. Når I anvender feriepengeinfo sker dette automatisk, når medarbejderen anmoder om feriepenge på borger.dk.

Indberetning af Feriedata

Ferieloven kræver, at alle virksomheder indberetter feriedata. Virksomheder har pr. 1. januar 2019 pligt til at indberette feriedata via eIndkomst til feriepengeinfo. Indtil jeres virksomhed bliver flyttet til feriepengeinfo, skal I indberette til ACF, når I benytter jer af en feriegarantiordning.

I skal indberette feriedata til ACF minimum én gang om måneden ifølge reglerne for eIndkomst. Den løbende månedlige indberetning drejer sig om bl.a. saldo på nettoferiedage og saldo på nettobeløb.

Medarbejdere, der er fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige, skal udfylde en blanket på borger.dk.
Mere viden

Få mere viden om elektroniske feriekort og relaterede emner:

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 02-10-2012 OPDATERET: 16-11-2018