4. episode – Professor Nina Smith: For store forventninger til velfærdsstaten

Med udgangspunkt i Professor Nina Smiths årelange forskning omkring ligestilling i et samfundsøkonomisk perspektiv har vi inviteret Nina til en samtale med DI underdirektør Mikkel Haarder. Sammen tager de en status på det danske uddannelsessystem.

4. episode

Lyt

Med udgangspunkt i Professor Nina Smiths årelange forskning omkring ligestilling i et samfundsøkonomisk perspektiv har vi inviteret hende til en samtale med DI underdirektør Mikkel Haarder. Sammen tager de en status på det danske uddannelsessystem.  

Status på det danske uddannelsessystem:

  • Kønsstereotypiske uddannelsesvalg leder til underrepræsentation af kvinder i det private erhvervsliv, på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne
  • 14% af unge får ikke en afgangseksamen fra 9. klasse og 42.000 unge lykkes ikke med at få en uddannelse
  • Leaking pipelines i systemet betyder, at vi ikke får bragt alle talenter i spil

Nina Smith og Mikkel Haarder deler hver deres perspektiver på de udfordringer, uddannelsessystemet står overfor, og som skal løses nu for at opretholde velfærdssamfundet og håndtere nogle af de store problemer med arbejdskraft, som mange virksomheder kæmper med i disse år.

DI arbejder målrettet for at komme med politiske forslag til, hvordan disse udfordringerne kan løses. Og selvom der ikke er enighed omkring alle løsningerne, så er der enighed om, at der skal handles nu og særligt på uddannelsesområdet.

”Vi er kommet til et sted i Velfærdsstatens udvikling hvor vi engang troede, at det offentlige kunne løse alt, og lagde det ind hos sagsbehandlere og andre (…), men vi må erkende, at det offentlige ikke kan løse disse opgaver uden et godt samarbejde med virksomheder og andre gode kræfter,” siger Nina Smith blandt andet.

Nina Smith har en bred faglighed bag sig som Professor i nationaløkonomi, økonomisk vismand og nu også formand for Reformkommissionen.

Medvirkende:

  • Professor Nina Smith
  • Underdirektør for DI Kompetencer og Viden Mikkel Haarder
  • Vært: Micha Fuglede

Alle talenter skal i spil – uanset køn. Skriv under på DI’s Gender Diversity Pledge: https://www.danskindustri.dk/GDP/sign-up/

Relateret indhold