SBA's mærkesager

Mærkesag 1: En ordentlig branche

At sætte standarden for ordentlighed er et samfunds-ansvar og en folkesag. SBA’s mission er både er at sætte standarden for branchen og samtidig tydeligt adskille sig fra den del af branchen, som vælger ikke at være med til at sætte standarden. SBA arbejder derfor for:

  • At SBA’s medlemmer gennem Servicenormens brand bliver sat i forbindelse med ordentlighed. Servicenormen skal blandt kunder og medarbejdere være kendt som et stempel, der giver sikkerhed for ordentlige forhold.
  • At medlemmerne oplever Servicenormen som et forretnings-udviklingsværktøj, der skaber værdi, fordi den kræver at man leder sin virksomhed professionelt og med en metodik som forbereder virksomhederne på krav i f.eks. ESG.
  • At Servicenormen kan oversættes til kriterier, der kan indarbejdes i offentlige udbud.
  • At Servicenormen bidrager til at tiltrække medlemmer, som vælger SBA pga. fordelene ved Servicenormen.
  • At Servicenormen opleves som enkel og uden unødig administrativt besvær.
Mærkesag 2: Et stærkere rekrutteringsgrundlag

At have adgang til de rigtige medarbejdere og have de bedste muligheder for at udvikle sine medarbejdere er helt afgørende for servicebranchen, der er en medarbejdertung branche. SBA arbejder for at det skal være:

Lettere at rekruttere medarbejdere til branchen. Herunder:

  • Adgang til ikke EU og EØS borgere (beløbsordning stadig for høj)
  • Reduktion af administrativt besvær ifm. ansættelse af udenlandsk arbejdskraft
  • Lovændringer der fremmer inklusionen af medarbejdere med handicap i servicebranchen.

Bedre adgang til kompetente medarbejdere. Herunder:

  • Årlig stigning i antallet af elever og lærlinge ansat og flere virksomheder, der uddanner lærlinge
  • Flere medarbejdere skal kunne dansk kurser til digitale kompetencer på brugerniveau
  • Flere uddannelser og kurser bliver afholdt åbne (og ikke virksomhedsinterne)
  • Øget brug af kompetencefondenes midler til at udvikle branchens medarbejdere.
Mærkesag 3: En bæredygtig og fremsynet servicebranche

At følge med i den teknologiske udvikling og påvirke den, er helt afgørende for at der udvikles nye relevante serviceløsninger. SBA-medlemmer er både afhængige af digitale og teknologiske løsninger, der gør deres CO2-aftryk mindre og deres arbejde mere effektivt. Samtidig har de med deres professionelle serviceleverancer også stor indflydelse på en teknologisk effektiv og bæredygtig omstilling. SBA arbejder derfor for:

  • At synliggøre teknologiske og digitale løsninger, der understøtter virksomhedernes behov for at opfylde f.eks. CSRD-krav og ESG-rapportering.
  • At sikre gode rammebetingelser for at medarbejderne har de rette digitale kompetencer
  • At servicebranchen bidrager til at fremme bæredygtighed og den grønne omstilling i samfundet
  • At fremme ressourceafsætning til rengøring.
Mærkesag 4: Fremtidssikrede overenskomster
  • At arbejde for fremtidssikrede overenskomster
  • At styrke kendskabet til fordelene ved at tilslutte sig SBA’s kollektive overenskomster. Både hos medlemmer og potentielle medlemmer men også hos kunder og samfund
  • At formulere og gennemføre samarbejdsprojekter med 3F
  • At sikre operationelle løntekniske løsninger ved indgåelse af aftaler
Mærkesag 5: Flere og bedre udbud

SBA ønsker både at arbejde for, at flere serviceopgaver hos offentlige ordregivere konkurrenceudsættes og at udbud af serviceopgaver bliver forbedret til gavn for alle: 

Flere udbud:

  • At der er en stigning i offentligt udbudte opgaver på serviceområdet.

Bedre udbud:

  • At et stigende antal udbud bliver gennemført med fleksible udbudsformer.
  • At flere udbud vægter kvalitet, bæredygtighed, ordnede forhold og krav til ESG-rapportering.
  • At flere udbud har formuleret arbejdsklausuler, der sikrer at alle konkurrerer på lige vilkår – og at overholdelse af OK kontrolleres i kontraktperioden
  • At flere udbud indarbejder pris- og lønreguleringsindekser, der i højere grad afspejler leverandørens omkostningsstigning.