På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Ny analyse: Ældre medarbejdere er lige så produktive som yngre

Flere og flere ældre tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Det er godt nyt for både virksomheder og produktiviteten, viser ny DI-analyse.
Ældre medarbejdere er tidligere blevet beskyldt for at trække produktiviteten ned. Men det passer ikke ifølge ny analyse fra DI.

Publiceret: 10.10.2017
Af Peter G. H. Madsen mail

Det er en myte uden hold i virkeligheden, at flere ældre medarbejdere skulle være en af forklaringerne på, at væksten i produktiviteten i Danmark i de senere år er krøbet frem i sneglefart.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), der sætter spot på, hvordan alder påvirker ens bidrag til produktiviteten på de danske arbejdspladser.

- Vismændende fra Det Økonomiske Råd (DØR, red.) har tidligere peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet kan være med til at trække produktiviteten ned. Men vores analyser viser ret klart, at de ældre medarbejdere har en lige så høj produktivitet som de yngre, siger vicedirektør i DI Kent Damsgaard.

Læs hele analysen her

Flere ældre på arbejdsmarkedet


DI’s analyse bliver endnu mere relevant i de kommende år, hvor stadig flere ældre forventes at blive nogle år ekstra på arbejdsmarkedet, påpeger vicedirektør Kent Damsgaard.

- Nu har vi gode tal for, at flere ældre medarbejdere ikke kommer til at trække produktiviteten ned. Tværtimod. Det er vigtigt at holde sig for øje både politisk og ude på virksomhederne, siger han og tilføjer:

- Realiteterne er, at de ældre medarbejdere kan bidrage med noget viden og erfaringer, som kan være guld værd på en arbejdsplads, og som mange yngre medarbejdere også nyder gavn af.

I perioden fra 2010 –2016 har væksten i produktiviteten i Danmark været på under 1 procent om året. Til sammenligning var produktiviteten i perioden fra 1970 – 1995 på næsten 3 procent årligt.

Læs også: Flere lavproduktive job trækker produktivitetsvæksten ned

Vismændende fra Det Økonomiske Råd har tidligere peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet kan være med til at trække produktiviteten ned. Men vores analyser viser ret klart, at de ældre medarbejdere har en lige så høj produktivitet som de yngre

VICEDIREKTØR KENT DAMSGAARD, DI
Yderligere info
Kontakt image
Vicedirektør
Tlf: +45 3377 3090
Mobil: +45 2585 3216
E-mail: keddi.dk
PUBLICERET: 10-10-2017 OPDATERET: 10-10-2017