Få styr på lovgivning om anvendelse af AI på IPR beskyttet materiale

Guiden hjælper dig med at forstå hvad du og din virksomhed skal tage stilling til vedrørende ophavsret og licenser, varemærker, forretningshemmeligheder og patenter, når nye AI-projekter påbegyndes.

Guiden er udarbejdet i samarbejde mellem Bird & Bird og Dansk Industri [Publiceret 21.02.24]

Hvem er denne guide til?

Perspektivet i denne guide er den virksomhed, SME eller større virksomhed, der ønsker at benytte løsninger, der er baseret på Large Language Models (LLM) internt til procesoptimeringer eller lignende, eller til at interagere online med medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter.

Fokus og definition

IPR vedrører både tekst, billede, lyd og video, idet guiden primært vedrører input og output i form af tekst, medmindre andet er nævnt.

Generelt er det tid til at genbesøge virksomhedens aftaler og kontrakter om AI. I denne guide er fokus på IPR, i andre guides vil fokus være andre forhold f.eks. tilgængelighed, servicestandarder og ansvar. Disse aftaler inkluderer:

  • EULA (End User License Agreements) er licensaftaler for slutbrugere, der definerer, hvordan AI-softwaren må anvendes.
  • SaaS Agreements (Software as a Service Agreement) regulerer specifikt AI som del i cloud-baserede tjenester, hvor AI leveres som en tjeneste over Internet,
  • SLA (Service Level Agreements) er servicekontrakter, hvor serviceniveauet for en AI-tjeneste er formelt defineret, herunder tilgængelighed, servicestandarder og ansvar.
  • API License Agreements er licensaftaler for brug af en udbyders Application Programming Interface (API), og som ofte anvendes for at integrere AI-tjenester i egne applikationer eller platforme, og
  • Subscription Agreements er aftaler om abonnement, hvor virksomheder betaler en fast pris for adgang til AI software eller tjenester over en bestemt periode.

Tjekliste over ting du skal være opmærksom på alt afhægning af din konkrete anvendelse

Guiden opstiller i det følgende en tjekliste, der tager udgangspunkter i virksomhedens konkrete anvendelse af LLMs i produktion, drift, organisation, salg og marketing.

Licenser til AI løsninger

1. Har virksomheden og dens medarbejdere de rette licenser of aftaler til at benytte de AI-tjenester, der giver adgang til f.eks. LLMs gennem f.eks. SaaS aftaler eller aftaler med f.eks. Microsoft om brug af Co-pilot?

Tjek

  • Hvilke tjenester vedrørende AI benytter medarbejdere?
  • Dækker omfanget af eksisterende licenser antal medarbejder og brugsomfang/use.
2. Hvilke begrænsninger og betalinger er aftalt i vedrørende det materiale og de forespørgsler, der kan indlæses i forbindelse med brug af LLMs?

Tjek:

  • Har virksomheden licens til at indlæse materiale modtaget fra eller udarbejdet til kunder eller andre eksterne parter i forbindelse med træning og/eller input ved prompting?
3. (Videre)udvikler virksomheden selv på LLMs, har man så licenser til at benytte den kode, som disse LLMs er baseret på?

Tjek:

  • Har virksomheden licens til at lave integration til LLMs i forbindelse med interne løsninger eller løsninger som en Chatbot til kunder?
  • Må virksomheden modificerede kode og tekst til prompt macroer?
4. Leverer virksomheden funktionalitet til kunder eller andre baseret på LLMs, hvilke licensvilkår (eller brugerbetingelser) gælder mellem virksomheden og kunder eller andre brugere?

Tjek:

  • Har virksomheden brugerbetingelser/vilkår for kunder og andre eksterne brugere af dets AI-løsninger, der stilles til rådighed online, der giver disse de nødvendige rettigheder til at benytte løsningerne, men typisk ikke tillader kopiering eller anden anvendelse, der ikke er nødvendig for den påtænkte brugeroplevelse?
5. Har virksomheden de nødvendige licenser til at levere LLM funktionalitet i AI-tjenester leveret af tredjemand videre til virksomhedens kunder?

Tjek:

  • Giver virksomhedens licenser med leverandører af f.eks. LLM løsninger med ChatGPT lignende funktionalitet ret til at stille denne til rådighed for eksterne brugere, f.eks. kunder og andre besøgende?
6. Hvilke licenser indgår i virksomhedens aftaler med tredjepart om APIer?

