På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Erhvervsfremme: Når gode intentioner sejrer ad helvede til

Vicedirektør Kent Damsgaard, Dansk Industri, blogger denne gang om offentlig erhvervsfremme. Også bragt i Berlingske 10.07.2017
Erhvervsfremmesystemet er knopskydning på knopskydning og udgør i dag et tjørnekrat af strategier, partnerskaber, handlingsplaner, projekter og initiativer på lokalt, tværkommunalt, regionalt, tværregionalt og nationalt niveau med en masse overlap, skriver vicedirektør Kent Damsgaard. Foto: Hans Søndergaard.

Nu sker der endelig noget. Det er i hvert fald det store håb blandt rigtig mange af landets virksomhedsledere. For efter flere års diskussioner, analyser og en stor kortlægningsrapport har erhvervsminister Brian Mikkelsen nu nedsat et forenklingsudvalg, der skal komme med et enkelt og strømlinet forslag til fremtidens erhvervsfremmesystem. Forslaget skal ligge klar i starten af det nye år.

Hvert år bruger Danmark 4,7 mia. kr. på offentlige erhvervsfremmeordninger, der målrettet skal understøtte virksomhedernes vækst og jobskabelse. Ordningerne dækker over alt fra rådgivning og sparring om innovation og eksport til klynge- og netværkssamarbejder. Samlet set beskæftiger systemet over 1.900 personer fordelt på over 250 forskellige aktører, der eksempelvis tæller forskellige myndigheder, fonde, væksthuse og diverse netværk. Det meste er sat i værk af den bedste vilje. Noget af det virker, men en stor del virker ikke – ikke optimalt i hvert fald. Dertil kommer, at halvdelen af alle virksomheder i en DI-undersøgelse svarer, at de ”slet ikke” eller kun ”i lav grad” kan gennemskue de mange tilbud.

Hvad er de største problemer, og hvad bør gøres? Her en top tre:

1. En jungle af tilbud


Systemet er knopskydning på knopskydning og udgør i dag et tjørnekrat af strategier, partnerskaber, handlingsplaner, projekter og initiativer på lokalt, tværkommunalt, regionalt, tværregionalt og nationalt niveau med en masse overlap. Derfor er vi endt i en situation, hvor en fødevarevirksomhed bliver inviteret til at indgå i fem forskellige fødevareklynger med overlappende ydelser, fordi fem forskellige aktører har fået samme idé om at skabe en klynge. Alle medfinansieret af skattekroner.

Løsning: Skab ét samlet og stringent lovgrundlag med en klar arbejdsdeling mellem de enkelte aktører. Kort sagt – hvem gør hvad.

2. Formålet er glemt


Systemet er til for at hjælpe virksomhederne, men det har systemet glemt. I stedet er det i høj grad de forskellige pengekasser og bevillinger, som styrer, hvilke aktiviteter der bliver udbudt hvornår. Og som følge heraf oplever virksomhederne gang på gang at blive kontaktet af aktører med forslag om lige netop deres meget specifikke tilbud – uagtet virksomhedens behov.

Løsning: Lav kun tilbud, der reelt efterspørges af virksomhederne, og som har et højt niveau. Slut med aktiviteter opfundet af systemet udelukkende fordi, der var en pulje penge, man kunne søge. Og for alles skyld: Opfind ikke offentlige løsninger, som allerede tilbydes af private udbydere.

3. Store kvalitetsforskelle


Virksomhederne oplever enorme kvalitetsforskelle i systemet. Godt nok kommer alle aktører med evalueringer og alle på flot papir – men desværre efter hver sine metoder. De har dog det ene fællestræk, at konklusionen stort set altid lyder, at aktiviteten har været en succes. Så reelt kan disse evalueringer ikke bruges til noget og slet ikke til at prioritere efter.

Løsning: Skab en systematisk og centralt forankret effektmåling efter én og samme metode. Det, der virker, kan få flere penge. Det, der ikke virker, skal justeres eller lukkes ned. 

Udfordringerne er mange, men en stærk og mere enkel struktur med færre aktører og en klar arbejdsdeling med fokus på virksomhedernes behov vil kunne gøre meget. Vi skylder både virksomhederne og skatteborgerne, at erhvervsfremmesystemet bliver enkelt og effektivt. Og man skylder de mange ildsjæle i systemet, der brænder for at øge væksten og jobskabelsen i Danmark, at de får et mere klart mandat at arbejde efter.

Læs også: Erhvervsklynger i overflod
Opfind ikke offentlige løsninger, som allerede tilbydes af private udbydere.
VICEDIREKTØR KENT DAMSGAARD, DI
Yderligere info
Kontakt image
Vicedirektør
Tlf: +45 3377 3090
Mobil: +45 2585 3216
E-mail: keddi.dk
PUBLICERET: 10-07-2017 OPDATERET: 10-07-2017