På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Kunstig intelligens vil løfte levestandarden

De skandinaviske velfærdssamfund kan se frem til et kvantespring i levestandard og livskvalitet, i takt med at robotter, selvlærende maskiner og avancerede datanetværk får større indflydelse på vores hverdag. Men det kræver, at vi overvinder frygten for kunstig intelligens, siger en af Nordens mest anerkendte forskere i robotisering Danica Kragić.

DI Business sætter i de kommende uger fokus på fremtidens digitale samfund – og digitaliseringens betydning for borgere, virksomheder og samfund. Udgangspunktet for serien er magasinet ”Vind Fremtiden”, som er udarbejdet af Mandag Morgen for DI. I magasinet giver en række verdens skarpeste tænkere deres unikke perspektiv på digitaliseringen.

Verden står midt i en revolution, som det kan være svært at forstå omfanget af. Vi har vænnet os til, at digitalisering og ny teknologi konstant ændrer vores dagligdag og rutiner. Men en ny større bølge af forandringer er på vej. Så omfattende, at forandringer i sig selv bliver det faste holdepunkt.

Det forudser Danica Kragić, der er professor i Computer Science og prodekan ved Royal Institute of Technology i Stockholm. Som en af Nordens fremmeste i forståelsen af robotisering og automatisering af vores samfund er hun optaget af, hvilket potentiale hele den teknologiske udvikling indebærer.

Læs også: Historisk vækst booster den teknologiske revolution

Robotter skal gribe - og begribe

Og ifølge Kragić vil netop kombinationen af bl.a. robotter, kunstig intelligens og Internet of Things (IoT) danne grundlaget for et helt anderledes intelligent samfund i hastig og konstant forandring.
Hendes egne forskningsteams, der bl.a. beskæftiger sig med computersyn, machine learning og robotics, illustrerer blot et lille hjørne af denne fremtid. Bl.a. har de udviklet de første robotter med arme, der ved hjælp af avancerede netværk af sensorer kan registrere omgivelserne og samarbejde med mennesker. Forskning­en fokuserer især på robotters evne til at se og gribe ting, men også regulær oplæring i menneskelig adfærd, bevidst­hedsdannelse og beslutningskraft.

Men det stopper ikke her. Målet er, at de autonome systemer – eller robotter, om man vil – skal forstå menneskelige følelser og hvorfor vi reagerer, som vi gør. Og ifølge Danica Kragić vil robotiseringen derfor få konsekvenser på tværs af hele samfundet.

Lamme kommer til at gå

Helt konkret er der særligt fire hovedområder, hvor det teknologiske spring allerede nu skaber fundamentet til morgendagens mere intelligente samfund:

Det første og mest velbeskrevne område er hele produktionsindustrien, hvor robotter længe har haft en naturlig plads i forhold til eksempelvis tunge og ensidige opgaver som at montere, løfte og svejse. Den udvikling tager nu ekstra fart, fordi kostprisen for produktionsrobotter rasler ned. Samtidig begynder vi at få selvlærende robotter, der over tid bliver stadig klogere. Og dermed rykker robotter ind på alle niveauer i produktionen.

Det andet område er i forhold til mere komplekse opgaver, hvor robotter i langt større udstrækning be­gynder at overtage funktioner, som kan være farlige for mennesker. Det kan eksempelvis være minerydning, overvågning og sikring af offentlige pladser, eller funktioner, der kræver stor præcision, som ved dykning på dybt vand eller rejser i rummet.

Det tredje område er den medicinske og sundhedsfaglige verden, der nærmest vil blive revolutioneret af avancerede former for diagnoseværktøjer, robotter, som udfører fjernstyret kirurgi, og mikroskopisk nano­teknologi, der kan træne immunforsvaret.
Men derudover vil vi også se frem­væksten af bl.a. ben- og armproteser, som kan styres blot ved hjælp af bærerens egen tankekraft, men også teknologisk beklædning og implantater. For ikke at glemme det såkaldte exoskelet – en mekanisk dragt med arme og ben – hvor de allerseneste forsøg med ind­dragelse af virtual reality har gjort det muligt for mennesker med lammelser at bevæge deres ben og tilmed genvinde noget af følelsen i kroppen.

Og endelig, som det fjerde, vil vi på hjemmefronten få et hav af nye robottjenester, humanoids, som vil gøre dagligdagen markant mere behagelig og lettere – ikke mindst for ældre og handicappede, som har brug for hjælp.

Med andre ord griber den igangværende indu­strielle revolution ind på alle niveauer – fra forskning og produktion til udvikling og styring af samfundet såvel som vores eget liv.

