Kemp & Lauritzen arbejder strategisk for et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø

Bygge- og anlægsbranchen er kendt for at være udfordret i forhold til kønsdiversitet. Mange mænd, og en ofte hård kultur, gør det svært for nogle (potentielle) medarbejdergrupper at føle sig velkommen og inkluderet i branchen. Det arbejder Kemp & Lauritzen nu aktivt for at gøre op med.

Kemp & Lauritzen har igangsat en række konkrete diversitets- og inklusionsinitiativer, der skal øge medarbejdernes trivsel, så nuværende og kommende medarbejdere får mere lyst til at gå på arbejde.

For at flytte virksomheden og medarbejdersammensætningen hen imod endnu mere diversitet og inklusion har de taget en række helt nye midler i brug i form af pride-farvede biler, et diversitetsråd, en lederuddannelse "Det Inkludernede Lederskab", en mentorordning og andre tiltag. 

I Kemp & Lauritzen har indsatsen været med til at gøre virksomheden og medarbejderne mere stolte.

- Jeg er stolt over hvad en virksomhed som  Kemp & Lauritzen, der tager den her agenda, gør. At man går ind og tager den her agenda, og at man gør det så hurtigt og så voldsomt. Det giver mig noget stolthed, men også de andre medarbejdere i organisationen en følelse af stolthed. Når man læser de her historier, og man ved, at man er i en virksomhed, som tager teten på nogle helt nye agendaer, som er så atypisk for en branche som vores, siger Thomas Thorsøe, HR-direktør i Kemp & Lauritzen.

Senest har virksomheden lanceret et forskningsprojekt i samarbejde med CBS, der skal afdække diversitet og inklusion i byggebranchen. Kemp & Lauritzen har valgt at "hænge sit beskidte vasketøj ud" og være case-virksomhed i projektet, der i sidste ende skal udersøge inkluderende ledelse i praksis med fokus på at opnå brugbare best practices.

 

Relateret indhold