Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Du kan sige Nej tak til statistik ved at klikke her. Vi bruger en cookie, for at huske dit Nej. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies
NYE STIER, NYE TANKER, NYE LØSNINGER

Konsulenter fra DIBD har stampet mange nye stier sammen med kunderne. De mange rejsedage hvert år sammen med danske virksomheder til nogle af verdens mest udfordrende vækst- og udviklingsmarkeder giver aha-oplevelser, indsigt og gode ideer. Nogle af dem bliver til virkelighed, til gavn for vores kunder, til gavn for miljøet, til gavn for verdens fattige.

Vi er stolte af alle de projekter, vi har stået fadder til. Læs med og få indsigt i nytænkning som gør en forskel.

Lavindkomstmarkeder
Danske virksomheder synes, at lavindkomstmarkeder i Afrika og Asien er lig med bøvl og mere besvær end belønning.

DIBD’s konsulenter brænder for at formidle, at markederne rummer et enormt potentiale, og vi ved hvordan det bliver til business. Følg med os ind i netværket for virksomheder, der interesserer sig for markederne, og kig med i vores værktøjskasse. Find frem til, hvordan vi kan åbne for din virksomheds potentiale.

Se hvordan DIBD har været med til at udfolde forretningspotentialet for virksomheder på verdens vækstmarkeder.

En succes ude starter med en dialog hjemme.

Konsortier
Virksomheder i netværk bruger kun halvt så længe på at lukke kontrakter, og får fire gange så mange leads.
Vi kender vores kunder så godt, at vi kan se, hvordan de kan spille hinanden gode. Så foreslår vi måske, at de samarbejder om at skabe en god løsning. Foreløbig har vi skabt kollektive løsninger for virksomheder inden for energi i Rusland, vandkultur i Vietnam og fødevarer i Kina.

Det har jeg ikke prøvet før. Så det kan jeg godt.

PIPPI LANGSTRØMPE
Banebrydende investeringsfond for energiprojekter i Afrika

DI Frontier Market Energy & Carbon er en investeringsfond med 60 millioner dollars, som skal bane vejen for investeringer i Afrikas energiforsyning, forløbig i Uganda, Tanzania og Kenya.

Fonden er sat i gang af DI, som har omsat viden og erfaring fra energiprojekter for kunder og adgang til lokale netværk til et initiativ, der både gavner danske virksomheder og Afrika. Fonden investerer i mindre projekter inden for vedvarende energiløsninger. Målet er at skabe flere danske ordrer på energiteknologi.

De står bag:
Pensiondanmark, PFA, Tryg forsikring, IFU (dansk investeringsfond for udviklingslande), Global Energy Effiency and Renewable Energy, CDC (den britiske investeringsfond for udviklingslande), Fabvest (sydarfikansk investor), Industriens Fond, DI.