På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Påklædning

Hvis der er særlige krav til medarbejdernes beklædning skal dette anføres i personalehåndbogen.

Påklædning

I nogle virksomheder er der krav om særlige uniformer eller særlig påklædning – i andre virksomheder kan en mere generel formulering af forventninger til medarbejdernes påklædning anvendes.

Det er naturligvis valgfrit at have en beklædningspolitik stående i personalehåndbogen, men såfremt særlig påklædning er påkrævet, er en nedskrevet politik herom nødvendig for håndhævelse af kravet.

Påklædning (ikke uniformskrav)

Hvordan medarbejderen klæder sig er et spørgsmål om personlig stil og situationsfornemmelse. Da medarbejderen repræsenterer virksomheden er det dog et krav, at medarbejderen altid er neutralt og præsentabelt påklædt, ligesom det er en selvfølge at denne møder velsoigneret på arbejde.

Påklædningsreglement (uniformskrav)

Det er et krav at vore medarbejdere bærer XXX når de møder på arbejde.

Tilsidesættelse af påklædningsreglementet kan få ansættelsesretlige konsekvenser for ansættelsesforholdet og kan medføre advarsel eller i grovere tilfælde og/eller gentagelsestilfælde opsigelse eller bortvisning.