På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Blog: Plastik kan genbruges – hvis vi vil

Miljøpolitisk chef Karin Klitgaard, DI, blogger om muligheder og barrierer for genanvendelse af plastik.
Virksomheder, som genanvender plastik i nye produkter, har brug for store, ensartede mængder for at kunne få økonomi i produktionen, skriver Karin Klitgaard, miljøpoltisk chef i DI.


EU-Kommissionen vil senere i år lancere en strategi for genanvendelse af plastik. For DI er det helt afgørende, at det bliver en ambitiøs strategi. Derfor samlede vi går 130 centrale interessenter til et møde i Bruxelles.

Virksomhederne, som bruger genanvendt plast til nye produkter, har brug for plastik i en ensartet kvalitet og med høj forsyningssikkerhed. Budskabet fra DI og vores nordiske søsterorganisationer er derfor, at der er brug for kvalitet frem for kvantitet. Vi har ikke brug for at cirkulere dårlig kvalitet eller skadelige kemiske stoffer.

Der er brug for handling, når det gælder anvendelsen af mikroplast, som breder sig i miljøet. Noget kan løses let, men der er også udfordringer, som ikke kan løses med det samme. Selvom kun en mindre dele af den mikroplast, vi finder i naturen, kommer fra kosmetik, står en bred alliance bag den danske miljø- og fødevareministers arbejde med at få udfaset brugen af mikroplast i kosmetik. Det fortalte vi EU-Kommissionen, samtidig med at vi gjorde det klart, at der mangler viden inden for området.

Det er ikke kun europæisk politik, der har brug for at blive justeret. Indsamlingen og håndteringen af plastik fra danske husholdninger er ikke god nok. Det er ikke optimalt, at alle kommuner i princippet kan vælge deres egen indsamlingsmetode. Der skal igen være fokus på kvalitet. De virksomheder, som genanvender plastik i nye produkter, har brug for store, ensartede mængder for at kunne få økonomi i produktionen. Først når vi sikrer en ordentlig håndtering af den genanvendelige plastik, vil vi få reel genanvendelse.
Virksomhederne, som bruger genanvendt plast til nye produkter, har brug for plastik i en ensartet kvalitet og med høj forsynings-sikkerhed.
MILJØPOLITISK CHEF KARIN KLITGAARD, DI
Yderligere info
Kontakt image
Miljøpolitisk chef
Tlf: +45 3377 3695
Mobil: +45 2565 0241
E-mail: kakldi.dk
Se streaming af mødet
Du kan se web- streamingen af mødet via linket herunder.
PUBLICERET: 20-06-2017 OPDATERET: 22-06-2017