På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

DI Indsigt

DI Indsigt er DI's analytiske og elektroniske nyhedsbrev, der beskæftiger sig med erhvervspolitiske problemstillinger i et samfundsmæssigt perspektiv.
DI analyser - Indsigt
4. KVARTAL 2017
  • De afrikanske lande efterspørger danske varer og serviceydelser samt investeringer. Markedspotentialet har aldrig været større, og derfor kigger flere og flere danske virksomheder også mod syd.
  • Danske virksomheder betaler en række afgifter og CO2-kvoter, når de anvender energi. Afgiftsbelastningen har svinget meget. Efter PSO-afskaffelsen bør afgifterne ikke stige igen, men i stedet skabe et signal, som virksomhederne kan investere efter.
  • Virksomheder i Vestdanmark oplever i højere grad end virksomheder øst for Storebælt, at de lokale politikere er optaget af erhvervslivets vilkår. Især de mellemstore og store virksomheder oplever, at kommunalpolitikerne interesserer sig for de forhold og den service, kommunen tilbyder virksomhederne. Der er dog plads til forbedring i forholdet til de mindre virksomheder.
  • Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere meget i skat, når de tjener en krone ekstra. Topskatten på 15 pct. hæmmer danske virksomheder i kampen om velkvalificerede og motiverede medarbejdere. En afskaffelse af topskatten vil øge arbejdsudbuddet svarende til knap 16.000 fuldtidsbeskæftigedepersoner, og den økonomiske velstand vil stige med 20 mia. kr. målt ved BNP.
3. KVARTAL 2017
  • Mens modstanden mod globaliseringen i de senere år har fået vind i sejlene i udlandet, bakker danskerne bredt op om Danmarks deltagelse i en global og åben verden, fremgår det af DI’s globaliseringsundersøgelse 2017. Globaliseringen gør Danmark rigere og skaber adgang til billigere og bedre varer, lyder danskernes dom.
  • Mål og resultatstyring har i de senere år i stor stil vundet indpas i de danske virksomheder. Men mange virksomheder har aldrig undersøgt værdien af performancemålinger og mere end halvdelen af lederne i DI’s ledelsesundersøgelse mener, at mål- og resultatstyring ikke har nogen effekt. Undersøgelsen viser, at danske ledere har modsatrettede holdninger til målinger.
  • De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner længere væk fra de større byer har aldrig været mere tilfredse.
  • Det vil få konsekvenser for både samfundsøkonomien og trængslen på vejene, hvis flere vælger den kollektive transport fra. I værste fald kan det føre til 44.000 ekstra timer i biltrafikken per døgn og et årligt samfundsøkonomisk tab i milliardklassen, viser ny analyse.
2. KVARTAL 2017
  • DI’s medlemsvirksomheder er på jagt efter nye medarbejdere. På baggrund af meldingen fra medlemmerne skønner DI, at der vil komme 20.000 flere beskæftigede i 2. og 3. kvartal. Samtidig meldes om positive forventninger til omsætningen og indtjening.
  • Alt lige fra markedsføring til rekruttering og vidensdeling mellem medarbejderne er blevet bedre og billigere med de sociale medier, viser en ny rundspørge til DI’s medlemmer. Men hos en mindre gruppe af virksomheder har fremvæksten af sociale medier ført til en lavere produktivitet.
  • Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den peger også på, at fleksible arbejdstider, bedre veje og bedre kollektiv transport kan få flere til at takke ja til et job længere væk fra deres hjem.
  • Dansk økonomi kommer op i et højere gear i andet kvartal 2017, forudser DI’s medlemmer. Forventningerne er steget på alle områder, og den samlede konjunkturindikator er på det højeste niveau i seks år. Undersøgelsen peger på 15.000 nye arbejdspladser i første halvår 2017.
  • De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal, vil i 2020 have gjort Danmark 130 mia. kr. rigere og øget beskæftigelsen med 155.000 fuldtidspersoner. Det største bidrag er kommet fra reformer, der har hævet tilbagetrækningsalderen.
  • Dansk eksport til Frankrig kunne være mange milliarder kroner større, hvis blot de danske virksomheder havde bedre blik for de franske virksomheder og forbrugere. Men udfordringen findes også i fransk økonomi, der i en årrække har været præget af lav vækst. Spørgsmålet er, om præsidentkandidaternes politik kan løse problemerne.
