På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Øget eksport af medico med mere forskning

Forskning i sundhedsteknologi udgør bare 1 pct. af de samlede offentlige forskningsinvesteringer. Det er for lidt, mener DI, der påpegerm, at mere forskning vil gavne eksport og beskæftigelse.

På fredagens konference 'Sund teknologi - sammen om udvikling af nye løsninger til sundhedssektoren' talte adm. direktør for Siemens Healthcare, Bjarne Roed bl.a. for øget samarbejde mellem virksomheder og hospitaler.

Publiceret: 19.05.2017
Af Karen Witt Olsen mail

Send flere forskningspenge, så eksporterer virksomhederne noget mere.
 
Sådan kunne en af konklusionerne lyde fra den store konference om medicoteknik, som Dansk Industri (DI) fredag holdt sammen med Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) en række forskere, ledere fra sundhedssektoren samt virksomheder som blandt andre Siemens Healthcare på Christiansborg i København.

Baggrunden er, Danmark allerede har en international styrkeposition inden for medicoteknik med virksomheder som Coloplast, AMBU, Radiometer og Siemens Healthcare.

Industrien eksporterer i dag for omkring 107 milliarder kroner om året. Det svarer til 17 pct. af den samlede danske eksport. Men vi skal i arbejdstøjet for at fastholde vores position og øge den, mener DI.

- Danmark oplever stigende global konkurrence. Industrien er global, og andre lande og regioner investerer massivt i forskning, innovation og uddannelse for at komme først med nye løsninger til sundhedssektoren, siger underdirektør i DI Charlotte Rønhof.

Læs også: Medicin og medico trækker dansk vækst

Potentialet er stort

Vækstteam for Life Science har tidligere i år anslået, at en fordobling af eksporten er mulig. Men hvis potentialet skal forløses, kræver det mere forskning.Forskningsinvesteringerne i sundhedsteknologi er i dag beskedne og udgør blot 1 procent af de samlede offentlige forskningsinvesteringer.

Det svarede i 2015 til 250 millioner kroner ud af et budget på 21,6 milliarder kroner.

- Det er for lidt og slet ikke tilstrækkeligt til realisere de store muligheder, der er for øget vækst og flere job, siger Charlotte Rønhof.

Læs også: Vækstteam for Life Science 17 anbefalinger til regeringen

Gerne test på hostpitalerne

Adm. direktør Bjarne Roed, Siemens Healthcare var også tilstede på konferencen på Christiansborg.

Han fortalte, at hans virksomhed bruger en milliard euro på forskning og udvikling - og at Danmark har rigtig gode forudsætninger for innovation.
 
- Vi bliver nødt til at arbejde meget tættere sammen om at udvikle fremtidens sundhedsteknologi og hospitaler. Medicinsk udstyr skal testes på hospitalerne og patienterne skal inddrages i behandlingen, sagde han.

DTUs prorektor Rasmus Larsen slog til lyd for at tænke og arbejde på tværs. Særligt med tanke på, at der er disruptioner på vej, der kommer til at gribe ind over alt.  

- Det gør sig i høj grad gældende indenfor sundhedsområdet. Det kalder på strategiske politisk prioriterede satsninger i grundforskning, i strategisk satsning på tværs af fag og i start-up virksomheders mulighed for at udvikle og markedsføre produkter, der kan give bedre kvalitet på sygehusene og job og vækst i virksomhederne, sagde han. 

Samarbejde er godt

Underdirektør Charlotte Rønhof var efter konferencen på Christiansborg glad for at have hørt, at en række aktører er klar til tværfagligt samarbejde.

Hun understreger, at det netop på det sundhedsteknologiske område er vigtigt at samarbejde.

- Læger, ingeniører, virksomheder og myndigheder bidrager hver især med nødvendig viden for at få udviklet nye robuste løsninger til gavn for patienter, for et effektivt sundhedsvæsen og til gavn for danske virksomheder, siger hun.

Læs også: DI Analyse – Sundhedsindustrien er en dansk vækstmotor  

Vi bliver nødt til at arbejde meget tættere sammen om at udvikle fremtidens sundhedsteknologi og hospitaler. Medicinsk udstyr skal testes på hospitalerne og patienterne skal inddrages i behandlingen

ADM. DIREKTØR BJARNE ROED, SIEMENS HEALTHCARE
Yderligere info
Kontakt image
Underdirektør
Tlf: +45 3377 3806
Mobil: +45 2060 6969
E-mail: chrdi.dk
PUBLICERET: 19-05-2017 OPDATERET: 23-05-2017