På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Linak - Etablering af datterselskab i Rusland

LINAK A/S så et stort potentiale på det russiske marked og ønskede derfor at oprette et datterselskab. DI i Rusland hjalp med opstarten og stillede kontorfaciliteter og administrativ support til rådighed for LINAK's lokale medarbejdere.
Jeg var imponeret over, hvor hurtigt vi kunne komme i gang på et så krævende marked, uden et egentligt setup til at starte med. DI's internationale virksomhedsrådgivning fungerede i etableringsfasen lidt som en one-stop-shop for os, hvor de stod for det omfattende administrative arbejde, og bød ind med netværk og kontakter.
MANAGING DIRECTOR FOR LINAK RUSLAND, BENT HANSEN
Udfordring
LINAK ser et enormt potentiale i Rusland, der med den øgede levestandard skaber en markant stigning i efterspørgslen på komfort- og kontormøbler. Virksomheden mente, at timingen var god i forhold til at etablere et datterselskab, så de bedre kunne udnytte mulighederne i markedet. LINAK ønskede at komme i gang på markedet med det samme, men var udelukket fra helt basale funktioner som leje af lokaler og ansættelse af medarbejdere, da dette ikke er muligt i Rusland, før ens selskab er etableret.

Løsning
Samarbejdet mellem LINAK og DI bestod derfor i, at DI i Rusland skulle facilitere selve etableringen af datterselskabet ved at stille kontorfaciliteter og administrativ support til rådighed for LINAK’s lokalansatte, hvilket gjorde virksomheden operationel fra start.
Under etableringsfasen var DI i Rusland sparringspartner, blandt andet i forhold til at opsætte møder igennem lokale netværk, ansættelse af yderligere sælgere, samt i forhold til at finde passende lokaler i Moskva, da tiden var moden til at fortsætte selvstændigt.

Effekt
Efter otte måneder på DI’s kontor i Moskva var LINAK klar til at fortsætte på egen hånd, og åbnede den 1. marts 2012 officielt datterselskab i Moskva. I løbet af de otte måneder ansatte LINAK yderligere to sælgere, og forventer at femdoble salget over de næste fem år.

LINAK A/S i Guderup er leverandør af elektroniske aktuatorsystemer, som gør arbejds- og privatlivet nemmere, og virksomheden leverer både til hospitalssektoren, højdejusterbare møbler, komfortsenge, og industrielle arbejdsstationer. LINAK er stærkt repræsenteret nationalt og internationalt, med ca. 1.600 ansatte fordelt over 35 lande.
Kontakt os i dag og få mere at vide
Kontakt image
Chef, Int. virksomhedsrådgiv.
Tlf: +45 3377 3727
Mobil: +45 2088 3914
E-mail: jakdi.dk
PUBLICERET: 07-06-2012 OPDATERET: 27-10-2018