Implementér lean i din virksomhed

Lean er én af de mest anvendte metoder til at effektivisere din virksomhed og dens processer med.  Læs mere om lean og hvordan, DI kan hjælpe din virksomhed med leanstrategi.

Lean 5 principper i lean
Foto: Getty Images

Hvad er lean?  

Lean er stadig efter mange år ét af de mest anvendte - og måske også mest effektive - metoder til at effektivisere din virksomhed og processer med. Det skyldes, at man med lean skaber en kultur for effektivisering i stedet for blot at forbedre én eller flere processer. 

5 principper i lean

  1. Definér hvad, der skaber værdi for kunderne

  2. Kortlæg værdikæden og værdistrømmen 

  3. Skab flow i værdikæden ved at eliminere spild

  4. Træk opgaver og varer igennem kæden baseret på kundeordrer i stedet for at skubbe på baggrund af prognoser

  5. Forsøg at skabe perfektion gennem løbende forbedringer, hvor du fokuserer på yderligere værdiskabelse 

Faldgruber i arbejdet med lean  

Mange har i dag bevidst eller ubevidst arbejdet med implementering af lean, fordi det er en meget anerkendt metode inden for produktionsstrategi og -planlægning. Andre har deltaget på omfattende leanuddannelser og opnået en stor værktøjskasse.  

Det, man dog kan risikere at undervurdere er, hvor meget tid og ressourcer, det tager, hvis man vil gå hele vejen med udrulning af lean i hele sin virksomhed. Det er en risiko i arbejdet med lean, at man må stoppe aktiviteter undervejs på grund af manglende tid eller fordi, nøglemedarbejdere og ledere forlader virksomheden. Den sidste og nok mest almindelige faldgrube er ikke at have ledelsens opbakning, hvorfor udrulningen går i stå.
   
 

SMED-metode eller værdistrømsanalyse?   

Som leder, specialist eller medarbejdere er handler det om at forstå virksomhedens værdistrøm og spild, og så på den baggrund skabe flow. Det er lige meget, om det er i administrative processer, i et produktionsmiljø eller et tredje sted.  

Spild skal i denne sammenhæng forstås som alt det, en kunde reelt set ikke ønsker at betale for. Det er f.eks. at der bestilles forkerte emner hjem til virksomheden, pakken sendes til en forkert adresse eller man leder efter den rette emballage at sende det i. Alt sammen er aktiviteter eller fejl, der sker i virksomheden, men som vi ikke kan skrive på regningen til kunden. Det skal man som virksomhed betale.  

Inden for lean er der mange værktøjer, man kan benytte. De mest klassiske er værdi/spild, værdistrømsanalyse, SMED-metoden, flow, 5s, fiskebensdiagram, 5xhvorfor, PDCA og meget mere. De har alle gode fordele, men man bør passe på ikke at anvende flere leanværktøjer end højst nødvendigt. Det skyldes, at de tager tid og man mister fokus og det kommer hurtigt til at handle om værktøjer og flotte grafer mm. fremfor at problemerne bliver løst på den mest simple måde.

Leanrejsen bygger på  TRE faser:

·          Strategiudrulning

·          Konvertering

·          Stabilisering

 

DI netværk om produktion

I DI har vi en række netværk, hvor vi arbejder med produktivitet og effektivisering af produktion. Se nogle af vores netværk her.

Lean Sensei Lean facilitator Produktionstekniske ledere Produktionsdirektører Fabrikschefer Produktionschefer Supply chain
Martin Strand

Martin Strand

Chefkonsulent

Mark Fisker

Mark Fisker

Chefkonsulent

Relateret indhold