På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
SENESTE NYHEDER

Blog: Jo, vi skal (også) tale topskat

Vicedirektør I Dansk Industri (DI) Kent Damsgaard blogger om økonomiske forhold - denne gang om topskat.

 

Så er diskussionen om efterårets bebudede jobreform for alvor gået i gang. Der er tale om en vigtig politisk debat, men alligevel fristes man næsten til at sige desværre. Diskussionen er nemlig på få øjeblikke forvandlet til den alt for velkendte skyttegravskrig for – og især imod – lettelser i topskatten.
 
Det er velkendt og uændret, hvor DI står lige præcis på dét spørgsmål:

Ønsket om at afvikle topskatten har stået uforandret siden udarbejdelsen af DI’s første 2020-plan for fem år siden – og det har været DI-politik længe inde da. Alligevel mener vi i DI, at det ikke giver mening at reducere skattedebatten til kun at handle om dette ene spørgsmål.
 
Danske virksomheder oplever i stigende grad at rekruttere forgæves – især efter højt kvalificeret arbejdskraft. Det gælder ikke mindst i de dele af landet, hvor alle politikere er enige om, at der mangler vækst.

Det er ikke bare skidt for virksomhederne og de pågældende lokalsamfund – men også for landet som helhed. Derfor er der behov for at skrue på et hvert muligt håndtag for at øge arbejdsudbuddet. Og her er topskatten ikke det eneste brugbare værktøj i kassen.
 
Nylige beregninger fra Skatteministeriet viser således, at det vil være lige så effektivt – målt i arbejdsudbud pr. tabt skattekrone – at fjerne loftet over det nuværende beskæftigelsesfradrag. Loftet betyder, at lettelse af skatten på den sidst tjente krone, som fradraget giver anledning til, i dag stopper ved indkomster på cirka 340.000 kr. Uden loftet vil alle beskæftigede med arbejdsindkomster over dette niveau få sænket deres marginalskat med knap 3 procentpoint. Det gælder også topskatteydere.
 
Skatteministeriet vurderer, at en afskaffelse af loftet vil koste statskassen cirka 4 mia. kr. Det er mange penge, men lettelsen vil løfte arbejdsudbuddet med næsten 6.000 personer. Personer, som virksomhederne har hårdt brug for. Og i forhold til at gøre det danske skattesystem mere konkurrencedygtigt, så vil det reducere den øverste marginalskat lige så meget, som hvis topskatten blev sænket fra 15 til 12 procent.
 
Og nu vi er ved den øverste marginalskat:
 
Officielt har Danmark i dag en øverste marginalskat på lige under 56 procent, hvis man ser bort fra den frivillige kirkeskat. Men det dækker faktisk over betydelige forskelle mellem landsdelene. Det officielle billede passer på de 76 af landets 98 kommuner, der i dag støder imod det såkaldte ”skrå skatteloft”, der sætter et loft over summen af de statslige og kommunale skattesatser. Men i de resterende 22 kommuner er skatten af den sidst tjente topskattekrone faktisk op til cirka to procentpoint lavere. 18 af disse 22 kommuner ligger i hovedstadsområdet.
 
Det vender det klassiske billede af topskatten som et ”hovedstadsproblem” på hovedet:

Ja, det er i og omkring København, at vi finder de fleste topskatteydere. Men for den enkelte topskatteyder er topskatten faktisk et større problem i den resterende del af landet, hvis man ser på, hvor høj skatten af den sidst tjente krone bliver.
 
Dermed bevæger vi os ind på ét af de varmeste politiske spørgsmål i denne tid: Hvordan sikrer vi vækst og udvikling i hele landet?

DI leverede sine svar på det spørgsmål tidligere i år med pjecen ”Vækst og udvikling i byer over hele landet”. Blandt dem var en reduktion af det skrå skatteloft med cirka to procentpoint, sådan at skatten af den sidst tjente topskattekrone falder til 54 procent – i hele landet.

Forslaget vil gøre det nemmere for virksomheder især uden for hovedstadsområdet at fastholde og motivere højt kvalificeret arbejdskraft. Og så vil det sænke den øverste marginalskat med lige under to procentpoint.
 
Skatteministeriet har beregnet, at forslaget kan gennemføres for et statsligt provenutab på blot cirka 650 mio. kr. Og at det vil øge arbejdsudbuddet med over 1.000 personer.
 
Kombineres de to forslag er der altså tale om et ekstra arbejdsudbud på cirka 7.000 personer for et samlet provenutab på under fem milliarder kroner. Og en marginalskat, der er næsten fem procentpoint lavere end i dag. Helt uden at røre ved topskatten.
 
Se dét er der perspektiver i at diskutere!

Diskussionen er på få øjeblikke blevet forvandlet til den alt for velkendte skyttegravskrig.
VICEDIREKTØR KENT DAMSGAARD, DI
Yderligere info
Kontakt image
Vicedirektør
Tlf: +45 3377 3090
Mobil: +45 2585 3216
E-mail: keddi.dk
PUBLICERET: 10-08-2017 OPDATERET: 10-08-2017