BOSS Ladies i samtale med DI og Beskæftigelsesministeren

Se med her hvor Boss Ladies har inviteret DI's adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og Beskæftigelsesministeren Ane Halsboe Jørgensen til morgenkaffe i en skurvogn på Rådhuspladsen i anledning af Kvindernes kampdag 2023.

Boss Ladies fortæller om at være de første kvinder i traditionelt mandsdominerede brancher og at trodse omverdenens forventninger og gå mod strømmen i deres valg af uddannelse og karriere og om at være rollemodeller for den næste generation af unge kvinder.

Kvindelige lærlinge i typiske håndværkerfag oplever ofte, at der er fysiske eller kulturelle forhold, der gør det svært for kvinder at føle sig velkommen. Det er en udfordring, for flere og flere kvinder vil gerne ind i de praktiske fag og samtidig mangler flere virksomheder hænder. Det er netop det Boss Ladies arbejder med, de hjælper med at sætte fokus på bedre vilkår for kvindelige lærlinge i mandefag. 

Det er seks rutinerede Boss Ladies-ambassadører, der deltager i samtalen: Laura Feline Ebbesen, Cille Skarrup, Juliane Pough Larsen, Helene Glundholt, Freja Lind Hermansen og Samanda B. Larsen. Med direktør Nina Groes som facilitator kom de vidt omkring i samtalen med Ane Halsboe-Jørgensen og Lars Sandahl Sørenen, der foregik på 1. sal i en af byggepladsens skurvogne.

Relateret indhold