Anciennitet er ikke bare anciennitet
En faglig voldgift har fastslået, at medarbejdere på Industrioverenskomsten (byggeri), som er blevet genansat efter opsigelse, først kan kræve sygeløn betalt efter tre måneders uafbrudt beskæftigelse.
Sygemeldt kort efter genansættelse
En virksomhed, som producerer betonelementer, opsagde i efteråret 2022 alle medarbejdere på en af virksomhedens produktionsfabrikker. Medarbejderne fratrådte i december 2022, men flere af de fratrådte medarbejdere blev genansat på andre af virksomhedens produktionsfabrikker inden for ni måneder efter fratrædelsesdatoen.
En af de genansatte produktionsmedarbejdere blev sygemeldt inden for de første tre måneder og havde derfor ikke krav på sygeløn efter Industrioverenskomsten § 79.
Medarbejderen fik sygeferiegodtgørelse fra virksomheden og modtog sygedagpenge fra kommunen efter virksomhedens anmeldelse af medarbejderens sygdom.
Forbundet mente dog, at medarbejderens ancienniteten generelt var videreført og dermed retten til sygeløn. Det var virksomheden ikke enig i.
I den nye ansættelseskontrakt fremgik det, at medarbejderen var ansat pr. 23. januar 2023 med anciennitet fra 19. september 2016, samt at medarbejderen var genansat i virksomheden.
Tvist om bestemmelser i overenskomsten
Uenigheden drejede sig om, hvordan betingelsen for sygeløn i § 79, stk. 3, om mindst 3 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, som med overenskomstens egne ord i § 79, stk. 4, udtrykkeligt er betegnet som et anciennitetskrav, skal forstås, og om hvordan anciennitet i denne sammenhæng skal opgøres ved genansættelse af en opsagt medarbejder.
Overenskomsten indeholder en række bestemmelser med varierende krav til anciennitet. I § 50 om opsigelse er der i stk. 8 en bestemmelse om bevarelse af anciennitet ved genansættelse. Den anciennitet, som bevares efter bestemmelsen, er betegnet som ”opsigelsesanciennitet”. Bestemmelsen er efter sin formulering klart uden betydning for bevarelse af andre anciennitetsafhængige overenskomstrettigheder.
Bestemmelsen i § 79, stk. 3, skal derfor forstås som et krav om beskæftigelse i de sidste tre måneder før sygefraværet uden afbrydelse eller ophold. Formuleringen i stk. 3 ”har været uafbrudt beskæftiget” må endvidere anses for knyttet til det tidspunkt, hvor retten udløses, hvilket er første hele fraværsdag, således at perioden skal ligge op til denne.
Denne forståelse understøttes af, at der i stk. 3 er en kobling mellem første led (uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 3 måneder) og andet led (medarbejderen skal opfylde sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virksomheden), idet sygedagpengelovens tilsvarende krav om en beskæftigelsesperiode er formuleret som et krav om ansættelse ” har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode…””, jf. sygedagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1.
Dommeren afgjorde den konkrete tvist om sygeløn med en kendelse om, at virksomheden skulle efterbetale differencen mellem sygeløn efter Industrioverenskomsten § 79 og sygedagpenge til medarbejderen. Dommeren lagde i den forbindelse vægt på, at virksomheden efter ansættelseskontrakten havde tillagt medarbejderen anciennitet, som § 79 må fortolkes som opfyldt.
Dommeren understregede, at der efter Industrioverenskomsten ikke er noget til hinder for, at en virksomhed stiller medarbejderne anciennitetsmæssigt bedre end efter overenskomsten. Det kan ske både ved at forkorte den periode, hvor medarbejderen skal have været ansat i virksomheden, og ved at tillægge medarbejderen anciennitet fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet for ansættelse i virksomheden. Det kan også ske ved i videre omfang end efter overenskomsten at undlade at anse en fraværsperiode som en afbrydelse af anciennitet.
En ret til anciennitet kan være aftalt individuelt som anciennitet fra en bestemt dato. I givet fald beror det på en fortolkning af aftalen, hvad retten omfatter af anciennitetsbetingede goder.
DI førte sagen for virksomheden.
Nyheden er baseret på kendelse af 20. februar 2024 i faglig voldgift i FV2023-1085.
DI's råd
Ved genansættelse af en medarbejder efter Industrioverenskomsten (byggeri) inden for ni måneder fra fratrædelse generhverver medarbejderen tidligere opsigelsesanciennitet. Det er vigtigt, at det præciseres i ansættelseskontrakten, at medarbejderen alene opnår ”opsigelsesanciennitet” og ikke anciennitet i generel forstand.
En ret til anciennitet kan være aftalt individuelt som anciennitet fra en bestemt dato. I givet fald skal det klart fremgå i ansættelseskontrakten, hvad retten omfatter af anciennitetsbetingede goder.
Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis sygefraværet skyldes en arbejdsskade.