Tjek:

  • Hvis virksomheden anvender AI funktionalitet, der stilles til rådighed af tredjemand, og som tilgås via såkaldte openAPIs, hvilke licensvilkår gælder for virksomhedens brug, rettigheder til det indhold, som virksomheden indlejrer, forholdet til virksomhedens brugere, og muligheden for leverandøren af det åbne API med kort varsel uden nærmere begrundelse?

Træningsmateriale

1. Generelt overblik over, hvem der har ophavsret – herunder databaserettigheder – til det materiale (tekst, lyd, billeder, video og data), som indgår i træningen de LLMs, som virksomheden benytter sig af.

Tjek:

  • Har virksomheden en aftale med den leverandør af en LLM, som muliggør, at virksomheden kan køre en lukket version ”ovenpå” den ellers åbne version af LLM’en?  
2. Har virksomheden de nødvendige licenser fra tredjemænd til at lade materiale indgå i egne versioner af LLMs?

Tjek:

  • Ejer virksomheden det materiale, som indlæses i virksomhedens lukkede version?
  • Eller har virksomheden licens, eller på anden måde fået tilladelse, til at indlæse og således benyttes sig af materiale fra tredjemand, f.eks. klient- eller kundemateriale, avisartikler, rapporter eller andet eksternt materiale, og databaser, der allerede er licenserede, eller som tilgås direkte fra eksterne kilder på Internet, som virksomheden ikke har forudgående aftale med?
3. Har virksomheden materiale, der er ophavsretligt beskyttet, herunder i form af materiale fra databaser, som andre benytter som led i træning af LLMs? Hvilke licensbetingelser skal virksomheden stille dette til rådighed for kunder og andre tredjeparter under?

Tjek:

  • Hvis virksomheden leverer indhold til kunder og andre, giver virksomheden disse ret til at benytte materialet til træning af disses egne lukkede versioner af en LLM?
  • Eller giver de ret til at lade materialet indgå i disse prompting af offentligt tilgængelige version af LLMer?

Output fra brug af AI

1. Hvem har ophavsretten til de svar, der genereres ved virksomhedens og dens kunder eller andres anvendelse af LLMs, som stilles til rådighed af virksomheden?

Tjek:

  • Hvem, hvis ikke der er i øvrigt er indgået aftaler herom, har ophavsretten efter gældende lovgivning til output fra virksomhedens og virksomhedens medarbejders brug af eksterne LLMs? Virksomheden eller leverandøren af den anvendelse løsning?
  • Er svaret forskelligt, hvis AI-løsningerne er offentlige eller ”lukkede” og i sidste tilfælde kun anvendes af virksomheden?
  • Samme spørgsmål som for virksomhedens og virksomhedens medarbejders brug ”interne” brug, men vigtigere skal besvares for kunders og andres brug af den LLM baserede løsning, der stilles til rådighed for kunder og andre eksterne parter?
2. Krav om kildeangivelse eller anden angivelse af ophavsretsindehaver og licensvilkår i output?

Tjek:

  • Er der krav i virksomhedens licenser eller andre aftaler med tredjeparter om anvendelse af materiale til træning eller input ved prompting om, at tredjeparten som licensgiver eller aftalepart skal angives som kilde, som indehaver af ophavsretten, og/eller på hvilke licenser der er stillet til rådighed for virksomheden og kan/kan ikke benyttes af andre?
  • Hvorledes implementeres opfyldelse af et sådan krav i virksomheden AI løsninger?
3. Findes der begrænsninger i virksomhedens ret til ”eget” output i aftaler med leverandører af AI-systemer?

Tjek:

  • Begrænses virksomhedens ophavsret til svar ved virksomhedens brug af åbne og/eller lukkede LLMs, i aftaler med leverandøren enten ved at ophavsret tilfalder leverandøren (hvilket er usandsynligt), eller at leverandøren modtager en brugsret til i det mindste at kunne anvende svarene og andre data, der genereres i forbindelse med levering af AI-løsningen til leverandørens andre kunder?
4. Aftaler med virksomhedens kunder og andre om ophavsret til output, når dette generes på baggrund.

Tjek:

  • Aftales det med kunder og andre, at disse har ophavsretten til svar, der fremkommer ved kunders og andres prompting af virksomhedens AI-løsningerne?
  • Modtager virksomheden som led i samme aftale en licens til at kunne anvende disse svar og andre data i begrænset eller udvidet omfang?