  • Vækstøkonomierne udgør en stigende andel af verdensøkonomien, og i de kommende år vil landenes betydning vokse yderligere, mens EU og USA vil miste økonomisk magt. Udviklingen vil få stor betydning for de danske virksomheder og de 775.000 danskere, der i dag arbejder på en virksomhed, der lever af eksport.
  • Virksomheder udsat for international konkurrence er typisk mere produktive end hjemmemarkedsvirksomheder. Og de har typisk også en højere vækst i produktiviteten. Dette fremgår ved at se på sammenlignelige virksomheder med og uden eksport.
1. KVARTAL 2017
4. KVARTAL 2016
  • I perioden fra 2007 til 2013 skyldes hovedparten af fremgangen i produktiviteten i industrien vækst i højproduktive virksomheder.
  • Danmark og Kina forventes at indgå en aftale om et dansk-kinesisk turisme¬år i 2017. Turismeåret vil være det første af sin slags i Europa og kan potentielt bidrage til en markant vækst i antallet af kinesiske turister i Danmark. Går det Danmark, som det er gået andre lande, der har haft et turismeår, kan antallet af kinesiske turister i Danmark vokse med 50 – 100 pct. og omsætningen i turismebranchen øges med 170 – 350 mio. kr. inden for en to-årig periode.
  • Seks ud af ti unge fra udlandet har en positiv opfattelse af Danmark. Alligevel er det de færreste, der har lyst til at bo og arbejde her, viser ny undersøgelse.
  • I 2015 og 2016 har det private forbrug stort set været alene om at give fremgang til økonomien. Fremgangen har derfor været ganske svag. Forbrugsfremgangen ser ud til at fortsætte i 2017, hvor der dog også ventes en lidt større vækst i eksporten. Derfor vil væksten i BNP tiltage lidt i 2017.
  • Lav vækst i verdensøkonomien udfordrer dansk eksport. Verdenshandlen vokser langsomt, og der er betydelig usikkerhed om den fremtidige vækst. På trods af usikkerheden er der dog stadig vækst i verdensøkonomien, og den bør være stærk nok til at sikre fremgang i eksporten.
  • Hvis Demokraternes Hillary Clinton og Republikanernes Donald Trump gør valgkampens ord til handling, vil det markere et nybrud i amerikansk handelspolitik. Det kan få stor betydning for den globale handel og de mange danske virksomheder, der lever af at sælge deres varer og tjenester i USA og resten af verden.
  • Digitaliseringen får stor indflydelse på mange virksomheders muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Imidlertid oplever mange virksomheder problemer med at få medarbejdere med de rette kompetencer, viser ny undersøgelse.
3. KVARTAL 2016
2. KVARTAL 2016
  • Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter og ligger langt foran de øvrige nordiske lande. Det er ikke kun de store virksomheder, der har succes – faktisk går næsten halvdelen af kontrakterne til virksomheder med mindre end 100 ansatte.
  • Udfaldet af den britiske folkeafstemning om fortsat medlemskab af EU får ikke kun betydning for Storbritannien, men for hele EU. Det gælder også for Danmark og for dansk erhvervsliv. Danmarks eksport til Storbritannien giver anledning til 50.000 arbejdspladser herhjemme. Derudover har danske virksomheder mere end 700 datterselskaber i Storbritannien med næsten 90.000 ansatte. Det britiske medlemskab af EU har således givet danske virksomheder store fordele på det britiske marked. Denne analyse ser nærmere på betydningen af Storbritanniens EU-medlemskab.
  • Antallet af internationale studerende i Danmark er steget med 165 pct. siden 2005, og de bidrager positivt til udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Kandidater giver den største gevinst, da de er hurtigst i job og får den højeste løn, mens internationale studerende fra erhvervsakademi- og bacheloruddannelser i mindre grad finder job i Danmark. Men udviklingen går i retning af, at andelen af internationale kandidatstuderende falder, mens den stiger på de øvrige uddannelser.
  • DI spår en vækst i BNP på 0,9 pct. i 2016, og dermed ventes BNP endelig at nå tilbage til samme niveau som i 2007. Det har altså taget dansk økonomi ni år at indhente det tabte, efter finanskrisen ramte Danmark og resten af verden. Næste år forventer DI en vækst på 1,8 pct. Det forudsætter, at produktiviteten – efter et fald frem til 1. kvartal 2016 – retter sig op. Hvis det ikke sker, er der alvorlig fare for, at det potentielle økonomiske opsving bremses af, at virksomhederne ikke kan få de medarbejdere, de efterspørger.
  • Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi. Næsten halvdelen af den økonomiske vækst herhjemme kommer fra virksomhedernes salg til udlandet. Eksporten skaber 735.000 job i Danmark – spredt ud over hele den private sektor. Men den danske eksportperformance er blevet forringet siden 1990’erne som følge af en svækket konkurrencekraft. Fremtidig vækst afhænger derfor af fortsatte forbedringer af virksomhedernes konkurrenceevne.
  • Over to milliarder af verdens befolkning lever uden adgang til sanitære forhold. Mere end 750 millioner mennesker er underernærede, og over 600 millioner har ikke adgang til rent vand. Ledere fra 193 lande i FN-regi er på den baggrund blevet enige om 17 mål for en global bæredygtig udvikling. Danske virksomheder har både produkter, viden og evnen til at skabe partnerskaber, der kan bidrage til at nå målene. Og inden for fødevarer, vand, grøn energi og bæredygtige byer er der et potentiale for milliardeksport i de kommende år.
1. KVARTAL 2016
  • Der har de senere år været et tiltagende fokus på forskning som nøglen til styrket konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse – både internationalt og herhjemme. Danmark har således øget de offentlige bevillinger til forskning med 40 pct. de seneste 10 år. Fremgangen er brudt med finansloven for 2016, hvor det offentlige forskningsbudget er reduceret med 1,4 mia. kr. Samtidig prioriterer Danmark teknisk forskning lavt.
  • Væksten i verdensøkonomien aftog i 2015 til det laveste niveau siden finanskrisen. Og 2016 er begyndt med stor usikkerhed om særligt olieprisen og styrken af kinesisk økonomi. Trods betydelig usikkerhed ventes en bedring af de internationale konjunkturer, og det vil føre til stigende dansk eksport i både 2016 og 2017.
  • Den danske eksport skuffede i 2015, og der knytter sig stor usikkerhed til eksporten i de kommende kvartaler. Den svigtende eksport har dog kun i begrænset omfang smittet af på resten af økonomien. Så hvis eksporten kan følge med efterspørgslen på de udenlandske markeder, vil vækst i eksporten understøtte fremgangen i forbrug og investeringer i 2016 og 2017. Og beskæftigelsen kan vokse med op mod 37.000 personer.
  • Virksomhederne med under 100 ansatte, MMV’er, ser lyst på 2016, og en del forventer at kunne investere mere end sidste år. De er dog ikke så investeringslystne som de større virksomheder – især når det gælder investeringer i ny teknologi. Omkostningsniveauet og adgang til kvalificerede medarbejdere er blandt de største trusler mod væksten i 2016 – og MMV’er ser disse som større barrierer end de større virksomheder.
  • Eksporterhvervene har haft en særlig høj vækst i uddannelsesniveauet gennem de senere år, og virksomhederne efterspørger især tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige kompetencer samt faglærte. Men der er tegn på, at der er ved at opstå mangel på netop disse kompetencer. Det kan bremse eksportvæksten, inden den rigtig har taget fart.
  • Danske og europæiske virksomheder mærker, at den russiske økonomi er i dyb krise. Eksporten til Rusland er styrtdykket på knap to år. Således ligger den danske vareeksport til Rusland næsten 15 pct. lavere end i 2005 og hele 50 pct. under niveauet i 2013.
  • Medlemmerne i DI’s Virksomhedspanel ser lyst på det kommende år som helhed samt til 1. kvartal 2016. Virksomhederne forventer dog ikke nogen markant fremgang, og de peger på konkrete barrierer for væksten. Blandt disse rykker særligt mangel på arbejdskraft og det danske omkostningsniveau højere op på listen.
4. KVARTAL 2015
3. KVARTAL 2015
  • Hver sjette beskæftigede betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere meget i skat, når de tjener en krone ekstra. Topskatten på 15 pct. hæmmer danske virksomheder i kampen om velkvalificerede og motiverede medarbejdere.
  • Der bliver færre faglærte i de kommende år. De ældre generationer med mange faglærte går på pension, men i de yngre generationer tager stadig færre en erhvervsfaglig uddannelse. Virksomhedernes behov for faglærte ventes også at falde, men ikke i samme omfang som gruppen af faglærte.
  • Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt, hvor væksten er på vej tilbage i dansk økonomi med udsigt til stigende beskæftigelse.
  • Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. Selvom der er tydelige tegn på en bedring i kommunerne, oplever særligt de mindre virksomheder dog stadig udfordringer. Ikast-Brande har også i 2015 Danmarks bedste erhvervsklima.
  • USA og Asien er længere fremme i den digitale udvikling end EU. Det er en væsentlig grund til, at Europa-Kommissionen har fremlagt en strategi for skabelsen af et digitalt indre marked i EU. Kommissionen vurderer, at EU’s BNP vil vokse med op mod 415 mia. euro, når markedet er fuldt udbygget. Og danske virksomheder har mulighed for at skabe over 45.000 arbejdspladser.
  • Frem til og med 1. kvartal 2015 så det danske opsving ganske solidt ud, og de fleste prognosemagere opjusterede deres skøn i løbet af foråret og forsommeren. Det var forventet, at fremgangen ville fortsætte i 2. kvartal i lyset af en fortsat svag euro og fortsat lave oliepriser, der virker stimulerende på henholdsvis eksporten og det private forbrug.
  • Iran har siden 1979 været underlagt sanktioner, som gennem årene kun er blevet stadig hårdere. Men den netop indgåede atomaftale åbner for, at sanktionerne gradvist kan blive ophævet. Iran er verdens 18. største økonomi med en 78 millioner stor befolkning. En gradvis lempelse af sanktionerne giver derfor mange danske virksomheder nye eksportmuligheder.
  • Medlemmerne af DI’s Virksomhedspanel tror på fortsat fremgang i 3. kvartal af 2015. De tør dog ikke hæve forventningerne i forhold til forrige kvartal. Det er eksportvirksomhederne, som blandt andet nyder godt af en svag dansk krone og udsigt til højere vækst på nærmarkederne, der er mest optimistiske.
2. KVARTAL 2015
1. KVARTAL 2015
  • Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening. Men blot 34 pct. af lederne i DI’s innovationsundersøgelse vurderer, at de er gode til at evaluere, om deres innovationsprojekter har skabt den forventede værdi.
  • Komplicerede momsregler øger virksomheders administrative omkostninger i en sådan grad, at det lægger en bremse på handlen mellem EU-landene. Det koster både vækst og beskæftigelse. Myndighedernes forskellige tolkninger af de indviklede regler i de enkelte EU-lande bidrager samtidig
  • 2014 blev endnu et år med sløj vækst i dansk økonomi. Det til trods steg den private beskæftigelse med tæt ved en pct. – ca. 19.000 personer, hvilket især afspejler en sløj udvikling i produktiviteten. I år og til næste år er der udsigt til lidt mere normale vækstrater i dansk økonomi på ca. 1,5 pct.
  • Svækkelsen af euroen gør danske eksportvarer billigere på de fleste markeder uden for eurozonen. De lave oliepriser er samtidig med til at understøtte væksten på eksportmarkederne. Der er en spirende optimisme, og den tiltagende vækst på de udenlandske markeder ventes sammen med den svage euro at trække mere gang i eksporten i 2015 og 2016.
  • De mindre og mellemstore virksomheder (MMV’er) ser lidt mere positivt på 2015 end de større virksomheder. Det gør sig gældende både for omsætning og beskæftigelse. Da en stor del af de beskæftigede er ansat i MMV’er, har deres konkurrenceevne stor betydning for dansk økonomi.
  • Mange virksomheder oplever, at de ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Det er især de mindre og mellemstore virksomheder, MMV’er, som mærker begyndende mangel på arbejdskraft. Tre ud af ti MMV’er med behov for nye medarbejdere har inden for det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere dem.
  • Innovation i mindre og mellemstore virksomheder (MMV’er) styrker virksomhedernes produktivitet og indtjening. Men omfanget af innovation hos danske MMV’er er ikke lige så stort som i en række andre EU-lande. MMV’erne kan blive mere innovative gennem samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner.

Her kan du finde tidligere DI Indsigt analyser tilbage fra 2010...

Bestil det elektroniske nyhedsbrev

Du kan desuden finde Indsigt-analyserne under DI Analyse...

PUBLICERET: 25-05-2011 OPDATERET: 28-11-2017