5. episode - Tænketank laver temperaturtjek på ligestilling

I denne episode taler Gine og Tine fra tænketanken Equalis om deres måle- og monitoreringsværktøj ”diversitetsbarometeret”, der er født ud af behov for at kunne snakke om temperaturen på det danske arbejdsmarked målt på kønsligestilling og -diversitet ud fra et data-drevet perspektiv og ikke målt på mavefornemmelser og synsninger.

5. episode

Lyt

Datadrevne samtaler skaber forandring
Samtaler og holdninger om kønsdiversitet er ofte ladet med stærke følelser bundet op på personlige erfaringer og referencer til nærmeste omgangskreds. Det har hidtil vanskelig gjort en seriøs debat om hvordan det reelt står til med kønsdiversiteten på det danske arbejdsmarked. Men nu har tænketanken Equalis introduceret et diversitetsbarometer, der gør op med mavefornemmelser og i stedet rydder bordet med valideret data og fakta!

Diversitetsbarometeret giver politikere, meningsdanner og arbejdsgivere et vidensgrundlag til samtaler omkring kønsdiversitet, ligestilling og inklusion, som er svært at anfægte, da det er baseret på valideret data. Og det er nødvendigt for at få brudt med en skæv selvfortælling i Danmark om, at vi har – eller er tæt på at have – ligestilling mellem kønnene.

Lyt med og find ud af, hvordan det virkelig står til med kønsligestilling og -diversitet på hele det danske arbejdsmarked, og hvor vores største udfordringer er på arbejdsmarkedet if. til repræsentation. Barometeret fokuserer på lige repræsentation og reel ligestilling mellem kønnene inden for temaerne Uddannelse og karriere, Arbejdsmarkedstilknytning, Arbejdsmiljø, Ledelse og ansvar, Indkomst og formue.

 

Medvirkende: 
 Gine Maltha Kampmann, Administrerende direktør for Equalis
 Tine Lund-Bretlau, Medstifter & Næstforperson for Equalis
 Vært: Micha Fuglede

Alle talenter skal i spil - Tilslut jer DI's Gender Diversity Pledge og bliv en del af et voksende fællesskab af danske virksomheder, der arbejder strategisk med at fremme diversitet og inklusion på arbejdspladsen.
Skriv under - DI (danskindustri.dk)

ALLE TALENTER SKAL I SPIL - FÅ RÅD, VIDEN OG INSPIRATION TIL DIN VIRKSOMHEDS ARBEJDE MED DIVERSITET OG INKLUSION

Læs mere

Relateret indhold