Vejen Kommunes samarbejde med privat vask- og tekstilservice resulterer i uventede grønne gevinster

Den typiske årsag til, at offentlige aktører vælger at trække på private virksomheder i deres opgaveløsning inden for vask- og tekstilservice, er kroner og øre. Udlicitering har traditionelt været begrundet i økonomisk snusfornuft – men i dag er der flere faktorer i spil.

Sagen er, at vi er midt i en grøn omstilling, hvor det offentlige spiller en vigtig rolle. Eksempelvis har kommuner mulighed for at stille klimakrav til samarbejdspartnere og dermed potentielt puffe til udviklingen. Virkelighedens verden er dog mere nuanceret: I dag er serviceleverandørerne i sig selv blevet en drivkraft i udviklingen.

Det oplever man i Vejen Kommune. Her ser Martin Larsen, som er teamkoordinator i Indkøbskontoret, hvordan private aktører inden for vask- og tekstilservice i dag har fået en mere proaktiv rolle. Han oplever, at servicevirksomheder på forhånd tænker klimahensyn ind i deres opgaveløsning – og det gør de ofte på måder, som kommunen ikke selv har overvejet.

Det er en medvirkende årsag til, at han sætter pris på samarbejdet med branchens aktører.

Pakker kerneopgaven ind

Vejen Kommune har lidt over 42.000 indbyggere og ligger i smørhullet mellem Esbjerg og Kolding kommuner. Borgmesterstolen står traditionelt til højre for den politiske midte, hvilket også er tilfældet i dag.

Når det kommer til kommunens mængde af udliciterede opgaver, lyder Martin Larsens vurdering, at den nok er ret gennemsnitlig i forhold til resten af landet. Vejen vælger typisk at udlicitere opgaver til det private erhvervsliv på baggrund af overvejelser, som er funderet i et jordnært rationale.

”Vi har jo fokus på at løse kernevelfærdsopgaverne. Vi skal bruge de varme hænder bedst og klogest. Vi udliciterer derfor nogle af de opgaver, der så at sige pakker kerneopgaven ind. Det er sådan noget som vask af måtter og beklædningsservice. De opgaver skal løses nemmest og billigst, så kommunens folk kan bruge kræfterne på kernevelfærden,” siger han.

I praksis vil det sige to ting i Vejen Kommune: Alle måtter til kommunens bygninger er lejede og bliver vasket og skiftet af en ekstern leverandør. Derudover bliver beklædning til plejepersonalet og andre centre – som for eksempel kommunal tandpleje – leveret og renset af en privat virksomhed.

At de områder er udliciteret, er der ikke noget nyt i. Det har kørt i årevis og foregår på klassisk vis med udbud afløst af kontraktperiode og fornyet udbud. Det lyder muligvis lidt traditionelt og ordinært, men realiteten er, at der er interessante nuancer i det samarbejde.

Chipmærket beklædning

Sagen er, at dialogen mellem private serviceudbydere og offentlige kunder i dag er stor. Det gælder især i udbudsfasen på en opgave. Dialogen er helt anderledes tæt end tidligere, og det kommer alle parter til gode, fortæller Martin Larsen.

”Inden selve udbudsmaterialet bliver lavet, har vi i dag det, man kalder markedsdialog. Det er værdifuldt for begge parter. De får indblik i vores behov, og vi får forståelse for deres ydelser. Det står i kontrast til processen i gamle dage, hvor man lidt firkantet sagt lavede udbudsmaterialet, kastede det over muren og kiggede på det, de kastede tilbage. Det skabte ofte misforståelser. I dag er der dialog. Begge parter bliver klogere på, hvad den rigtige løsning er,” siger han.

Og så er vi tilbage ved klimahensynene. For det er i praksis i dialogen med serviceleverandørerne, at man identificerer sidegevinster ved den ydelse, man som kommune er på vej ud for at købe i markedet. Det forklarer Martin Larsens kommunale kollega og ekspert på området, udbudskonsulent og kontraktstyrer Mikkel Bech Sloth-Lisbjerg.

”Ved udbud stiller vi visse krav. For eksempel at det skal være Svanemærket vask. Derudover har vi ikke nødvendigvis så mange klimarelaterede krav i et udbud. Men vi er forinden i dialog med branchen og tager med på konferencer. Det gør en forskel. Et konkret eksempel er, at vi evalueringsprocessen kunne se, at den bedste løsning for os var T-shirts af genbrugspolyester,” siger han og tilføjer:

”Det er jo klimamæssigt godt. Derudover har vi i dag beklædning med indbyggede chips, hvilket potentielt gør det muligt at optimere processerne. Man kan se, om tøjet er i omløb. Det betyder, at vi kan være trygge ved, at beklædning bliver brugt på den mest miljømæssigt hensigtsmæssige måde.”

Fremme i klimaskoene

Både Martin Larsen og Mikkel Bech Sloth-Lisbjergs forventninger til fremtiden er, at der inden for vask- og tekstilservice vil komme yderligere fokus på klimabevidsthed. Det skyldes ikke mindst, at energipriserne i 2022 har været ekstremt høje – og dermed en omkostningstung faktor.

”Der er flere ting i spil. Totalomkostninger i produkters levetid er blevet vigtig. Det vedrører også energiforbrug. Omkostninger og dermed pris bevæger sig kun nedad, hvis leverandøren gør det billigst muligt at vaske, tørre og distribuere. Det hele koster jo energi. Mht. distribution, tror jeg også, at for eksempel brug af elbiler kan blive centralt – i hvert fald når elpriserne bliver normaliseret igen,” siger Martin Larsen.

Han noterer sig i den forbindelse, at kommunerne på sin vis løfter i flok – selvom de ikke nødvendigvis har et formelt samarbejde på området. Nogle kommuners valg inden for udlicitering af serviceopgaver påvirker nemlig de andre kommuners valg. Det er positivt, konkluderer Martin Larsen.

”Udviklingen på det grønne område – f.eks. i form af krav til, at servicevirksomhederne benytter elbiler i bykerner – er nok mest af alt drevet af en håndfuld af de allerstørste kommuner. De krav stiller vi ikke i Vejen Kommune. Vi er ambitiøse på klimafronten, men tror ikke at træerne vokser ind i himmelen på et splitsekund,” siger han og tilføjer:

”Men de store kommuner er med til at skubbe til serviceleverandørerne. De sætter en standard, og det kommer os til gode. For det giver os løsninger, vi måske ikke selv havde tænkt på. Det er positivt, at branchen har taget udfordringen op – og virkelig er fremme i skoene mht. den grønne omstilling. Det er reelt svært at sige noget negativt om det.”