På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Ingeniører står for design i danske virksomheder

I 55 pct. af danske virksomheder er det ingeniører eller andre med tekniske uddannelser, der arbejder med design. Kun hver tredje bruger medarbejdere med en egentlig designuddannelse.
60 pct. af de virksomheder, der anvender design, angiver, at de i høj eller meget høj grad sælger flere produkter og/eller services ved brugen af design.

Publiceret: 30.11.2016
Af Felix Bekkersgaard Stark mail

Der er penge at tjene ved at tænke design ind i virksomheders strategi. Det viser en ny kortlægning af danske virksomheders brug af design udført af Epinion for Dansk Design Center og Dansk Industri (DI). Den viser, at 90 pct. af de virksomheder, der har design som element i deres strategi, mener, at design har positiv indflydelse på bundlinjen. Af dem oplever 52 pct. en meget høj grad af indflydelse på virksomhedens omsætning.

- Desværre er det kun 13 pct. af danske virksomheder, der bruger design strategisk. Der er altså et stort potentiale for at bruge design til at øge danske virksomheders indtjening, siger underdirektør Charlotte Rønhof, DI.

Se de centrale resultater fra undersøgelsen i folderen Design Delivers

Ingeniører laver design

Undersøgelsen viser samtidig, at det i 55 pct. af virksomhederne er ingeniører og andre med teknisk baggrund, der arbejder med design. Kun hver tredje bruger medarbejdere, der har en designuddannelse.

- Når det er sådan, er det jo fordi, det giver god mening for virksomhederne. Og undersøgelsen viser også, at mange virksomheder henter hjælp udefra til afgrænsede designopgaver. Men designerne har kompetencerne til at skabe forbindelsen mellem humaniora og de tekniske videnskaber, og det er i dette krydsfelt, at der for alvor opstår værdi, siger Christian Bason, direktør i Dansk Design Center.

Han mener, at designerne har en god evne til at få mere ud af færdighederne i andre faggrupper.

- Når designerne tager udgangspunkt i brugernes behov, udfordrer de f.eks. ingeniørerne til at gå ud over deres egne grænser. Det er en faglighed, der ikke kan læres på et hurtigt kursus, og derfor kan det være en god ide at investere i et større fagligt mix i medarbejderstaben, siger Christian Bason.

Læs også: Er designere en tu$$e værd i timen?

Designere skal ændre fokus i Solar

Blandt de virksomheder, der har fået øje på kvaliteterne i design-tænkning er Solar-koncernen, som historisk har virket som klassisk engrossælger inden for el-, vvs- og ventilationsteknologi.

- Vi har behov for at forandre os for at tilpasse os en ny digital virkelighed, hvor det ikke længere er nok at være en produktorienteret virksomhed. Derfor arbejder vi sammen med eksterne designeksperter fra Granyon og CPH ID, som med deres designmetoder, har provokeret os til at tænke i nye retninger. Det gør vi som del af en proces, hvor vi gradvist vil udvikle os til at blive en servicevirksomhed, siger director Group Business Development Camilla Fielsøe van Dijk, Solar.

Hun er specielt glad for de resultater, det har givet at få input fra designere uden særlig stort branchekendskab.

- Vi har før hentet ekstern hjælp fra andre eksterne konsulenter med stort udbytte. Men med designerne har vi fået en mere åben proces, hvor det fraværende kendskab til branchen har været en fordel. Og så har vi fået en række værktøjer, der giver et markant løft til at kvalificere nye ideer, siger Camilla Fielsøe van Dijk.

Læs også: Design skal skabe forretning for 12 virksomheder

Inspiration til at rykke
Hvordan kan man som virksomhed komme i gang med -
eller få mere at vide om - design?
Dét kan design

Hvordan kan jeg som leder engagere mig med design
og designtænkning?
Boguddrag: Form Fremtiden
Design i praksis for ledere

Hvilke typer designere og designvirksomheder findes der – og
hvilke kunne være relevante at overveje ift. min virksomhed?
Find vej i design
Se medlemmer

DI’s specialudvalg for design samler virksomheder, der er
med til at udforme DI’s designpolitik:
DI's specialudvalg for design

Designerne har kompetencerne til at skabe forbindelsen mellem humaniora og de tekniske videnskaber, og det er i dette krydsfelt, at der for alvor opstår værdi.
CHRISTIAN BASON, DIREKTØR I DANSK DESIGN CENTER.
Yderligere info
Kontakt image
Underdirektør
Tlf: +45 3377 3806
Mobil: +45 2060 6969
E-mail: chrdi.dk
PUBLICERET: 30-11-2016 OPDATERET: 05-12-2016