Systemer, der tager ved lære

På instituttet i Stockholm er det især den del, der hand­ler om grundforskning i robotics og skabelsen af såkaldte autonome systemer, som Danica Kragić og hendes 40-50 mand store forskerteams arbejder med. Her er man efterhånden langt med udviklingen af systemer, der både kan se og høre, gribe ting, styre stegepander og sågar føle sorg og frygt. Men nok så vigtigt er, at robotterne også tager ved lære over tid, som var de tænkende mennesker.

Den store udfordring bliver at få alle de forskellige funktioner, egenskaber og kunstig intelligens til at spille sammen. En opgave, som Kragić dog er overbevist om er mulig inden for en overskuelig tidshorisont.

- Det er sandsynligt i løbet af 10-20 år, er hendes forventning ud fra de nuværende resultater og fremskridt.

Bedre samfund for alle

Danica Kragićs engagement og fokus i forskningen er både rettet mod livets mest private forhold og de mere fælles anliggender. Og hun er drevet af en vision om at skabe et radikalt bedre samfund for alle. Det hele er yderligere motiveret af kampen for, at hendes egen 9-årige hjerneskadede søn, Jonathan, en gang i fremtiden skal kunne klare sig stort set normalt i bl.a. skolen med støtte fra en robotassistent – ligesom blinde i dag har førerhunde.

Netop det faktum, at hendes søn er handicappet, betyder, ifølge hende selv, at hun har et langt mere ­realistisk syn på teknologiens muligheder og konstant er opmærksom på, hvad meningen er med det, der udvikles.

- Det har lært mig, at robotterne er nødt til at kunne se og forstå, om min søn er urolig eller glad, samt tolke hans behov, siger hun.

Fra samarbejdet med de fremmeste tech-virksomheder rundt i verden, andre forskningsinstitutter og kollegaer fra det toneangivende teknologiske univer­sitet, MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA, har hun et klart billede af de muligheder, der venter os, hvis vi ellers tør og vil. Og dermed også hvilken transformation af vores samfund vi kan se frem til.

- Jeg er sikker på, at der venter en robolution af samfundet, siger Danica Kragić og henviser til kombinationen af de mange nye former for robotter, udvikling af kunstig intelligens og så dét, at stort set alle ting i vores liv bliver koblet sammen på nettet og kan kommunikere med hinanden via sensorer.

- Resultatet er, at vores levestandard bliver markant forbedret, fordi robotter på mange områder vil overtage en del opgaver og servicere os som aldrig før, siger hun og tilføjer, at vi også vil kunne opnå samfundsforbedringer på et mere strukturelt niveau i form af bedre velfærd og offentlig service.

Læs også: Datahåndtering kan ikke prioriteres højt nok

Forbud mod menneskestyring

Det sidste kræver dog et helt nyt samspil mellem både forskere, politikere, befolkningen og så robotterne – eller de selvlærende maskiner.

- Politikerne er nødt til at sikre, at alle vores institutioner i kommuner, regioner og på statsligt niveau kan tale sammen og udveksle de enorme mængder af personlige data, der bliver skabt. Sker det, vil vi opleve et paradigmeskifte. Så kan vi styrke både forskningen, udviklingen af nye produkter og give mulighed for markant bedre service, siger Danica Kragić og kommer med flere eksempler på områder, hvor det bliver nødvendigt:

- Når vi om nogle år formentlig skal beslutte at forbyde alle menneskestyrede biler i centrum af Stockholm eller andre storbyer – for i stedet at overgå til selvkørende biler – så vil det kræve en enorm vidensudveksling og forståelse af komplekse systemer. Så det er altså ikke helt ligetil at gennemføre disse store beslutninger, siger den 45-årige forsker, der for ni år siden modtag robotverdenens fornemme pris, Early Academic Career Award fra The IEEE Robotics and Automation Society.

Personlig robotassistent

Et andet eksempel er fremtidens digitale sundhedsvæsen:
- Her har vi brug for at kunne udveksle, behandle og samkøre data om borgerne i en grad, vi slet ikke er vant til – hvis vi skal opnå alle de mange fordele. Det vil så afstedkomme en række svære etiske og moralske diskussioner. Men det bliver vi nødt til, siger Danica Kragić og begrunder det med, at sundhedsvæsenet med alt fra læger og neurologer til psykologer og talepædagoger ville kunne tilbyde markant bedre behandling, hvis vi tillod bedre adgang til individuelle personinformationer. Og naturligvis også sørgede for, at det offentlige sundhedsvæsen fik de nødvendige systemer.

