På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Netværk for HR-praktikere - Sjælland

Netværket er et udviklingsforum for HR-praktikere, der vil have ny inspiration og faglig sparring i arbejdet med HR.

Du får inspiration og ny viden til dit arbejde

Netværket er for dig, der er ansvarlig for konkrete HR-opgaver i virksomheden. Du er måske ansvarlig for MUS samtaler, personalejura, ansættelseskontrakter mm. Netværket fungerer som debatforum for udfordringer på HR-området, og du sparrer og erfaringsudveksler med deltagere, der arbejder med samme udfordringer, som du selv gør. Du får et netværk, du kan trække på under og mellem møderne - når du har spørgsmål eller savner inspiration til dit arbejde.

Som del af et netværk i DI bliver du opdateret om ny lovgivning og domspraksis fra DI's jurister. Det betyder, at du som medlem ikke bare får unik sparring fra de andre deltagere i netværket, men at du også har adgang til den viden, som findes blandt DI’s fageksperter. 

Netværket fokuserer på de konkrete HR-opgaver

På hvert netværksmøde har vi fokus på aktuelle HR-udfordringer, som vi går i dybden med. Vi kunne f.eks. tale om stillingsvurdering, beskatning af personalegoder, organisatoriske nøgletal, CSR, lønfastsættelse og personalejura. Derudover drøfter vi aktuelle emner, som opstår i erfaringsudvekslingen mellem deltagerne. Ved hvert møde har vi bordet rundt, hvor du kan få sparring på dine udfordringer eller dialog omkring emner, du har brug for at diskutere.

Deltagerne i netværket kommer primært fra mindre og mellemstore virksomheder, hvor der er spredning på brancher. Titlerne på deltagerne er mangfoldige; det kan f.eks. være personaleansvarlige og HR-konsulenter, hvor fællestrækket er, at alle arbejder med konkrete og operationelle HR-opgaver.

Sådan foregår det

På hvert møde behandles et tema, og der arbejdes fortrinsvis med cases af faglig karakter, som eksempel vis kan tage udgangspunkt i deltagernes arbejdsmæssige udfordringer. Der afholdes 4 møder om året. 3 af møderne afholdes på medlemsvirksomhederne og det fjerde afholdes på en kursusejendom - sammen med HR-praktiker netværket for Fyn/Sydjylland og Nord-/Midtjylland.

Foruden at facilitere netværket, sørger DI for at etablere et site for netværket, fastlæggelse af dagsorden, mødeindkaldelser samt rekruttering af nye medlemmer.

NETVÆRKSFACILITATOR
Kontakt image
Annette Thornberg
Chefkonsulent
Annette har i en årrække arbejdet med HR inden for udvikling af medarbejder, organisation, ledelse og procesfacilitering. Annette har varetaget ledelsesopgaver inden for HR og andre områder. Hun er uddannet jurist og er Master i Organisationspsykologi.
Tilmelding
Netværk for HR-praktikere - Sjælland
Medlemspris 8.100 kr.
Kun for medlemmer
Medlem log ind Luk X
E-mail adresseAdgangskode
Husk mig næste gang
Har du et praktisk spørgsmål?
Kontakt image
Koordinator
Tlf: +45 3377 3701
Mobile: +45 2085 0809
E-mail: gihdi.dk
PUBLICERET: 20-01-2014 OPDATERET: 12-04-2017