På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Nu starter kampen om EU’s budget på 1000 milliarder kroner årligt

DI’s underdirektør Anders Ladefoged blogger fra Bruxelles. Denne gang om vigtigheden af et reformeret EU-budget, der adresserer kollektive udfordringer og prioriterer fælles muligheder. Tryghed, omstilling og vækst er nøgleord.
EU’s forbrug udgør knap 1/50-del af medlemslandenes samlede udgifter, så hovedansvaret for at bruge de europæiske skatteborgeres penge fornuftigt hviler stadig tungt på politikerne i Wien, Paris, Warszawa og alle de andre europæiske hovedstæder, påpeger underdirektør Anders Ladefoged, DI.

Når politikere, medier, lobbyister, embedsmænd og andre nævner EU’s budget i disse tider, er der nærmest kun fokus på slagsmålet med Storbritannien og størrelsen af Brexit-regningen. Men under den diskussion lurer et endnu større og vigtigere slagsmål om EU’s budgetramme efter 2020, hvor traditionelle skillelinjer mellem nord, syd, øst og vest stadig består.
På onsdag (28. juni) publicerer EU-Kommissionen det sidste af deres fem refleksionspapirer om fremtidens EU. Papiret handler om fremtiden for EU’s finanser og vil for alvor sætte gang i debatten om, hvordan fælles penge skal bruges efter 2020.

Budgettet udgør omkring én procent af EU’s samlede BNP. Over 1000 milliarder kroner årligt - et beløb der kan benyttes bedre, hvis det står til DI. EU’s budget bør reformeres, så EU’s midler bruges til at fremme målsætningen om et mere konkurrencedygtigt Europa og til at løse fælles europæiske udfordringer.

Kort sagt mener dansk erhvervsliv, at der skal bruges færre penge på landbrugs- og regionalstøtte (75 procent af budgettet) og flere penge på innovation, forskning, uddannelse, infrastruktur, fælles grænsekontrol og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. En transformation af budgettet bør matche den transformation vores samfund gennemgår, og fokusere på muligheder og løsninger, der kan udnyttes meget mere effektivt, end hvis hvert enkelt medlemsland skulle gøre det alene.

Skal EU’s konkurrencedygtighed sikres over hele linjen, bør også brugen af de resterende dele af EU’s strukturfondsmidler og landbrugsstøtte reformeres yderligere, så pengene i højere grad bruges til at stimulere forbedret konkurrenceevne, innovation, øget produktivitet og effektiv brug af vores ressourcer.

Den igangværende budgetperiode har vist, at verdens gang ikke kan forudsiges syv år ud i fremtiden. Derfor er det også vigtigt, at fleksibiliteten i budgettet øges, så der er midler til at håndtere akutte udfordringer – eksempelvis på migrationsområdet. En fleksibilitet, der skal sikres uden at sætte en ansvarlig finanspolitik over styr.
EU’s budget kan og skal meget. Alle har deres særlige ønsker. Men det er ikke et nulsumsspil – der er øget værdi i at samarbejde. 

Når det er sagt, skal vi også huske på, både i Bruxelles og i hovedstæderne, at EU’s forbrug kun udgør knap 1/50-del af medlemslandenes samlede udgifter. Hovedansvaret for at bruge de europæiske skatteborgeres penge fornuftigt og til fælles bedste hviler altså stadig tungt på politikerne i Wien, Paris, Warszawa og alle de andre europæiske hovedstæder.
Kort sagt mener dansk erhvervsliv, at der skal bruges færre penge på landbrugs- og regionalstøtte (75 procent af budgettet) og flere penge på innovation, forskning, uddannelse, infrastruktur, fælles grænsekontrol og bekæmpelse af grænse-overskridende kriminalitet.
UNDERDIREKTØR ANDERS LADEFOGED, DI
Yderligere info
Kontakt image
Underdirektør
Tlf: +45 3377 3609
Mobil: +32 491 569 209
E-mail: aldi.dk
PUBLICERET: 26-06-2017 OPDATERET: 28-06-2017