Verificer din implementering af forandringen
Et servicetjek kortlægger, i hvilken grad indretning af opgavens udførelse og opfølgning på resultater understøtter de nye processer. Samtidig undersøges det, om adfærden hos leder og medarbejdere støtter forandringerne.
Kurset for forandringsagenter
Kurset er til dig, som f.eks. er CI-agent, lean-facilitator, forandringsagent, specialist og alle, der arbejder med produktivitetsforbedringer.
Som kursist på dette kursus lærer du
Nye værktøjer til at kortlægge implementeringen i 7 trin, der efterfølgende kan anvendes til at tjekke, i hvilken grad forandringen er forankret. Hvis forankringen er for svag, viser kortlægningen de indsatsområder, som kan forbedre forankringen. Ved at vælge de rette indsatsområder kan virksomhedens gevinster fastholdes. På dette kursus lærer du derfor, at:
- Overvære de regelmæssige tavlemøder
- Se på systemer for opfølgning
- Observere områdets indretning
- Observere arbejdspladsernes indretning og anvendelse
- Se på beholdninger og køen af opgaver
- Gennemføre et interview med en medarbejder fra området
- Gennemføre et interview med lederen for området
Ud fra en række spørgsmål identificeres mulige indsatsområder, som kan forbedre en forankring af de nye processer. For at fastholde en forandring skal arbejdsforholdene være indrettet, så de støtter den nye måde at arbejde på. Desuden er det afgørende, at både ledere og medarbejdere har tilpasset deres adfærd til de nye processer, hvilket du alt sammen lærer på dette kursus.
Virksomhedens udbytte af kurset
En medarbejder, der er uddannet til at kortlægge forankring af forandringer og kan derfor også udføre et servicetjek heraf.
Kursusform
Kurset gennemføres som en praktisk øvelse hos en af de deltagende virksomheder. Kursisterne får tildelt hvert sit område, hvor de kan foretage et servicetjek. Under udvælgelsen af spørgsmålene lærer deltagerne at fravælge ikke relevante trin, så opgaven begrænses mest muligt.
Når alle relevante spørgsmål er besvaret af deltagerne, registreres data i det udleverede værktøj. Deltagerne udarbejder deres fortolkning af resultaterne, som herefter fremlægges for gruppen.