7. episode - Stemmer fra Folkemødet, med Jeppe Linderoth Linnebjerg

Opgør med stereotyper: En samtale med Jeppe om vigtigheden af at skabe et rummeligt miljø for drenge og mænd. Trivsel, inklusion og diversitet er globale fokuspunkter. Men hvordan påvirker dette de unge mænd og drenges syn på sig selv og hinanden i de afgørende år, hvor de skal finde deres identitet og vælge uddannelse og livsvej?

Rich Text

7. episode

Lyt

På årets Folkemøde optrådte Jeppe Linderoth Linnebjerg, 17 år, med sin efterskole fra Osted, hvor de fremførte en stærk antisexisme-sang. Dette gav anledning til en vigtig samtale om, hvordan det er at være ung mand eller dreng i dag og hvordan det påvirker deres måde at være sammen på.

Jeppe delte sine refleksioner om den hårde tone, der ofte opstår mellem drenge, og også over for pigerne. Dog er der et større fokus på toksisk maskulinitet og trivsel, som har ændret tonen blandt ham og hans venner. Men dette kalder på en dyb kulturændring blandt drengene:

"Jeg oplever, at det bliver set ned på at være god i skolen som dreng. Pigerne forventes at klare sig godt, men for drenge er det anderledes. Der er også mange drenge, der bruger voldsomt sprog, især over for pigerne. Det kan være svært at skille sig ud og sige: 'Hey, det er ikke okay at sige det.'"

Jeppe oplever at flere unge ønsker at gøre op med den hårde tone blandt drenge, og anerkender vigtigheden af at bryde med stereotyper og skabe et åbent og rummeligt miljø, hvor alle talenter har mulighed for at blomstre. For at fremme dette er det også nødvendigt at udforske flere uddannelsesveje, herunder praktiske fag, der kan åbne nye muligheder for de unge.

Tidens strømninger giver unge mulighed for at udvikle en mere rummelig måde at være sammen på. Det handler om at vise følelser som dreng og være åben om det samt at kunne være dygtig i skolen. For Jeppe er han sikker på det næste skridt på hans uddannelsesvej - i august 2023 starter han i 1.G. på gymnasiet.

Vi kender også til de triste tal om de mange unge primært mænd, der står uden job og uddannelse, på trods af at virksomhederne mangler arbejdskraft. Dette har ført til stort fokus på nytænkning inden for uddannelsesområdet og en styrkelse af de praktiske fag i folkeskolen, som DI, Reformkommissionen og regeringen arbejder på.

Men hvad kan virksomhederne gøre? Hvad betyder det for de unge, at virksomhederne prioriterer et godt arbejdsmiljø, trivsel og diversitet?
Dette er temaet for Folkemødet, hvor en række forskellige mennesker samles i et uformelt setup. Der er også en unik mulighed for at tage del i sær-udgaver af Alle Talenter i spil, som kaldes: "Stemmer fra Folkemødet."

DI, Dansk Metal og Danmarks Lærerforening arbejder sammen for at sende alle elever i 6.-9.-klasse i obligatorisk erhvervspraktik, så de kan opdage en bred vifte af karrieremuligheder og at gymnasiet ikke opfattes som den eneste mulighed.

Det er på tide at skabe en ny kultur, hvor unge mænd og drenge ikke er begrænset af stereotype forventninger. Ved at tage aktivt del i at ændre tone og tilskynde til inklusion og diversitet, kan vi sammen skabe en mere ligeværdig fremtid, hvor alle talenter får mulighed for at udfolde sig og bidrage til samfundet på deres egne unikke måder.

DI har stort fokus på, at alle talenter kommer i spil - derfor opfordres virksomheder til at tilslutte sig DI's Gender Diversity Pledge og blive en del af det voksende fællesskab af danske virksomheder, der arbejder strategisk med at fremme diversitet og inklusion på arbejdspladsen. Ved at deltage kan de være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmiljø, der vil gavne de unge og samfundet.

Alle talenter skal i spil - Tilslut jer DI's Gender Diversity Pledge og bliv en del af et voksende fællesskab af danske virksomheder, der arbejder strategisk med at fremme diversitet og inklusion på arbejdspladsen.
https://www.danskindustri.dk/GDP/sign-up/

ALLE TALENTER SKAL I SPIL - FÅ RÅD, VIDEN OG INSPIRATION TIL DIN VIRKSOMHEDS ARBEJDE MED DIVERSITET OG INKLUSION

Læs mere

Relateret indhold