Endelig påpeger hun, hvordan vi i forhold til ældre­omsorg og hjemmepleje kan opnå store fordele, hvis vi eksempelvis tillader robotter at assistere i plejen ved toiletbesøg, tunge løft, madlavning og andre praktiske opgaver, hvor robotter i fremtiden vil kunne lette hverdagen. Det vil så til gengæld frigive masser af arbejds­kraft og ressourcer til at kunne udføre andre opgaver i det offentlige system. I en mere avanceret version kan man forestille sig den ultimative personlige robotassi­stent, som kan følge én døgnet rundt. Og som over tid tilegner sig nye evner, efterhånden som den lærer éns behov og vaner at kende.

- Men det kan også være et mere kognitivt system, som du slet ikke spekulerer over eller mærker. Hvis du for eksempel er et barn med særlige behov eller gammel og lider af demens, så sørger systemet for at overvåge dig og give besked videre til de relevante personer, som så kan sørge for, at du får den rette behandling, siger Kragić.

Velfærdssamfundet som hindring

Også ved denne service bliver det nødvendigt at tillade myndigheder og institutioner at udveksle informationer om os selv, hvis de intelligente fordele skal indfries.

- Lige nu er situationen den, at der på den ene side sker en vild teknologisk udvikling, der giver masser af nye muligheder, og samtidig er vi langsomme med at omsætte teknologien og bruge data til eksempelvis nye behandlingsformer, siger hun.

Danica Kragić er i den sammenhæng bekymret for, hvorvidt vores velfungerende nordiske velfærdssamfund direkte kan være en hindring for disse forbedringer. For mens borgerne for længst har taget digita­liseringen til sig på rigtig mange planer, kan der fra samfundets side være en nølen med at lade styringen af samfundet ændre sig markant.

- Vi kommer til at indstille os på en tilvænnings­periode, hvor der vil være en forsigtighed og usikkerhed i forhold til, om man kan have tillid til de automatiserede tjenester og robotter, siger hun og frem­hæver, hvordan den meget omtalte dødsulykke med en selvkørende Tesla-bil skabte debat om de etiske problemer ved at overlade bilkørsel til en computer.

For uanset hvor sikkert det bliver at transportere sig i selvkørende biler frem for i personstyrede biler, forudser professoren, at der vil være stigende krav om fejlfrihed, før man kan acceptere eksempelvis selvkørende biler.

Etiske dilemmaer

Og den frygt for at lade autonome systemer og robotter tage over vil gå igen i rigtig mange sammenhænge, påpeger hun. Både på det personlige plan, i erhvervs­livet, på forskningsniveau og i det politiske miljø vil det intelligente samfund opleves som en udfordring. Udviklingen vil også føre til en række etiske og moralske diskussioner om datasikkerhed, privatlivets fred, og hvem der kan og bør have adgang til livsvigtige informationer. Og det vil givet kræve helt nye nationale systemer og softwareløsninger.

- Men personligt er jeg ikke spor bekymret. Tvært­imod vil det betyde et løft i serviceniveauet og den individuelle tilpasning. Men det bliver nødvendigt, at vi i god tid introducerer nye tjenester og tester dem af, så folk kan føle sig trygge. Det gælder eksempelvis ­humanoids til ældre.  

Problemet er folks tankegang

Kragić understreger, at det naturligvis bør være op til den enkelte at afgøre, hvor meget man vil tage imod af hjælp fra assisterende robotter. Personligt ville hun dog ikke tøve et sekund. Ikke mindst i forhold til sin egen handicappede søn, som i dag må have en personlig assistent for at klare sig.

- Det ville kunne gøre ham langt mere selvstændig, siger hun og bemærker, at der vil være brug for en robot med så tilstrækkeligt stor kunstig intelligens, at den kan følge og forstå Jonathan og direkte tolke hans tilkendegivelser.

- Hvad angår de selvkørende biler, kan man fore­stille sig, at du eksempelvis selv vil kunne vælge, om du vil have en taxa med eller uden assistent, om vedkommende blot skal underholde dig under kørslen eller måske hjælpe dig op med varerne til din lejlighed, siger hun og fortsætter:

- Problemet er ikke, hvad teknologien kan – problemet består i at ændre folks tankegang og den politiske vilje til at turde indføre nye systemer.

