Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Du kan sige Nej tak til statistik ved at klikke her. Vi bruger en cookie, for at huske dit Nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies

(Dette pagelayout er rent html felt)

Logoer
Leanrejsen - En guide til leanledelse
Leanrejsen - En guide til leanledelse er et udviklingsprojekt, der styrker produktiviteten i Danmark. Projektet er etableret i et samarbejde mellem Industriens Fond, danske virksomheder og DI.

Jeg ser arbejdsprocesser over alt
Alle vegne, hvor jeg kommer, i restauranten eller, når bilen skal på værksted, har jeg fået en vane med at se efter, hvordan mennesker arbejder. Det foregår jo alle vegne, hvor man kommer. I restauranten viser tjeneren gæsterne et bord, tager mod bestilling, bærer ind, bærer ud og tager mod betaling. På værkstedet overleverer jeg bilen til en servicerådgiver, der overleverer bilen til en mekaniker, der laver service på bilen, så jeg kan komme og hente den igen. Det interessante for mig er, når der tydeligvis opstår en uventet situation.

Det uventede kan være, at tjeneren kommer med den forkerte ret, eller der skal skiftes bremser på bilen. I det øjeblik, det uventede sker, starter en masse kommunikation. Det bliver hurtigt tydeligt, hvor struktureret processen er i restauranten eller på værkstedet. Det viser også, om der er faste procedurer for håndtering af det uventede. Når procedurerne ikke er på plads, bliver der en masse kommunikation mellem de forskellige medarbejdere. Tjeneren taler med kokken, mekanikeren taler med servicerådgiveren, der også skal tale med lagermedarbejderen og kunden for at kunne vende tilbage til mekanikeren. I hvert led overleveres information, der er væsentlig for at løse det behov, kunden har. Og måske kommer ikke alle informationerne med.

I erkendelse af, at arbejdsprocesser ikke bare er arbejdsprocesser, har vi udarbejdet fire typer værdistrømsanalyser. I administrationen overleveres en sag ofte mellem flere afdelinger, og ved hver overlevering er der en risiko for, at information går tabt. Det kan svømmebaner hjælpe med til at gøre synligt. Styringen af opgaverne i administrationen kan ske på to forskellige måder med samling i pitch (pakker med lige stor størrelse) eller tidsvinduer afhængigt af opgavernes frekvens. Du kan her se eksempler på værdistrømsanalyser, vsm-a og vsm-t.

Interaktionen med kunderne i service giver en ekstra dimension på værdistrømsanalysen. Her ligger potentialet ved at se kundens værdistrøm parallelt med den fysiske værdistrøm i udførelsen af ydelsen. Det kan du se et eksempel på i vsm-s.

Læs mere om de forskellige værdistrømme og få fem gode råd til arbejdet i administrationen. Du kan også læse om Mekoprints erfaringer med lean i administrationen. Vil du høre mere om projektet DI's Guide til Leanledelse, fortæller Frits Nygaard om projektet på DI's Produktivitetskonference den 30. april og 1. maj på hotel Comwell Kolding. Her kan du også møde Rose Holm, der er en af virksomhederne, der deltager i projektet.

Jeg håber, vi ses!

24.04.2013
Vi har talt med Henriette Vestergaard om at arbejde efter leanprincipperne hos Mekoprint A/S. Henriette er regnskabsassistent hos Mekoprint A/S og deltager i projektet ”Leanrejsen – En guide til leanledelse”.
24.04.2013
For effektivt at analysere en værdistrøm skal der anvendes en egnet variant af værktøjet til værdistrømsanalysen. De grundlæggende principper er de samme for de forskellige varianter, men de er tilpasset de specielle forhold, som ønskes fremhævet.
24.04.2013
For at understøtte, at man får en så god og effektfuld proces som muligt, når der skal kortlægges værdistrømme inden for administration og service, videregives ...
Personligt er jeg glad for at være en del af dette nytænkende projekt. Jeg håber, at mange virksomheder som et resultat af dette projekt vil få ny inspiration til implementering af lean og fastholdelse af resultaterne.
DANIEL T. JONES
Tag med på rejsen. Vi har lavet det bedste forløb til at få lean ind i din virksomhed. Læs mere ved at klikke på billedet.
SBS
11 virksomheder inden for produktion, service og administration medvirker i DI-projektet. Læs mere ved at klikke på billedet.
DI kan hjælpe dig med at blive klædt på til at få succes med lean i din virksomhed. Se mere om vores leankurser her.
De første værktøjer er klar. Læs mere ved at klikke på billedet.
Udveksler du erfaring med andre, der arbejder med lean? Som DI-medlem har du flere muligheder. Find det netværk, der er relevant for dig, her.
Følg med i projektet gennem artikler og nyheder. Læs mere her.
LEANREJSEN - EN GUIDE TIL LEANLEDELSE

DI har udviklet en model, som skal give virksomheder et redskab i hånden, som de selv kan tage i brug og tage ejerskab over. Meningen er at hjælpe lederne i danske virksomheder med, at forbedre virksomhedernes produktivitet med helt op til 40%.

