På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

DI: Eksporten trues af mangel på medarbejdere

Virksomhedernes salg til udlandet går frem igen efter et par måneder med tilbagegang. God nyhed for dansk økonomi.

Eksporten steg med 2,1 pct. i maj, og er i årets fem første måneder 6,1 pct. større end i de samme måneder året før.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik for udenrigshandel og betalingsbalance.
 
- Virksomhedernes salg til udlandet går heldigvis frem igen efter et par måneder med tilbagegang. Det er en rigtig god nyhed for dansk økonomi, da eksporten er den store motor der driver væksten, og giver anledning til 775.000 danske arbejdspladser, siger chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk Industri.

- Eksporten er steget ganske pænt over det seneste år, og vi forventer at fremgangen fortsætter. Efterspørgslen fra udlandet er stigende, især i Europa som aftager hovedparten af vores eksport. Vores eksportvirksomheder er også ganske positive i deres vurdering af omsætningen i de kommende måneder, og dermed kan 2017 gå hen og blive det bedste år for dansk eksport siden 2011, siger Allan Sørensen.
 
Den samlede verdensøkonomi voksede sidste år med blot 3,0 pct., den laveste vækst siden finanskrisen. I en prognose fra OECD ventes verdensøkonomien at vokse med 3,5 pct. i 2017 og 3,6 pct. i 2018.
 
- Verdensøkonomien er heldigvis ved at komme op i fart igen. Der er dog stadig mange usikkerheder, som kan afspore væksten i verdensøkonomien, eksempelvis hvis Donald Trump skruer mere ned for det internationale samarbejde og gør alvor af sine protektionistiske udmeldinger. Umiddelbart ser det dog ganske positivt ud med væksten på vores eksportmarkeder, siger Allan Sørensen.

- Mangel på kvalificerede medarbejdere truer dog med at lægge en dæmper væksten. Virksomhederne kan desværre blive tvunget til at afvise nye eksportordrer, da de oplever stigende udfordringer med at skaffe flere dygtige medarbejdere, siger Allan Sørensen.

Eksporten er steget ganske pænt over det seneste år, og vi forventer at fremgangen fortsætter. Efterspørgslen fra udlandet er stigende, især i Europa som aftager hovedparten af vores eksport.
ALLAN SØRENSEN, CHEFANALYTIKER, DI
Yderligere info
Kontakt image
Chefanalytiker
Tlf: +45 3377 3912
Mobil: +45 2990 6323
E-mail: alsdi.dk
PUBLICERET: 10-07-2017 OPDATERET: 10-07-2017