På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Positivliste, beløbsgrænse og gebyrsatser pr. 1. januar 2019

UDENLANDSKE MEDARBEJDERE. Beløbsgrænsen på beløbsordningen stiger for ansøgninger indgivet efter den 1. januar, og gebyrsatserne reguleres også. Desuden har SIRI udgivet nye nyttige links, og pjecen ”Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft” er blevet opdateret”.
Modelfoto: Colourbox

Positivlisten er forsinket

Positivlisten er en liste over job, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark. For at internationale medarbejdere kan få adgang til Danmark efter positivlisten, skal medarbejderen være tilbudt ansættelse i en virksomhed i Danmark og have en uddannelse, som kvalificerer til jobbet.

Positivlisten bliver normalt udgivet og opdateret den 1. januar hvert år, men i år blev den først klar til 1. marts.

Se positivlisten her

Beløbsordningen

Beløbskravet på beløbsordningen bliver reguleret hvert år den 1. januar og er nu reguleret til 426.985,06 kr.   Ansøgninger indgivet den 1. januar 2019 eller senere skal efterleve det nye beløbskrav.

Beløbskravet betyder, at en international medarbejder på beløbsordningen skal have tilbudt ansættelse til en løn på mindst 426.985,06 kr.

Ansøgninger, der er indgivet før den 1. januar 2018, skal som minimum overholde det tidligere beløb på 417.793,60 kr.

Tidspunkt bestemmer gebyrsats

Fra 1. januar 2019 er gebyrsatserne også blevet reguleret. Det betyder, at det for nogle ansøgninger er blevet dyrere at ansøge om opholds- og arbejdstilladelse til Danmark.

Det er ansøgningstidspunktet, der er afgørende for, hvilket gebyr der skal betales. Et sagsbestillings-ID, der er trukket i 2018 med 2018-gebyrsatsen, kan derfor ikke anvendes på ansøgninger indgivet i 2019.

Nye nyttige links

SIRIS pjece, ”Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft” er blevet opdateret.

Hent pjecen - klik her

SIRI har lavet en oversigt over de forskellige erhvervsordninger.

Se oversigten over erhvervsordninger - klik her

Der er kommet et nyt ansøgningsskema til jobsøgningsophold. Skemaet hedder, ”JS1”.

Se ansøgningsskemaet - klik her

Erhvervsforum 2019

Sidst kan vi nævne, at Erhvervsforum i 2019 vil blive afholdt onsdag den 11. september 2019 i Aarhus og mandag den 16. september 2019 i København.  

PUBLICERET: 08-01-2019 OPDATERET: 05-03-2019