På baggrund af årelang erfaring og flere undersøgelser mener vi, at lean er den mest effektive metode til at opnå produktivitetsgevinster i en virksomhed. Undersøgelser viser imidlertid også, at virksomhederne har svært ved at fastholde de opnåede resultater.

LEANREJSEN - EN GUIDE TIL LEANLEDELSE
  • Indførelsen af en ny kultur som lean skal forankres i virksomhedens strategi og opfølgningsstruktur.
  • Ved gennemførelse af Konverteringen identificeres den vigtigste værdistrøm i virksomheden, layout ændres, standarder etableres, og flow mellem arbejdsprocesser skabes.
  • I Stabilisering anvendes målinger til at synliggøre afvigelser som indikatorer for et problem, der håndteres efter faste metoder og løses ved at ændre processen, udstyret, materialerne eller standarden.
  • I fasen Organisering forbedres reaktionstiden for støttefunktionerne, ved at de bliver en del af værdistrømmen, og at de får nye succeskriterier.
  • De nødvendige ændringer i denne fase er karakteriseret ved beslutninger, som topledelsen træffer for at tilpasse virksomhedens politikker og beslutningsprocesser.
LIDT BAGGRUND OM LEANPROJEKTET

Grundlag
12 – 15 virksomheder er involveret i fire år. Startskuddet gik i oktober 2010. Der er ét hovedformål, og det er at forankre lean-indsatsen i virksomhedens topledelse. Projektet er fordelt på hhv. klassiske fremstillingsvirksomheder, servicevirksomheder og administrative processer. Industriens Fond bidrager med 9,3 mio. kr. Erfaringerne fra virksomhederne lægges bl.a. ud på denne hjemmeside, hvor de er tilgængelige for alle.

Lean skal hjælpe til øget produktivitet
Verdens mest succesrige forretningsfilosofi, Lean, skal hjælpe toplederne i Danmark med at komme ud af produktivitetskrisen. Lean er kendt for skabe fejlfri produktion ude i fabrikkerne, men nu rykker det ind på chefgangen. DI starter i samarbejde med Industriens Fond et helt nyt projekt om Lean Ledelse. Meningen er at Lean skal hjælpe lederne i danske virksomheder med at forbedre virksomhedernes produktivitet med helt op til 40 pct. Det er et stort tal, men ambitionen kan faktisk indfries, hvis virksomhederne bliver bedre til at arbejde systematisk med ibrugtagning og fastholdelse af Lean. Og her er det ledelsen, der skal i arbejdstøjet og gå foran.

Lean-fader særlig rådgiver
En af Lean-filosofiens fædre og førende forskere, professor Daniel T. Jones fra Lean Enterprise Academy i England, er særlig rådgiver på projektet. Det er på tide mere systematisk at gennemgå de mange forskellige måder, hvorpå lean kan anvendes, og analysere de mest succesfulde eksempler. Resultaterne vil være af stor værdi for de organisationer, som arbejder med produktivitetsforbedringer.

Finansieres af Industriens Fond
Industriens Fond er gået ind i projektet, fordi fonden ser et behov for at støtte virksomhederne i at blive mere selvkørende, når der arbejdes med Lean. Erfaringerne er, at ofte fordamper produktivitetsgevinsterne fra Lean, så snart et nyt projekt melder sig på banen i virksomheden. Lean kan give reelle produktivitetsgevinster, som vil kunne mærkes i den enkelte virksomheds konkurrenceevne, hvis fokus på ledelsesplan fastholdes, derfor er vi gået ind i projektet, siger adm. direktør Mads Lebech, Industriens Fond.

DI's leanledelses-DNA
Det er en forudsætning for at forstå lean, at man ser på lean som en selvstændig forretningsmodel eller ledelsesfilosofi. Accepten af lean som ledelsesfilosofi rejser naturligt spørgsmålet: Stiller ledelsen af en lean virksomhed særlige krav til ledelsen? Hvis lean stiller særlige krav til ledelsen, hvad er så leanledelse? - og hvordan adskiller leanledelse sig fra anden ledelse?