Viden fra AI anvendelse

1. Hvem har rettighederne til de data, der generes ved prætræning, modellering, og prompting?

Tjek:

  • Bekræft, hvem der ejer og kontrollerer dataene genereret under prætræning, modellering, og prompting, herunder eventuelle genererede indsigter eller afledte værker.
  • Vurder vilkår for anvendelse af de genererede data, herunder eventuelle begrænsninger i brugen eller delingen af disse data.
  • Undersøg, at håndteringen af de genererede data overholder gældende databeskyttelseslovgivning, især ved behandling af personoplysninger.

Vejledninger

Overblik over EU's AI forordning

Læs mere

Om openAPI

”Open” i openAPIer refererer til, at disse er åbent tilgængeligt for virksomheder og deres udviklere. OpenAPIer er designede til at være offentligt tilgængelige og dokumenterede, således at enhver med interesse kan lære, hvordan man integrerer med det og bruger det i egne applikationer.

OpenAPIer kommer ofte med mere fleksible licensvilkår end ”lukkede” APIer. De betyder ikke, at de åbne, som i open source licenser og kan anvendes med alle de friheder, der følger heraf.

Der vil ofte være begrænsninger for brugen af openAPIer for at sikre fair brug og forhindre misbrug.

Disse begrænsninger kan omfatte rate limits, krav om attribution, eller forbud mod at anvende API'et til bestemte formål (f.eks., ulovlige aktiviteter).

Derfor er det vigtigt for virksomheder, der benytter sig af AI-tjenester, der tilgås via openAPIer at læse deres brugsvilkår.

Adgang til mest kendte og anvendte AI-tjenester sker gennem openAPIer:

  • OpenAI's GPT-3 og nyere modeller: OpenAI tilbyder API-adgang til deres sprogmodeller, som GPT-3, gennem en abonnementsbaseret licens. Disse tjenester bruges til en bred vifte af applikationer, fra tekstgenerering til sprogforståelse og automatiseret kundesupport.
  • Hugging Face's Transformers: Hugging Face tilbyder en omfattende bibliotek af trænede modeller, herunder LLM'er, tilgængelige via deres openAPI. Disse kan bruges gratis eller under kommercielle licenser, afhængigt af brugerens behov og den specifikke model.
  • Google Cloud AI og Natural Language API: Google tilbyder adgang til forskellige AI-værktøjer og modeller, herunder sprogforståelse og tekstgenerering via deres Cloud openAPIer, som er tilgængelige på en pay-as-you-go basis.
  • IBM Watson: IBM's AI-tjenester, herunder Watson Assistant og Natural Language Understanding, tilbydes også gennem openAPIer, der giver virksomheder mulighed for at bygge egne applikationer ovenpå IBM's teknologi.
  • Microsoft Azure Cognitive Services: Microsoft tilbyder en række AI-services, herunder tekstanalyse og sprogmodeller, som en del af deres Azure-platform, tilgængelige via openAPIer.

Typiske vilkår i en openAPI licensaftale for AI-tjenester omfatter:

  • Prisfastsættelse og Betaling: Mange openAPIer bruger en pay-as-you-go model, hvor virksomheder betaler baseret på brugen (f.eks., antallet af API-kald). Der kan også være abonnementsmuligheder.
  • Brugsbegrænsninger: Aftalerne kan specificere begrænsninger for, hvordan AI-tjenesterne må anvendes, inklusive begrænsninger på antal anmodninger pr. minut eller dag.
  • Datahåndtering og GDPR: OpenAPI licensaftaler vil detaljere, hvordan data håndteres, inklusive brugerdata og de data, der genereres af AI. Overensstemmelse med databeskyttelseslove (som GDPR) er afgørende.
  • IPR: OpenAPI licensaftaler vil klargøre ejerskabet af intellektuel ejendom, herunder genereret indhold og eventuelle tilpasninger eller forbedringer.
  • Ansvarsfraskrivelse og Garantier: De fleste AI-tjenester vil inkludere en form for ansvarsfraskrivelse omkring tjenestens performance og begrænsninger i garantier.
  • Overholdelse af politikker: Virksomheden og dets interne (og eksterne) brugere skal overholde API-udbyderens politikker, herunder regler om etisk brug og forbud mod misbrug af tjenesten.
Juridisk hjælp

Juridisk hjælp

Martin von Haller Grønbæk

Partner, Advokat
MARTIN.VONHALLER@TWOBIRDS.COM
+45 40 73 19 14
Bird & Bird

Spørgsmål til DI

Henrik Fabrin

AI Lead
HEFA@DI.DK

DI Digital

Relateret indhold