På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Nationalbanken opjusterer vækstprognose

Ny prognose fra Nationalbanken spår om øget vækst. Men manglen på medarbejdere risikerer at blive en stopklods påpeger DI.

Nationalbanken opjusterer sin prognose for dansk økonomi. Den venter nu en vækst i BNP på 2,3 pct. i år og en vækst på henholdsvis 1,8 og 1,7 pct. de kommende to år.

- Vi oplever en bredt funderet fremgang i dansk økonomi, som ser ud til at fortsætte. Medmindre fremgangen bliver bremset af, at flere virksomheder kommer til at mangle kvalificerede medarbejdere. Virksomhederne oplever stadig større problemer med finde de medarbejdere de har brug for. Flere end hver tredje virksomhed, der rekrutterer, rekrutterer forgæves, siger vicedirektør Kent Damsgaard, Dansk Industri.

- Nationalbanken påpeger, at det i den nuværende situation er vigtigt, at der bliver ført en tilstrækkelig stram finanspolitik, der kan sikre, at opsvinget ikke løber af sporet. Det er DI helt enig i. Vi skal prøve at gøre det mere attraktivt at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og gøre det nemmere at drive virksomhed, samtidig med at vi sikrer en så stram overordnet finanspolitik som muligt, siger Kent Damsgaard.

- Som påpeget af Nationalbanken er der ikke flere ledige ressourcer i økonomien. Derfor er der brug for nye reformer, der kan sikre, at virksomhederne kan få ansat de medarbejdere, de har brug for. Uden den type reformer er der behov for at dæmpe væksten via en mere stram finanspolitik, siger Kent Damsgaard.

Der er brug for nye reformer, der kan sikre, at virksomhederne kan få ansat de medarbejdere, de har brug for. Uden den type reformer er der behov for at dæmpe væksten via en mere stram finanspolitik
VICEDIREKTØR KENT DAMSGAARD, DI
Yderligere info
Kontakt image
Vicedirektør
Tlf: +45 3377 3090
Mobil: +45 2585 3216
E-mail: keddi.dk
PUBLICERET: 13-09-2017 OPDATERET: 13-09-2017