På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
Netværket fokuserer på at skabe de bedste politiske rammebetingelser for EPC (Energy Performance Contracting)på det danske og europæiske marked. Netværket er for energiselskaber og andre virksomheder, som er eller ønsker at være en del af markedet for garanterede energibesparelser efter EPC-modellen enten som kunde eller som ESCO virksomhed (Energy Service Companies i Danmark).

EPC er et godt og vigtigt koncept både i europæisk og dansk energipolitik. Politikerne er enige om, at EPC bør benyttes i endnu højere grad, end det sker i dag. Det har eksempelvis givet sig udtryk i regeringens "Strategi for energirenoveringer af bygninger". Men ét er visionen, noget andet er, hvordan visionerne bliver til flere EPC-projekter.

DI Energi ønsker at skabe bedre kommercielle muligheder for og inspiration til EPC projekter i Danmark, så danske kompetencer inden for energieffektivitet i højere grad kan hjælpe med at indfri de danske og europæiske målsætninger.

Som medlem af netværket får du:

  • Mulighed for at give input til, hvordan EPC-projekter kan fremmes.
  • Mulighed for at udveksle erfaringer med andre af branchens aktører.
  • Løbende information om forhold af betydning for den danske og europæiske energieffektiviseringsindsats.
  • Information om og mulighed for at deltage i konferencer, workshops og netværksmøder.
Tilmelding ikke mulig
Ingen ledige datoer i øjeblikket. Ring til os for yderligere information.
PUBLICERET: 27-03-2014 OPDATERET: 19-10-2015