Væk med dirty, dull and dangerous

Overordnet set er Danica Kragić ikke i tvivl om, at de mange forandringer vil indebære, at vi som mennesker får et bedre liv. Ikke mindst fordi indførelsen af robotter på mange fabrikker og automatiseringen af mange jobfunktioner betyder, at det inden for en overskuelig tidshorisont vil være muligt at slippe af med langt de
fleste af de jobtyper, som går under den globale betegnelse The 3D’s: Dirty, Dull and Dange­rous, altså alt det beskidte, kedelige og farlige arbejde.

- Man kan håbe på, at vi på et eller andet tidspunkt i fremtiden har robotter og automatiserede løsninger, som kan erstatte alle de job, som mennesker, efter min mening egentlig slet ikke burde udføre, siger Kragić, der godt er klar over, at det kan lyde provoke­rende, for hvad skal den ufaglærte så lave?

Men den problemstilling er alle nationer nødt til at forholde sig til. Det er netop en af de fundamentale konsekvenser, som følger af den industrielle revolution 4.0, påpeger hun:

- Min pointe er, at vi i dag har et meget fragmenteret samfund. Forstået på den måde, at vi har en meget lille del af befolkningen, som har masser af penge, og som i stigende grad kræver alle mulige former for services og hjælp til at lette deres liv – både privat og i arbejdssammenhæng. De skal nok skaffe sig adgang til alle de nye muligheder, som fremtidens samfund bringer. Men vi har også en kæmpe gruppe af mennesker, som udfører lavtlønsjob, som nu bliver auto­matiserede. Og dér kan vi vælge at se det her som en hi­storisk mulighed for at ændre på deres vilkår.

Hun er udmærket klar over, at vejen mod et mere privilegeret samfund for langt flere kræver en stor indsats og politisk vilje – ligesom det først bliver muligt, når robotterne og de automatiserede systemer bliver billigere end menneskelig arbejdskraft.

- Men det er et spørgsmål om tid, før det ændrer sig.

Hyppige ændrede jobbeskrivelser

Ifølge Danica Kragić indebærer forandringerne i øvrigt, at vi kommer til at arbejde i tværfaglige grupper og mere flydende teamstrukturer, end vi gør i dag. Men også måden, hvorpå vi organiserer virksomheder, offentlige myndigheder og institutioner, vil forandres. For præcis som maskiner bliver forbundet i netværk, kommunikerer selvstændigt med hinanden og udnytter den store mængde af data, der bliver tilgængelig, vil også mennesker skulle agere i mindre hierarkiske, mere selv­styrende og mere tværfaglige strukturer for at kunne løse større udfordringer og opgaver ud over deres egen arbejdsplads og fagområde.

Samtidig vil de stadig mere selvstændigt fungerende robotter, der konstant tilegner sig ny viden, assistere menneskeheden og fungere som en slags forlængelse af vores egen viden og kunnen. 
I lige forlængelse heraf vil fremtidens intelligente samfund medføre, at vi alle skal opdateres eller nyuddannes løbende igennem livet, siger Kragić.

- Hidtil har de fleste studeret, mens de var i 20’erne, hvorefter de så fik et job og brugte den tillærte viden res­ten af deres liv. Men med den teknologiske udvikling vil der være mange i fremtiden, som måske arbejder med noget i 10-15 år, for så siden at arbejde med noget helt andet. Dels fordi vi får mulighed for det og ønsker det, dels fordi vi også vil blive tvunget til det, efterhånden som visse job bliver overtaget af robotter eller automatiseret. Og efterhånden som computerkraften bliver stadig større, vil behovet for opdatering melde sig stadig oftere. Men hvor ender det hele så henne?

Det er et godt spørgsmål, som Kragić ikke umiddelbart har svaret på – men hun vover dog at konstatere:

- Det store spørgsmål bliver på et tidspunkt, hvad meningen med livet er, når det ikke længere er ind­lysende at arbejde.

Læs også: Velkommen til en ny guldalder

Danica Kragićs råd til Danmark
Ifølge Danica Kragić, kommer konkurrencen fra helt andre brancher. Hvis man skal klare sig som virksomhed i fremtiden, er det nødvendigt at:
  • Komme ud af boblen
  • Møde andre professionelle på tværs af fag og brancher
  • Lege noget mere

Jeg er sikker på, at der venter en robolution af samfundet ... Resultatet er, at vores levestandard bliver markant forbedret, fordi robotter på mange områder vil overtage en del opgaver og servicere os som aldrig før

PROF. DANICA KRAGIĆ, ROYAL INSTITUTE OF TECHNOLOGY
Yderligere info
Kontakt image
Fagleder
Tlf: +45 3377 3349
Mobil: +45 2064 4872
E-mail: chhndi.dk
PUBLICERET: 04-11-2016 OPDATERET: 29-11-2016