På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Nu kan DI Certifikatservice også påtegne dine ekportdokumenter digitalt

I januar måned gik vi i luften med påtegning af digitale oprindelsescertifikater. Det er blevet modtaget over al forventning, og vi er nu glade for, at vi også kan tilbyde virksomhederne at få påtegnet øvrige eksportdokumenter digitalt.   
Let's get digital - DI har fokus på digitalisering 

En verden fuld af muligheder

Inden vi lancerede digitale oprindelsescertifikater, stillede vi os selv spørgsmålet, om verden var klar til digitale eksportdokumenter. Svaret må siges at være ja.

Rigtig mange virksomheder har formået at få deres modtagere i en række forskellige lande til at acceptere de digitale oprindelsescertifikater. Derfor er vi stolte af, at vi nu også kan påtegne øvrige eksportdokumenter digitalt. Det betyder, at når et modtagerland forlanger at både oprindelsescertifikat og handelsfaktura skal påtegnes af et handelskammer, så kan vi gøre det digitalt. Det er naturligvis fortsat vigtigt, at virksomheden sikrer sig, at modtagerlandet accepterer digitale dokumenter.       

Digital signering - hvordan gør jeg?

Hvis du uploader dine handelsdokumenter i pdf-format, kan vi stemple og underskrive disse digitalt. Vi påfører stempel og underskrift digitalt, og herefter modtager du et link på e-mail, som du kan sende til din kunde. Du kan altså nu få digitaliseret hele dokumentsættet. Virksomheden sparer både tid og penge, når dokumenterne ikke skal sendes fysisk frem og tilbage, eller måske endda sendes med kurértransport til modtageren.

Hurtig behandlingstid

Lige nu behandler vi digitale ansøgninger i løbet af en time. Dog vil leveringstiden være afhængig af bemanding og antal ordrer.

 

Vi hjælper dig godt i gang, uanset om du skal lave dine første oprindelsescertifikater og eksportdokumenter, eller om du er garvet bruger af vores online system.

Er du ikke allerede godkendt bruger til vores online dokumenter, kan du gå ind på vores hjemmeside og læse mere og blive "godkendt bruger"

Du er også velkommen til at kontakte DI Certifikatservice, hvis du har spørgsmål.

PUBLICERET: 08-11-2018 OPDATERET: 30-11-2018